Skuespiller og fotograf Timm Vladimir, frisør Dennis Knudsen og skuespiller Trine Appel møder Masterchef-dommerne Henrik Yde, Anders Aagaard og Thomas Herman for første gang og bliver sat på prøve fra starten. Der skal åbnes østers, en delikatesse som én af deltagerne ikke er så meget for at indtage. Timm, Dennis og Trine skal også lave en ret, de selv har valgt for at imponere dommerne. Det vil vise sig, om det er Timms enkle hjemmelavede ravioli, Trines hjemlige fiskedeller eller Dennis' ambitiøse ret med laks og jomfruhummer, der giver én af dem en vigtig fordel til morgendagens konkurrence.
Allerede i dag skal den første deltager sendes hjem fra Masterchef-køkkenet, og Timm Vladimir, Trine Appel og Dennis Knudsen er alle opsatte på at bevise deres værd og blive i konkurrencen. De bliver konfronteret med en hel lammeryg, som først skal parteres ? inden de bagefter ud fra fri fantasi, og de varer der er i spisekammeret, skal opfinde og kreere et måltid på en time. Ambitionerne hos de tre deltagere fejler ikke noget, men spørgsmålet er, om de er for høje til, at det er muligt at anrette en tallerken til dommerne på en time.
Skuespiller Mia Lyhne, racerkører Casper Elgaard og model Heidi Albertsen er dagens aspiranter til titlen som Danmarks første Masterchef. De tre dommere udfordrer dem med levende rødspætter, der skal slås ihjel og flås! Men én af deltagerne er ikke så glad for at slå rødspætten ihjel, inden den bliver flået. Hjemmefra har deltagerne forberedt en ret, de vil lave i Masterchef-køkkenet til dommerne. Men bliver det Mias kylling a la thai, Caspers tapas d'elgaardo eller Heidis tun, der er tilberedt på japansk manér, som vinder dommernes hjerter?
I dag skal endnu en deltager forlade Masterchef-køkkenet, og derfor er Mia Lyhne, Casper Elgaard og Heidi Albertsen ekstra opsatte på at imponere de tre dommere. Dagens udfordring bærer præg af, at alle kneb gælder i Masterchef-køkkenet. Deltagerne bliver nemlig præsenteret for urtehaven, hvor de skal indsamle de krydderurter, de vil bruge i den ret, de vil imponere dommerne med, og som de mener, vil kunne sikre dem videre deltagelse i Masterchef-køkkenet. Men når deltagerne at få noget på tallerknerne, inden tiden løber ud... Eller skal der tages ekstra sekunder i brug?
Camilla Ottesen viser highlights og følger op på ugen, der gik i Masterchef.
Masterchef-køkkenet får i dag fint besøg af grevinde Cath Danneskiold-Samsø, sangerinde Maria Montell og DJ Thomas Madvig. De tre dommere tester deltagernes knivfærdigheder, da dagens udfordring er at udskære gulerødder som brunoise og julienne. Specielt én deltager får sin sag for, da hun først må overvinde sin knivskræk. Hjemmefra har Cath, Maria og Thomas forberedt en ret, de vil imponere dommerne med. Der er travlt i køkkenet, men en af deltagerne har overskud til også at pudre næsen. Til slut vil det vise sig, hvilken ret der vil sikre én af deltagerne en vigtig fordel med videre til morgendagens udskilningsløb? Er det Caths enkle tunsteak? Marias friske "salatcocktail" eller Thomas' krydrede kylling og anderledes tiramisu.
Konkurrencen skærper til i Masterchef-køkkenet. Cath Danneskiold-Samsø, Maria Montell og Thomas Madvig dyster videre for at overbevise dommerne om, at netop de er værdige til en plads videre i konkurrencen. I dag skal deltagerne skære perfekte stykker ud af en hel laks, som de skal tilberede efter bedste evne og ud fra fri fantasi til de tre dommere. Det er nu deltagerne skal vise deres værd og anrette netop den tallerken, der vil vinde dommernes hjerter. Hvem bliver det? Og hvem må opgive drømmen om at blive Danmarks første Masterchef?
Skuespiller Neel Rønholt dyster i dag mod de to mænd; journalist Jeppe Nybroe og danser Thomas Evers Poulsen. Der går hverdag i køkkenerne, da dagens dyst er at skære løg på tre forskellige måder. Men er det mon så let, som det ser ud? Jeppe har store ambitioner i køkkenet og har hjemmefra forberedt hele tre retter, han vil tilberede for dommerne. Når han at tilberede både sommer-kantareller, torsk og en chorizo-haps? Eller har han taget munden for fuld? Bliver han overhalet indenom af Neels hjemmelavede ravioli eller Thomas' egen opskrift på laks i peberfrugtsauce?
I dag skal én af de tre deltagere forlade Masterchef køkkenet. Kampen om at blive i konkurrencen er hård, da Jeppe Nybroe, Neel Rønholt og Thomas Evers Poulsen kæmper med næb og klør for at udbene en høne. Opfindsomheden bliver finpudset, da deltagerne skal lave en ret ud fra de stykker høne, de er endt med. Men det skal ikke være hvilken som helst ret, det skal være en ret, der kan vinde dommernes hjerter. Får Jeppe skrevet madhistorie? Bliver konkurrencen som en dans på roser for Thomas? Eller lader Neel masken falde i Masterchef-køkkenet? Det er nu én af dem skal forlade konkurrencen.
Camilla Ottesen viser highlights og følger op på ugen, der gik i Masterchef.
I dagens afsnit af Masterchef står bokser Mads Larsen, håndboldspiller Lars Krogh Jeppesen og skuespiller og spasmager Alexandre Willaume overfor de tre dommere. Der er dømt mandekamp på højeste plan, men da der skal flås levende ål, bliver én af dem hvid som et lagen. Mads, Lars og Alexandre har forberedt en ret, der skal fortælle dommerne, hvem de er som kokke. Bliver det Mads' bastante fiskesuppe, Lars' klassiske manderet oksemørbrad eller Alexandres raffinerede ret med muslinger og hjemmelavede fritter, der løber af med sejren og giver vinderen en vigtig fordel videre i konkurrencen i morgen?
I dag bliver tre til to. Mandekampen fortsætter, og Mads Larsen, Lars Krogh Jeppesen samt Alexandre Willaume kæmper om videre deltagelse i konkurrencen om at blive Danmarks første Masterchef. Dagens udfordring er partering af en hel svineryg, som de bagefter skal tilberede en ret ud fra. Bliver svineryggen deltagernes Waterloo? Løber tiden fra dem i Masterchef-køkkenet? Eller får de anrettet tre perfekte tallerkener til dommerne, inden tiden løber ud?
I dag skal filmproducent Peter Aalbæk, skuespiller Troels Malling og sangerinde Inez Gavilanes' kulinariske evner dømmes af de tre hårde dommere. Da der i dagens dyst skal dekoreres lagkager med flødeskum, kommer én af dem for alvor til kort. Deltagerne skal også lave en ret, der skal vise dommerne, hvad de kan i et køkken. Peter får travlt både i køkkenet og med grillen udenfor, da han har store ambitioner og vil servere røggrillet hummer. Når han det hele, inden timen er gået, eller vil Troels´ kylling med øl eller Inez´ svamperisotto med laks løbe med sejren?
I dagens program skal den sidste deltager sies fra, inden anden runde skydes i gang. Troels Malling, Peter Aalbæk og Inez Gavilanes er alle opsatte på at bevise over for dommerne, at de er værdige til en plads videre i konkurrencen. Udfordringen kræver kreativitet og masser af idéer, da deltagerne skal opfinde en ret til dommerne ud fra de råvarer, de får fisket op af et stort akvarium i Masterchef-køkkenet. Ambitionerne og viljen er der hos de tre deltagere, men vil de nå at få anrettet en tallerken de kan servere for dommerne, inden tiden løber ud?
Camilla Ottesen viser highlights og følger op på ugen, der gik i Masterchef. Deltagerne mandag og tirsdag var bokser Mads Larsen, håndboldspiller Lars Krogh Jeppesen og skuespiller og spasmager Alexandre Willaume. Om onsdagen og torsdagen dystede skuespiller Troels Malling, Peter Aalbæk og Inez Gavilanes.
I dag vender filmproducent Peter Aalbæk, sangerinde Maria Montell og håndboldspiller Lars Krogh Jeppesen tilbage til Masterchef-køkkenet. Dommerne står klar med nye udfordringer, og i dagens test er det smagssansen, der for alvor skal i brug. Deltagerne skal nemlig smage og gætte ingredienserne i en spaghetti bolognese, men en af deltagerne stoler på, at synssansen er det bedste våben i denne test. Dagen byder også på den første "hemmelige boks"-test, hvor deltagerne skal tilberede en velsmagende ret til de tre hårde dommere ud fra de ingredienser, der er i kassen. Hvem vil vinde en vigtig fordel til morgendagens konkurrence?
Endnu en deltager skal forlade Masterchef-køkkenet, men denne gang for at havne i farezonen, hvor deltageren stadig har en chance for at kæmpe sig tilbage i Masterchef-køkkenet. Derfor er Peter Aalbæk, Maria Montell og Lars Krogh Jeppesen opsatte på at bevise over for dommerne, hvorfor netop de er værdige til at fortsætte i konkurrencen om at blive Danmarks første Masterchef. I dag har de tre dommere endnu en hård test til deltagerne. De skal kopiere en af mesterkokken Jakob de Neergaards retter. Hvem knækker nakken, når der for alvor skal laves Masterchef-mad i køkkenet?
Skuespiller Alexandre Willaume, topmodel Heidi Albertsen og stylist Dennis Knudsen er tilbage i Masterchef-køkkenet. Denne gang udfordrer dommerne de tre deltagere med noget, de aldrig har prøvet før ? nemlig en smagstest. Deltagerne skal gætte ingredienserne i en cassolet, inden de ud fra ingredienserne i den hemmelige boks skal lave en lækker ret til dommerne. Én af deltagerne vinder en fordel til konkurrencerne i morgen, men hvem klarer dommernes udfordringer bedst?
Én af deltagerne skal i farezonen, og derfor er Alexandre Willaume, Heidi Albertsen og Dennis Knudsen alle opsatte på at blive i konkurrencen. I dag kæmper de ikke kun mod hinanden, men også mod den svære opgave de får af de tre dommerne. De skal nemlig tilberede en af mesterkokken Jakob Mielckes svære retter og bevise, at de er en rigtig Masterchef. Deltagernes evner i køkkenet bliver sat på prøve. Bliver det en skovtur for deltagerne? Eller får de deres sag for?
Camilla Ottesen viser highlights og følger op på ugen, der gik i Masterchef. Deltagerne mandag og tirsdag var Peter Aalbæk, Maria Montell og håndboldspiller Lars Krogh Jeppesen. Om onsdagen og torsdagen dystede skuespiller Alexandre Willaume, Heidi Albertsen og Dennis Knudsen.
I dag er skuespiller og fotograf Timm Vladimir, skuespiller Neel Rønholt og danser Thomas Evers Poulsen tilbage i Masterchef-køkkenet. Dommerne venter med nye udfordringer, og i dag er det deltagernes smagsløg, der skal testes. Hele 19 ingredienser skal deltagerne på skift smage sig frem til for at vinde konkurrencen. Men inden dagen er omme, skal deltagerne også tilberede en ret ud fra de ingredienser, dommerne har lagt i den hemmelige boks ? den der formår at lave den bedste ret, vinder en vigtig fordel til morgendagens konkurrence.
Endnu en deltager skal i farezonen. Timm Vladimir, Neel Rønholt og Thomas Evers Poulsen er derfor alle opsatte på at blive i konkurrencen. Dommerne har en svær opgave klar til deltagerne ? de skal nemlig lave én af mesterkokken Ronnie Emborgs komplicerede retter. Deltagerne får sved på panden, da det ikke kun er de svære processer i retten, der presser dem, men også tiden, der nådesløst løber fra dem. Lykkes det deltagerne at anrette en tallerken, der er Ronnie Emborg værdig? Eller går det helt i fisk?
Skuespiller Mia Lyhne, DJ Thomas Madvig og sangerinde Inez Gavilanes er igen hoppet i forklædet i Masterchef-køkkenet. Nye udfordringer venter, og de tre dommere står først klar med en smagstest, hvor deltagernes smagssans skal afprøves ved, at de skal gætte de 20 ingredienser, der er i en bouillabaisse. Deltagerne skal også kreere én eller flere retter til dommerne ud fra de ingredienser, de finder i den hemmelige boks. Den af deltagerne, som laver den bedste ret, vinder en stor fordel til konkurrencen i morgen.
I dag ryger to af deltagerne direkte videre i konkurrencen, mens én af dem ender i farezonen. Mia Lyhne, Thomas Madvig og Inez Gavilanes er derfor klar til at gøre deres bedste. Mesterkokken Paul Cunningham er i dag gæstedommer i Masterchef-køkkenet. Han har taget to af sine bedste retter med, som de tre deltagere skal kopiere i dagens stresstest. Deltagerne knokler, for rigtige Masterchef-retter er ikke helt lette at lave. Lykkes det deltagerne at få lavet en kopi af Paul Cunninghams ret, der vil imponere dommerne, inden tiden løber ud?
Camilla Ottesen viser highlights og følger op på ugen, der gik i Masterchef. Deltagerne mandag og tirsdag var Timm Vladimir, Neel Rønholt og Thomas Evers Poulsen. Om onsdagen og torsdagen dystede skuespiller Mia Lyhne, Thomas Madvig og Inez Gavilanes
I dag er fire tidligere udstemte deltagere tilbage i Masterchef-køkkenet. Filmproducent Peter Aalbæk, topmodel Heidi Albertsen, danser Thomas Evers Poulsen og DJ Thomas Madvig. Èn får lov til at gå videre i konkurrencen om at blive Danmarks første Masterchef. Deltagerne skal arbejde sammen i par om at lave den stoddermad, der vil imponere dommerne mest. Det hold, der taber, skal ud i en altafgørende head-to-head-konkurrence, hvor de to deltagere skal dyste om at lave den bedste pandekage med fyld til dommerne. En pandekage, der skal sikre deltageren videre deltagelse, for allerede i dag bliver én af deltagerne sendt ud af konkurrencen.
Heidi Albertsen, Thomas Evers Poulsen og Thomas Madvig klarede sig gennem gårsdagens strabadser og har endnu engang trukket Masterchef-forklædet over hovedet. Det er nu det gælder, for i dag er der kun én, der går videre i konkurrencen. Og for at finde den mest værdige deltager har de tre dommere en hård udfordring til deltagerne. De skal nemlig selv indsamle honning og lave to spændende retter, der indeholder denne ingrediens. Hvem får høstet mest honning? Hvis retter imponerer dommerne mest? Og hvem bliver den sidste deltager til tredje runde af Masterchef?
I dag venter en ny, spændende udfordring til skuespiller Mia Lyhne, frisør Dennis Knudsen og skuespiller Alexandre Willaume. Dommer Anders Aagaard har inviteret de tre deltagere ind i sin restaurant Madklubben i Tivoli. Det kommer bag på deltagerne, at de skal lave mad til dommerens betalende gæster i hans restaurant, men de går til opgaven med stort mod og får serveret flotte retter. Én af deltagerne har klaret Anders Aagaards udfordring bedre end de andre og går fra restauranten som sejrherre ? og med en fordel til morgendagens konkurrence.
Mia Lyhne, Dennis Knudsen og Alexandre Willaume er klar til nye udfordringer i Masterchef-køkkenet. I dag er det ikke kun de tre dommere, der skal bedømme deltagernes mad. I dag skal deltagerne også lave mad til ti bikere, som de tre dommerne har inviteret i køkkenet. Alexandre, der vandt udfordringen i går, skal bestemme, hvad Mia og Dennis skal arbejde med som hovedingrediens i dagens udfordring. Deltagerne skal nemlig lave mad, der skal begejstre både bikerne og dommerne. Men hvem af deltagerne forstår, hvad et bikerhjerte banker for? Og hvem af dem kan kombinere det med dommernes høje krav til tilberedningen? Det er tid til "chef's table"!
Masterchef følger i dag op på ugens højdepunkter. Gæsterne i løbet af ugen var filmproducent Peter Aalbæk, topmodel Heidi Albertsen, danser Thomas Evers Poulsen og DJ Thomas Madvig, samt skuespillerne Mia Lyhne, Alexandre Willaume og stylist Dennis Knudsen.
Dommer Henrik Yde har inviteret håndboldspiller Lars Krogh Jeppesen, sangerinde Inez Gavilanes og DJ Thomas Madvig ind i sin restaurant Ricemarket. Deltagerne skal i dag prøve kræfter med at tilberede mad i et professionelt køkken og til betalende gæster. De tre deltagere kæmper med de thailandske retter side om side i det lille køkken og får tilberedt nogle flotte retter til gæsterne i restauranten. Men hvem klarer Henrik Ydes udfordring bedst? Hvem får lavet de flotteste retter med mest smag? Hvem går fra restauranten med en fordel til morgendagens konkurrence?
I dag stiger aldersgennemsnittet i Masterchef-køkkenet. Lars Krogh Jeppesen, Inez Gavilanes og Thomas Madvig står over for udfordringen at lave mad til pensionister. De tre dommere har nemlig inviteret 10 pensionister i køkkenet, der skal være med til at bedømme deltagernes evner i et køkken. Lars skal fordele de tre hovedingredienser mellem deltagerne. Men lykkes det ham at gøre det til sin egen fordel? Og hvem mon kan imponere dommerne og pensionisterne mest? Det er nu dommerne byder pensionisterne velkommen ved "chef's table".
Skuespiller Timm Vladimir, sangerinde Maria Montell og skuespiller Neel Rønholt er blevet inviteret på dommer Thomas Hermans restaurant Herman i Nimb. Deltagerne er overvældede over at være på den flotte michelin-restaurant, og nerverne indfinder sig for alvor, da Thomas præsenterer de tre deltagere for dagens udfordring ? de skal nemlig lave mad til restaurantens betalende gæster. Deltagerne kaster sig over de svære og komplicerede retter, hvor anretningen er yderst vigtig for om tallerknen bliver godkendt af Thomas. Deltagerne gør deres allerbedste for at vise dommer Thomas Herman deres værd i konkurrencen, men én af dem er lidt bedre end de andre og vinder en fordel til morgendagens konkurrence.
Timm Vladimir, Maria Montell og Neel Rønholt indtager igen Masterchef-køkkenet. Det er nu det gælder, for når dagen slutter, skal én af dem forlade konkurrencen. De tre dommere har inviteret ti teenagere i køkkenet. Deres fine smagsløg skal hjælpe dommerne med at finde dagens rette vinder, for dagens udfordring til deltagere er, at de skal lave mad til teenagere. I går vandt Maria udfordringen, og hun skal derfor bestemme, hvad hendes konkurrenter skal arbejde med som hovedingrediens. Hvem gør det bedste indtryk, når teenagerne sætter sig til bords ved dommernes "chef's table"?
Kampen om at blive Danmarks første Masterchef spidser for alvor til. I ugens løb har først håndboldspiller Lars Krogh Jeppesen, sangerinde Inez Gavilanes og DJ Thomas Madvig og siden skuespiller Timm Vladimir, sangerinde Maria Montell og skuespiller Neel Rønholt været i køkkenet for at imponere dommerne. Gense i dette program ugens højdepunkter.
Skuespiller Mia Lyhne, DJ Thomas Madvig og skuespiller Neel Rønholt trækker endnu engang i Masterchef-forklædet. Deltagerne skal stifte bekendtskab med en gammel kending ? nemlig smagstesten. Her skal deltagerne smage sig frem til de forskellige ingredienser i en paella. Deltagerne bliver også udfordret i den hemmelige boks, der denne gang gemmer på kaffe i alle afskygninger. Hvem af deltagerne kan tænke mest kreativt, når hovedingrediensen er kaffe? Og hvem vinder en vigtig fordel til morgendagens konkurrence?
I køkkenerne står Mia Lyhne, Thomas Madvig og Neel Rønholt igen klar. Og i dag får deltagerne deres sag for. Dommerne har nemlig fået besøg af mesterkokken Daniel Kruse, der har taget en af sine meget komplicerede retter med, som deltagerne skal kopiere i dagens stresstest. Og stress bliver der helt sikkert i de tre køkkener. Når deltagerne alle de ni svære elementer i Daniels ret, inden tiden løber ud? Eller skal deltagerne tage andre midler i brug for at nå det hele? Det er nu, det gælder. For når dagen er omme, får kun to deltagere lov til at fortsætte videre i konkurrencen om at blive Danmarks første Masterchef.
I dag vender frisør Dennis Knudsen, Skuespiller Timm Vladimir og sangerinde Inez Gavilanes tilbage til Masterchef-køkkenet. Deltagerne skal prøve kræfter med en smagstest, hvor de tyve ingredienser i Coq au Vin skal gættes. En af dem vinder en fordel med videre til dagens udfordring. Her skal deltagerne lave lækre retter med de mælkeprodukter, der gemmer sig i den hemmelige boks. Hvem får lavet en ret, der imponerer dommerne mest? Hvem får vist sine kokkekundskaber bedst? Det er nu deltagerne kaster sig ud i endnu en kamp på vejen mod Masterchef-trofæet.
I dag bliver tre til to. Dennis Knudsen, Timm Vladimir og Inez Gavilanes er klar i Masterchef-køkkenet. For at finde de rette deltagere, der får lov at gå videre i konkurrencen, står dommerne klar med en stresstest. Deltagerne skal kastes ud i at lave en af Mette Hvarres imponerende desserter. Hvem ender med det bedste resultat? Bliver det dessert-dronningen Inez? Eller får Dennis stylet sin ret, så den falder i dommernes smag? Eller bliver det Timms gastronomiske evner, der sikrer ham sejren. Se med - for nu går det løs!
Kampen om at blive Danmarks første Masterchef spidser for alvor til. I ugens løb har først skuespiller Mia Lyhne, DJ Thomas Madvig og skuespiller Neel Rønholt og siden frisør Dennis Knudsen, Skuespiller Timm Vladimir og sangerinde Inez Gavilanes været i køkkenet for at imponere dommerne. Gense ugens højdepunkter i dette program.
I dag skal tre tidligere deltagere tilbage i Masterchef-køkkenet. Danser Thomas Evers Poulsen, racerkører Casper Elgaard og sangerinde Maria Montell har alle fået et wildcard, og de skal nu kæmpe om én plads videre i konkurrencen. For at finde den mest værdige deltager, der skal gå videre, skal de igennem en stresstest. Dommer Thomas Herman har taget sin udgave af gule ærter med, som deltagerne skal kopiere. Hvem af deltagerne klarer sig bedst gennem dagen og er klar til at dyste mod nye konkurrenter i morgen?
Skuespiller Mia Lyhne, frisør Dennis Knudsen og danser Thomas Evers Poulsen skal i dag kæmpe om to pladser i semifinalen. De tre deltagere skal først lave den perfekte omelet på tid, hvor de kan vinde hele to fordele til dagens næste konkurrence. Den hemmelige boks venter nemlig, og da dommerne vil finde ud af, hvor deltagernes evner i et køkken kommer fra, er temaet "barndom". Hvem er de tre deltagere får overbevist dommerne om, at de er værdige til en semifinaleplads? Hvem får lavet den bedste ret fra barndommen?
Skuespiller Alexandre Willaume, bokser Mads Larsen og sangerinde Inez Gavilanes har alle fået et wildcard og er nu tilbage i Masterchef-køkkenet, hvor de kæmper om den sidste plads videre i konkurrencen. I dag står dommer Henrik Yde klar med dagens udfordring. Deltagerne skal kopiere én af hans komplicerede desserter i dagens stresstest. Lykkes det deltagerne at holde styr på de mange ingredienser og svære processer? Får de alle elementer af retten på tallerknen, inden tiden løber ud? Og hvem får den sidste plads? Det er nu det gælder.
I dag skal DJ Thomas Madvig, skuespiller Timm Vladimir og sangerinde Inez Gavilanes kæmpe om de to sidste semifinalepladser. Konkurrencen er hård, da de alle er opsatte på at komme videre. Deltagerne skal først lave den perfekte souffle ? en ret, ingen af dem før har prøvet kræfter med. Den, der laver den bedste souffle, vinder to fordele med til dagen næste udfordring; den hemmelige boks. I boksen gemmer der sig i dag temaet "Kærlighed". Deltagerne skal ikke kun lave en ret, men en ret med et budskab og en historie. Hvem vinder dommernes kærlighed og går videre til semifanalen. Det er nu deltagerne skal gøre deres absolut bedste for at fortsætte i konkurrencen om at blive Danmarks første Masterchef.
Kampen om at blive Danmarks første Masterchef spidser for alvor til. Gense ugens højdepunkter i dette program.
I dag starter semifinaleugen, hvor frisør Dennis Knudsen, DJ Thomas Madvig, skuespiller Timm Vladimir og danser Thomas Evers Poulsen alle er klar til at overbevise dommerne om, at de skal videre til finalen. I dagens udfordring skal deltagerne lave mad efter en nationalitet ? eller rettere sagt, så skal de kopiere et andet lands madkultur. Da deltagerne i semifinaleugen skal arbejde i par, er det spændende, om de kan blive enige om, hvilket lands madkultur de vil prøve kræfter med. Der kæmpes nemlig om point i semifinalekonkurrencerne, for den deltager, der har flest point, når onsdagen er ovre, går direkte videre til finalen.
Dennis Knudsen, Thomas Madvig, Timm Vladimir og Thomas Evers Poulsen skal i gang med anden dag i semifinaleugen. Deltagerne danner i dag nye par, og de skal i dagens konkurrence stifte bekendtskab med en gammel kending ? nemlig den hemmelige boks. Men i dag er det ikke ingredienser, den gemmer på. I dag får deltagerne 300 kroner pr. par, som de skal købe ingredienser for i Superbest til to retter. Får deltagerne pengene til at række, når de står ved kassen og skal betale? Husker de at få alle råvarer med fra supermarkedet? Og hvem får tilberedt de bedste retter?
Høvelte Kaserne danner rammer om den tredje dag i semifinalen. Det kommer bag på deltagerne, at de i dag skal lave mad til 150 sultne soldater i et industrikøkken. I dag er sidste gang, de skal danne par ? og en god makker er altafgørende, når der skal masseproduceres mad. Deltagerne kæmper med frygten for, om de får lavet nok mad, eller om soldaterne skal gå sultne i seng. Hvem vinder soldaternes madhjerter? Hvem får imponeret dommerne mest? Det er nu det gælder, for når dagen er omme, er en af deltagerne direkte i finalen.
Dennis Knudsen, Thomas Madvig og Thomas Evers Poulsen er tilbage i Masterchef-køkkenet. Det er nu det gælder, for i dag skal deltagerne kæmpe om de to sidste finalepladser. For at finde de rette finalister skal deltagerne først lave en simpel ret ? en tiramisu, men de skal også tilberede det, der måske kan blive deres "sidste måltid" i Masterchef. Deltagerne ved, at det er nu, det gælder, hvis de vil gøre sig forhåbninger om at nå finalen.
Se højdepunkterne fra semifinaleugen i Masterchef. Ugens semifinalister var: Dennis Knudsen, Thomas Madvig, Timm Vladimir og Thomas Evers Poulsen.
Skuespiller Timm Vladimir, frisør Dennis Knudsen og DJ Thomas Madvig har klaret dommernes udfordringer til finaleugen. I dag skal deltagerne igennem den ultimative opfindelsestest. De skal nemlig tilberede én hovedingrediens på tre forskellige måder. En udfordring der kræver, at deltagerne tænker hurtigt og kreativt, og at de holder hovedet koldt. Det er nu dommerne skal overbevises, for på torsdag skal Danmarks første Masterchef kåres.
Konkurrencen spidser til. Skuespiller Timm Vladimir, frisør Dennis Knudsen og DJ Thomas Madvig skal i gang med dag nummer to i finaleugen ? og i dag venter den sidste stresstest. Verdens bedste kok, Rasmus Kofoed, har taget sin guldret med i Masterchef-køkkenet. Deltagerne får for alvor prøvet deres kokkekundskaber af, da de skal kopiere den ret, han vandt bocuse d'Or med. Det er nu det gælder, det er nu dommerne skal imponeres, for på torsdag skal Danmarks første Masterchef findes.
Skuespiller Timm Vladimir, frisør Dennis Knudsen og DJ Thomas Madvig skal for første gang i konkurrencen tilberede hele tre retter på to timer. I dag er det ikke kun dommerne, der skal smage deltagernes retter. Masterchef-køkkenet får nemlig besøg af landets dygtigste og mest respekterede madanmelder, Ole Troelsø, der sammen med dommerne skal bedømme den mad, deltagerne serverer. Deltagerne er opsatte på at vise deres evner, for kun to går videre til finaledagen i morgen.
Skuespiller Timm Vladimir og frisør Dennis Knudsen har klaret sig igennem konkurrencen til finaledagen, og skal i dag kæmpe om Masterchef-trofæet. Timm og Dennis skal først gennem den ultimative smagstest, hvor de skal smage på og gætte forskellige krydderier, grøntsager, fisk, saucer og frugter, inden de skal tilberede deres ultimative signaturret. Her skal deltagerne vise dommerne, hvad de har lært gennem de sidste 11 uger. Venner, familie og gamle deltagere hepper på deltagerne, der kæmper i deres køkkener. Om lidt bliver én af dem Danmarks første Masterchef.
Hightlightsprogram fra finaleugen i Masterchef 2011
Til premieren på Masterchef 2 mødes 34 kendte danskere til en madfest i det største Masterchef-køkken i Danmark nogensinde. Det er begyndelsen på kvalifikationsugen, og ikke alle kommer til at slippe gennem nåleøjet til selve konkurrencen. Gitte Nielsen, Søs Egelind, Master Fatman og håndboldstjernen Lars Jørgensen er blandt de 34, der kæmper om en plads blandt de bedste i to konkurrencer, som skal vise sig at få både temperament og vindervilje frem i deltagerne. Modellen Masja Vang forsøger endda at snyde sig frem, og det går ikke upåagtet hen. Da en deltager til sidst skal sendes hjem, er nerverne på højkant i køkkenet.
På kvalifikationsugens anden dag kæmper 18 kendte danskere fortsat om de hvide forklæder og en plads i Masterchef-konkurrencen. Dagens udfordringer lyder umiddelbart simple, men et lagkagestafetløb viser sig ikke at være helt så ligetil, som det kan lyde. Den efterfølgende pizzabagning volder alle deltagerne problemer – ikke mindst for italiensk gifte Gitte Nielsen og for racerkører Thorkild Tyrring, der aldrig har sat tænderne i en pizza før.
Der er stadig 11 deltagere tilbage, der kæmper om en plads i Masterchef-konkurrencen, og i dag skal endnu en aspirant forlade køkkenet. Dommerne har besluttet, at deltagerne skal testes i basale køkkenteknikker, og her viser bokseren Rudi Markussen sig at være en farlig konkurrent. Gitte Nielsen skal for første gang i sit liv partere en kylling. En disciplin, der er fremmed for hende, da hun er vant til at kyllingen ikke alene er delt, men også stegt, når hun shopper i USA
Det er nu den sidste dag i kvalifikationsugen, og der er fem deltagere tilbage i Masterchefkøkkenet, men kun fire kan gå videre til den egentlig konkurrence. Skuespillerne Claire Ross-Brown, Sebastian Aagaard-Williams og Henning Jacobsen samt standupkomiker Joakim Ingversen og model Lisa Aybike Kir får derfor pulsen op fra morgenstunden, da dommerne beslutter at teste deres færdigheder i et gastronomisk forhindringsløb, som skal vise, hvem der hurtigst lave den perfekte pesto. De to bedste bliver belønnet med to hvide forklæder, som er adgangsbilletten videre i konkurrencen, mens de tre sidste skal imponere dommerne ved at lave bøf bearnaise med tilbehør. En disciplin, der langt fra er nem, når nerverne spiller en et pus.
Søs Egelind, Mascha Vang og Amin Jensen er blandt de seks deltagere, der udgør ugens Masterchefhold. Ugens første udfordring er en personlig ret, som byder på alt fra dyreryg med makaroni over tømmermandsburger til paella. Tre af dagens deltagere bliver dernæst kastet ud i en elimineringsrunde – med et noget overraskende resultat.
I dag skal deltagerne i Masterchef kreere et dansk nationalklenodie. Til det formål har dommerne inviteret en specialist til at demonstre kunsten at lave smørrebrød. Alligevel får de fem Masterchef-aspiranter, skuespiller Søs Egelind, håndboldspiller Lars Jørgensen, model Mascha Vang, bokser Rudy Markussen og standupkomiker Joakim Ingversen, deres sag for. Dommerne lader dem nemlig kun lige komme i gang med at lave deres smørrebrød, da de får en ny opgaven oveni. I elimineringsrunden gælder det om at lave den perfekte scone. Ikke alle slipper lige godt fra bagværkskunsten, og igen må dommerne sige farvel til en af deltagerne.
I dag begynder konkurrencen i Københavns Torvehaller, hvor to hold skal kæmpe mod hinanden. Opgaven er at købe ind til to retter med et budget på 400 kroner, men deltagerne får sig en overraskelse, da dommerne fortæller, at budgettet også skal række til transporten hjem til Mastechef-køkkenet. De får kun to timer, så skal retterne stå klar foran dommerne. Skuespilleren Søs Egelind danner hold med håndboldspilleren Lars Jørgensen, og de kæmper mod tv-værten Joakim Ingversen og modellen Mascha Vang. Begge hold får gang i mobiltelefonerne og får tigget sig til et lift, men Søs og Lars får alligevel et stort forspring. Spørgsmålet er blot, om det er nok, når Mascha og Joachim har bestikkelse i form af whisky og chokolade med til dommerne? I elimineringsrunden får to deltagere sved på panden , da vinderen kun akkurat får hevet sejren hjem.
Dagen står i erotikkens tegn i Masterchef-køkkenet. De tre deltagere, der kæmper om to pladsen i kvartfinalen, er skuespilleren Søs Egelind, håndboldspilleren Lars Jørgensen og tv-værten Joakim Ingversen. Deltagerne skal hver tilberede et forførende måltid, og her kommer Søs Egelinds kærlighed til mad helt til sin ret. Hun elsker smagsindtryk så højt, at hun sender et spørgsmål videre til dommerne, som hun ofte har måttet stille sig selv: Hvis de blev tvunget til at vælge mellem munden og kønsorganerne, hvad ville de så egentlig vælge? Dommerne bliver hende svar skyldig, men har til gengæld masser af ord, når det gælder kritikken af deltagernes præstation. Lars skal for første gang begå hummer-drab og har store kvaler med det. Men han vil gennemføre, for retten symboliserer kærligheden til hans kone. Joakim laver en ret, som han håber at kunne score sin eks-kæreste tilbage med. Da dagen er omme står kun to deltagere tilbage - de første kvartfinalister i Masterchef.
Det er første dag i en ny uge i Masterchef og dommerne er spændte på at se, hvilken personlig ret skuespillerne Farshad Kholgi, Claire Ross Brown, Charlotte Guldberg samt standup-komikeren Sebastian Dorset, danser Steen Lund og sangeren Basim har valgt at lave til dem. På forhånd virker de alle seks enormt sikrer, men undervejs får især Steen Lund og Basim problemer i køkkenet. Efter dommerne har sendt de to bedste videre til morgendagens konkurrence, skal de resterende seks filetere, panere og stege en rødspætte. Udfordringen bliver dog kompliceret af, at dommerne igen driller deltagerne for bedre at kunne finde den rigtige Masterchef.
Ugens tilbageværende fem Masterchef-aspiranter får sig en uvant opgave, da de skal lave forskellige grøntsagssupper til vinterbadere. Som vinder af gårsdagens dyst får Farshad Kholgi den opgave, at han skal fordele grøntsagerne til de øvrige deltagere. Og det lykkes ham at fordele grønkål, græskar og de andre grøntsager, så alle er helt utilfredse. Helt galt går det dog først, da dommerne undervejs smider en ekstra opgave på banen – der skal også laves varm chokolade til de forfrosne vinterbadere. Og sådan en kan nemt koge over…
En holdudfordring venter i dag i Masterchefkøkkenet hvor skuespillerne Charlotte Guldberg og Farshad Kholgi skal arbejde sammen mod sangeren Basim og danseren Steen Lund. Da de løfter låget på den hemmelig boks, virker opgaven tilsyneladende overskuelig. Alligevel opstår der spændinger og tvister på holdene, som får deltagerne til at fejle. Taberholdet skal ud i en elimineringsrunde, hvor de nu skal dyste mod hinanden i at lave en gammel, fransk dessertklassiker. Men dommerne synes ikke, at opgaven er løst tilfredsstillende og tager derfor en hurtig beslutning, der ikke tidligere er set i Masterchef-køkkenet.
To pladser i Masterchefs kvartfinale er på spil, da danseren Steen Lund, skuespilleren Charlotte Guldberg og sangeren Basim mødes i køkkenet. Dommerne er klar med en opgave, der skal afsløre, hvem der er svagest på holdet. De 3 deltagere skal nemlig på kun 30 minutter tilberede en klassisk wienersnitzel med fuld garniture. Basim glemmer flere ingredienser fra spisekammeret og må låne sig frem for at gennemføre. Med sine 19 år er han den yngste deltager, og i løbet af konkurrencen kommer han under så meget pres, at hans temperament koger over. Dommerne er nådesløse, når det handler om pladser i kvartfinalen, og i elimineringsrunden mødes to deltagere med rystende hænder i en dyst, der kræver absolut kontrol.
Radioværten Le Gammeltoft og Vild med dans-vinder Sophie Fjellvang-Sølling er blandt ugens seks nye deltagere, der skal stå deres prøve i Masterchef-køkkenet. Og der er usædvanlig stor spændvidde mellem deres personlige retter. Bill Holmberg demonstrerer sin barndoms store kærlighed til at røre i en fars, og eventyreren Bettina Aller kaster sig ud i en gastronomisk tour de Amazonas, der indbefatter både bål, machete og et langt bambusrør. Tv-vært Claus Elming serverer et ærkeamerikansk og yderst kalorietæt måltid, mens både Sophie Fjellvang-Sølling og tidligere B-Boy Sebastian Aagaard-Williams henter inspiration i det italienske. Men hvem imponerer dommerne mest? Og hvem må forlade konkurrencen næsten inden, ugen er kommet rigtig i gang?
Der venter deltagerne en eksotisk udfordring i masterchef-køkkenet. Dagens opgave er Chicken Tikka Masala som udført af gæstekokken Sara Singh fra Delhi. Men alle deltagerne er helt på bar bund i det indiske køkken, og dommerne må hovedrystende se til, mens deltagerne famler sig gennem tilberedningen. Alle skal selv blande hovedkrydderiet Garam Masala, og her sparer Claus Elming ikke på mængden. Til smagningen kommer dommernes smagsløg derfor på overarbejde, og hammeren falder over alle deltagere. De skal nu igennem en elimineringsrunde med den strammeste tidsplan nogensinde. På kun 5 minutter skal de levere den Gazpacho, der afgør hvem, der i dag ryger ud af konkurrencen.
Deltagernes viden om de forskellige råvarer bliver testet fra morgenstunden, da dommerne viser dem et bord med forskellige grøntsager og frugter, som de skal genkende og gætte. Ved Bill Holmberg, Le Gammeltoft, Bettina Aller og Sofie Fjeldvang Sølling, hvordan et glaskål, et granatæble og en skorzonerod ser ud? En er klogere end de andre, og den deltager får en særlig fordel. Herefter skal deltagerne en tur tilbage til barndommens minder og lave deres yndlingsretter. Sådan ser udfordring i hvert fald ud i første omgang, indtil dommerne igen beslutter at drille Masterchef-aspiranterne og dermed komplicere udfordringen.
Hos fiskehandlerne i København Torvehaller venter dagens udfordring i Masterchef: Bouillabaisse. Først skal de tre deltagere kæmpe om, hvem der får flest penge at handle for i en videnstest om fisk fra danske farvande. De tre konkurrenter skal derefter arbejde i et køkken midt i torvehallerne, hvor det skal afgøres, hvem der kan præstere den bedste udgave af den franske klassiker. Bill Holmberg er er oppe imod to kvindelige favoritter, men han nægter at være underhund og vil kæmpe for sin plads i konkurrencen. Da dagen er omme står to deltagere i elimineringsrunden, der skal gennemføres med bind for øjnene. Det er alene smags- og lugtesans, der nu afgør, hvem der går videre til kvartfinalen, og hvem der må lægge forklædet for sidste gang.
Seks Masterchef-aspiranter mødes til denne uges kamp om to pladser i kvartfinalen. Først skal de tre deltagere kæmpe om, hvem der får flest penge at handle for i en videnstest om fisk fra danske farvande. De tre konkurrenter skal derefter arbejde i et køkken midt i torvehallerne, hvor det skal afgøres, hvem der kan præstere den bedste udgave af den franske klassiker. Bill Holmberg er er oppe imod to kvindelige favoritter, men han nægter at være underhund og vil kæmpe for sin plads i konkurrencen. Da dagen er omme står to deltagere i elimineringsrunden, der skal gennemføres med bind for øjnene. Det er alene smags- og lugtesans, der nu afgør, hvem der går videre til kvartfinalen, og hvem der må lægge forklædet for sidste gang.
Deltagerne skal lave de bedste retter med kylling. Derfor går dommerne anderledes til værks og møder skuespiller Henning Jacobsen, politiker Peter Christensen, skuespiller Peter Reichhardt, sanger Suriya Hoffmann og skuespiller Annette Heick udenfor, hvor en levende høne kommer til at spille hovedrollen i den første udfordring. Herefter skal de fem kendte afprøves i smagstesten, hvor de skal genkender så mange ingredienser som muligt i en bestem ret. I dagens sidste konkurrence skal de så endelig lave deres yndlingsret med kylling, og igen må den dårligste mand eller kvinde forlade køkkenet og kampen om at blive Danmarks næste Masterchef.
I Masterchef bliver det bliver pigerne mod drengene, da Peter Reichhardt vinder retten til at sætte hold. Han peger på Peter Christensen som sin makker og sætter Annette Heick og Suriya Hoffmann sammen. Udfordringen er vietnamesiske forårsruller som udført af dagens gæst, den franske top-kok Vincent Chaisy fra restaurant LêLê. De to hold kommer på prøve, da de skal forsøge at håndtere milimeter-tyndt rispapir, og resulatet bliver bestemt ikke elegant. For Annette Heick bliver det så pinligt at servere resultatet, at hun bryder sammen af grin. Det tabende hold skal nu konkurrere mod hinanden i elimineringsrunden, hvor dommer Thomas Herman først demonstrerer kunsten at lave Crêpe Suzettes. For en af deltagerne er hjælpen desværre ikke nok, og endnu en aspirant må forlade konkurrencen.
Det er sidste dag i runden, og feltet er reduceret til tre. Det er nu den tidligere skatteminister Peter Christensen, SOAP-sangerinden Suriya Hoffmann og skuespiller Annette Heick, der skal dyste om de to kvartfinalepladser. Frostmad bliver ofte forbundet med discount og mindre god kvalitet, men det kan også laves, så det er lækkert og velsmagende. Dagens udfordring er derfor at lave en god ret, der egner sig til nedfrysning og optøning, og den bedste skal produceres og sælges i Torvehallerne. Suriya får som gårsdagens vinder lov til at fordele dagens hovedingredienser – and, torsk og flæskesteg - til de andre deltagere, så der er fra starten nervøsitet og bekymring.
Dommerne lægger ikke fingrene imellem, da det sidste hold kendisser tager hul på deres indledende Masterchefrunde. Deltagerne kaster sig ufortrødent ud i dagens opgave, men må hurtigt sande, at dommerne ikke er ikke helt nemme at imponere. Men hvem skuffer mest og må forlade Masterchef-køkkenet? Er det Gitte Nielsen og hendes kærligheds-gnocchi med pesto - eller Anne-Grethe Bjarup Riis, der forsøger at overbevise dommerne om, at hendes lagkage er den rene hyldest til livet? Er det Master Fatman, som kaster sig ud i det vegetariske køkken, eller Charlotte Sachs-Bostrup, der gør sig i det indiske? Eller er det Joakim Knop eller Jakob Svejstrup, der begge forsøger at kopiere nogle af deres mødres favoritretter?
I dag skal hele to deltagere forlade Masterchef-konkurrencen, så der er nerver på hos alle. Alligevel viser Gitte Nielsen sig som en ferm slagtermester i dagens første udfordring, hvor hun sammen med Charlotte Sachs Bostrup skal tilberede pølser helt fra bunden. Master Fatman er på hold med Anne-Grethe Bjarup Riis og gør sit bedste for at holde hendes temperament nede. Stemningen bliver ikke mindre hektisk da dagens gæstekok, Per Thøstesen, præsenterer en klassisk bistro-ret; Pighvar Bonne Femme. Her kommer drengeholdet bestående af Joachim Knop og Jakob Sveistrup på deres hidtil sværeste prøve.
Der er fire deltagere tilbage i den sidste indledende runde. Dagen begynder med en videnstest hos slagteren i Torvehallerne, hvor deltagerne skal identificere forskellige stykker kød. Men det kan volde problemer, når man som Master Fatman er vegetar, eller som Gitte Nielsen er udenlandsdansker, der ikke kan huske de danske betegnelser. Herefter bliver deltagerne delt op i et pizzahold og et sushihold, som skal lave frokost og sælge den til torvedag – og det hold, der tjener mindst, havner i farezonen.
Gitte Nielsen, Charlotte Sachs Bostrup og Anne-Grethe Bjarup Riis mødes i kampen om de to sidste pladser i kvartfinalen. Den hemmelige boks venter i køkkenet, og Gitte bliver konfronteret med en råvare, der giver hende brækfornemmelser: indmad. Hun må kæmpe sig igennem tilberedningen, der vil sende vinderen videre til kvartfinalen. De to tabere af konkurrencen mødes i elimineringsrunden, hvor de begge imponerer dommerne. Da afgørelsen falder, falder der også tårer i Masterchef-køkkenet, da en af de tre kvinder må sige farvel for sidste gang.
Gitte Nielsen er i sit es på kvartfinalens første dag i Masterchef. Her mødes deltagerne på det italienske bageri Il Fornaio, som både minder hende om hendes elskede Italien og hendes ungdom som bagerjomfru. Deltagerne skal i to hold bage tre typer brød, og melet står om ørene på dem, mens de kæmper mod uret. Søs Egelind viser sig som en stærk holdkaptajn, der både formår at udstikke ordrer og holde bageriet rent. Det vindende hold kan ånde lettet op, men for taberne betyder det, at elimineringsrunden venter, og endnu en deltager skal forlade Masterchef.
Det er anden dag i kvartfinalen, og de ni tilbageværende deltagere bliver kastet ud i et pastaforhindringsløb, hvor deres hurtighed til at lave en enkelt perfekt tagliatelle afgør, hvilket hold de kommer på. Herefter bliver de sat på deres hidtil største opgave. Holdvis skal de kreere en sammenhængende menu ud fra tre hemmelige bokse – en der repræsenterer vikingetiden, en fra renæssancen og en med råvarer fra 1980’erne.
Det er kvartfinale i Masterchef, og deltagerne taber kæben, da dommer Thomas Herman præsenterer en af sine signaturretter: Brændende kærlighed i form af æbleskiver. Den udfordring sender han videre som overskrift på konkurrencen, hvor deltagerne på tomands-hold skal præsentere deres egen nyfortolkning af den danske klassiker. Som et tvist får holdkammeraterne ikke lov at arbejde samtidigt. Sebastian Aagaard-Williams, Le Gammeltoft, Søs Egelind og Charlotte Guldberg begynder i køkkenet, mens deres makkere kun kan følge med på en skærm. Charlotte Sachs Bostrup er stærkt utilfreds med Sebastians oplæg og vælger at starte helt forfra, da det bliver hendes tur ved komfuret.
På kvartfinalens sidste dag arbejder deltagerne sammen to og to om en skræmmende udfordring: de skal lave mad til 80 kræsne kokkelærere på Hotel & Restaurantskolen. Dagen inden har hvert hold vundet uvurderlig assistance: Charlotte Sachs-Bostrup og Sebastian Aagaard-Williams har tre kokkeelever til hjælp med opgaven, Søs Egelind og Gitte Nielsen har to kokkeelever, Le Gammeltoft og Suriya Hoffmann har en enkelt kokkeelev, og endelig må Charlotte Guldberg og Peter Christensen lave mad til de 80 kokkelærere uden hjælp overhovedet.
Det er første dag i den første semifinale, og Søs Egelind, Suriya Hoffmann og Gitte Nielsen mødes i pointkonkurrence på Aarstidernes gård i Nordsjælland. Her skal de forsøge at lave en velsmagende juice med et touch af hvidløg, jordskokker og peberrod. Men dagens anstrengelser er kun lige begyndt. For både Søs, Gitte og Suriya får sig noget af en overraskelse, da dagens hjælpere tropper op i deres køkkener: seks 8-årige børn.
Søs Egelind, Gitte Nielsen og Suriya Hoffmann mødes på deres anden semifinaledag til en kamp om to finalepladser. Første konkurrence viser sig hurtigt at blive den hidtil største udfordring. De skal nemlig forsøge at følge Thomas Herman i køkkenet, når han tilbereder klassikeren Hummer Tiger Lee. Så der skal jongleres med knive, levende hummere og alskens garniture - i hans tempo. Efterfølgende skal de tre kvindelige semifinalister kreere hver sin farvestrålende ret ud af henholdsvis røde, grønne og gule råvarer, inden dommerne afgør, hvem der har fortjent de to første pladser i finaleugen.
Semifinalisterne i Masterchef er delt i to hold, og i dag skal Charlotte Sachs Bostrup, Le Gammeltoft og Sebastian Aagaard-Williams kæmpe om de point, der afgør finalepladserne. Slaget står på Madklubben Vesterbro, dommer Anders Aagaards nye restaurant. Deltagerne bliver de første, der skal arbejde i køkkenet, og snart strømmer ordrene ind fra de særligt indbudte gæster. Charlotte står for hovedretten, og der går ikke lang tid, før hun er oppe i det røde felt af stress. Da de tre trætte deltagere tror, at arbejdet er overstået, ankommer resten af dommerne, og konkurrenterne må igen gå i køkkenet for at præstere dagens vigtigste servering.
Claus Meyer er gæstekok i Masterchefs semifinale, og han har en stor overraskelse med: tre børne-elever fra hans madskole skal assistere Le Gammeltoft, Charlotte Sachs Bostrup og Sebastian Aagaard-Williams i køkkenet. Det går hurtigt op for deltagerne, at børnene er dygtige og har et trick eller to i ærmet. For en af deltagerne betyder resultatet, at vejen er banet til finalen, mens de to andre skal mødes i elimineringsrunden. En skuffet deltager må forlade Masterchef lige før mållinjen.
Masterchef- finalisterne Gitte Nielsen, Le Gammeltoft, Charlotte Sachs Bostrup og Søs Egelind skal på rejse til Sydfyn. For første gang lukker den legendariske gourmet-restaurant Falsled Kro amatører ind i deres køkken, og deltagerne er fulde af ærefrygt. Michelin-kok og dommer, Thomas Herman, har fyldt kroen med betalende gæster og har ikke i sinde at slække på den tårnhøje standard. Hver deltager skal bidrage til en fire-retters menu, og den opgave sender Søs Egelind i marken for at grave porrer op, mens Gitte Nielsen knokler i konditoriet. Der skal både sved og tårer til, før resultatet står klart, og en deltager kan indkassere top-point i jagten efter en plads på selve finaledagen.
Der venter finalisterne deres livs kageudfordring på finaleugens anden dag, hvor de stifter bekendtskab med kagen over dem alle – en croquembouche. Det frygtindgydende tårn af fyldte vandbakkelser holdt sammen med karamel er kagen, som kongelige serverer, når det skal være virkelig ekstravagant. Og nu skal Gitte Nielsen, Le Gammeltoft, Søs Egelind og Charlotte Sachs-Bostrup forsøge at få konstrueret hver sin overdådige kagekreation. Men holder tårnene?
Det er dagen før den endelige afgørelse, hvor Gitte Nielsen, Søs Egelind, Le Gammeltoft og Charlotte Sachs Bostrup kæmper om de tre finalepladser. I Masterchef-køkkenet venter Danmarks bedste molekylære kok, Torsten Schmidt, med kemi, røg og damp. De fire deltagere skal lave tre retter hver, blandt andet popcorn af is. Især Søs Egelind har glædet sig til at arbejde med molekylær teknik, men det skal vise sig at blive en udfordring at styre gaspatroner og frysestegning på minus 180 grader. Dommerne giver point for hver eneste ret, og det betyder, at alt kan vendes op og ned på stillingen mellem konkurrenterne.
Den endelige finale er oprundet, og de tre finalister skal nu tilberede deres ultimative personlige ret for dommerne. Men dommerne har noget i ærmet, så de tre må alle ændre deres planer i sidste øjeblik. Og presset er maksimalt, for kun de to allerbedste af dem får lov til at servere deres dessert for dommerne. Hvem må forlade konkurrencen på målstregen? Og hvem bliver Danmarks næste Masterchef?
Masser af håbefulde, madglade kendte har været til audition og forsøgt at gøre sig fortjent til en plads i dysten om at vinde titlen som Masterchef. I den første indledende runde mødes seks meget forskellige deltagere: Ole Stephensen, Søren Fauli, Karin Mortensen, Peter Palshøj, Julie Steincke og Sophie Løhde. Fra starten gør dommerne dem det klart, at niveauet og sværhedsgraden er røget en tak i vejret. Så hvis de havde regnet med en blid start, må de tænke om igen, for de bliver mødt med flydende nitrogen og et krav om at lave en velsmagende is på en halv time. Og presset er stort, for den, der klarer sig dårligst i dagens konkurrence, skal forlade Masterchef som den allerførste.
Ole Stephensen, Søren Fauli, Karin Mortensen, Peter Palshøj og Julie Steincke får halvanden time til at lave en velsmagende ret. Men for hver enkelt råvare, de vælger at bruge, trækker dommerne fem minutter fra deres tid. Det griber de fem deltagere vidt forskelligt an, så nogle vælger fem råvarer og meget tid, mens andre prioriterer mange råvarer og kun en halv time til at tilberede maden.
Ole Stephensen, Søren Fauli, Karin Mortensen og Peter Palshøj møder op i køkkenet i den tro, at de skal lave hver deres livret. Det viser sig dog, at dommerne har andre planer. Deltagerne bliver delt op i to hold og skal nu lege "kokken og eleven", hvor kun kokken må tale, og eleven alene må lave maden. Det betyder, at Karins skal lave Peters ret efter hans dessiner, mens Ole på det andet hold er den tavse kokkeelev og Søren den talende kok. Det udvikler sig til et større drama, da sovsen viser sig at være klumpet - og hvis skyld er det så?
Tre deltagere er nået til ugens sidste dag, hvor der står to pladser i semifinalen på spil. Der venter Ole, Søren og Peter deres hidtil største udfordring, da de skal køre hver sin ret på den smukke restaurant Mikkelgaard med udsigt over Øresund. Nu er der forventningsfulde gæster, der skal bespises, og dommerne skruer op for kravene til de yderst pressede deltagere. Søren skal servere risotto med andebryst og er nærmere et hjertetilfælde end nogensinde før; Ole kæmper med en græskarsuppe og desserthaderen Peter skal for første gang nogensinde prøve kræfter med en dessert.
Anja Steensig, David Owe, Michel Castenholdt, Julie Berthelsen, Jim Lyngvild og Mette Reissmann er ugens hold i Masterchef. Dommerne har valgt at starte med det allersværeste; molekylær madlavning. Deltagerne kæmper i køkkenerne, og en enkelt må helt opgive at få alle elementerne på tallerkenen. I anden runde står der oksekød på menuen, og det viser sig, at blot fordi man har den bedste udskæring, betyder det ikke, at man leverer den bedste ret.
Dagens første opgave i Masterchef-køkkenet, kræver ingeniørkundskaber. Deltagerne skal forsøge at bygge den højeste lagkage, og Julie Berthelsen, Jim Lyngvild, Anja Steensig, David Owe og Michel Castenholt kaster sig ud i et orgie af flødeskum. Bagekonkurrencen fortsætter med cupcakes, og her lykkes en deltager med at kreere sin helt egen opskrift på maskuline kager.
Der er kapløb i Superbrugsen, når Michel Castenholt, Anja Steensig, Julie Berthelsen og Jim Lyngvild kæmper om at blive den første, der får klaret indkøbene. De andre mister en del af deres varer og må kreere deres ret ekstra kreativt. Dagens tema er romantisk middag, men til smagningen er dommerne ikke i det kærlige hjørne.
For første gang nogensinde slukkes uret i Masterchef-køkkenet og Julie Berthelsen, Jim Lyngvild og Michel Castenholdt må stole på det indre ur, når de får en time til at tilberede deres drømmeret. De kæmper om de to pladser i semifinalen, og Julie trækker det store skyts frem, da hun får fløjet rensdyrkød hjem fra Grønland. Næste opgave står på levende hummer, og en af deltagerne er på kanten af besvimelse over udfordringen.
Et nyt hold kendte står klar til at invadere Masterchefkøkkenet. Men kan Michael Rasmussen, Julie Bundgaard, Jens Blauenfeldt, David Owe, Michel Castenholt og Thomas Wivel overhovedet lave mad? Det sætter dommer Thomas Castberg sig for at teste, da han lader dem lave en af sine retter, der kræver både filetering og rygning af en sild. Ved dagens slutning skal en deltager forlade konkurrencen som ugens første - og ingen har lyst til at få den tvivlsomme ære.
De fem tilbageværende deltagere begynder dagen ved lodtrækning at blive tildelt et dyr og nu lyder opgaven at samle en kødhakker og først nå til ét kilo hakket kød. Det volder nogle af deltagerne alvorlige problemer, mens Michael Rasmussen synes, at det mest af alt minder om at samle kranken på en cykel. Herefter skal deltagerne kombinere deres hakkede kød med et land , så Jens Blauenfeldt kaster sig ud i en omgang svenske lammefrikadeller, og Julie Bundgaard forsøger desperat at kombinere sine vildtfrikadeller med noget japansk.
Et råvarebord med udelukkende sorte og hvide råvarer, en svær holdkonkurrence og en gang "drengene mod pigerne" - det er, hvad der venter de fire deltagere, der er tilbage i ugens indledende runde. Så der må tages mange utraditionelle råvarer i brug. For kan man lave mad af en sort kylling? Og hvor meget blæksprutteblæk er det forsvarligt at putte i en bærsovs?
Michael Rasmussen, Jens Blauenfeldt og Trine Gadeberg er nået til den sidste dag i den indledende runde, og nu står der to semifinalebilletter på spil. Men der venter dem en ubehagelig overraskelse, da de opdager, at dagen udelukkende står i konditorkunstens tegn på det hæderkronede La Glace. Michael Rasmussen spiser aldrig flødeskum, og Trine Gadeberg kan ikke lide søde sager - kun Jens Blauenfeldt er umiddelbart begejstret. Dagens første opgave bliver at lægge en Sportskage sammen, så der piskes flødeskum og pyntes med vandbakkelser til den store guldmedalje.
Cutfather, Noam Halby, Therese Glahn, Naser Khader, Pia Allerslev og Nanna Schultz er ugens hold i Masterchef. Til deres allerførste opgave skal de arbejde i hold og kæmpe om at servere de bedste crêpes suzettes. Therese må tage sin barm i brug til opbevaring af pandekager, da hun og Naser løber tør for plads i køkkenet. Den næste opgave er forførende enkel; Henrik Boserup præsenterer råvarerne fisk og rodfrugter. Udfordringen er, at tingene skal tilberedes med stor præcision for ikke at blive ødelagt. For to af deltagerne er udfordringen slem, for de har aldrig serveret fisk.
Der venter deltagerne en svær smagstest i Masterchef-køkkenet. De skal gætte 20 ingredienser i en marokkansk tagine og Pia Allerslev, Cutfather, Naser Khader, Nanna Schultz og Therese Glahn får deres sag for. Med råvarer fra taginen skal deltagerne nu skabe nye retter, men der venter en ubehagelig overraskelse. Fødevarestyrelsen kommer på besøg i køkkenerne, og særligt Naser Khader indkasserer adskillige sure smileys. Til gengæld venter der ham en krammer fra dommer Thomas Herman, der er særdeles godt tilfreds med serveringen.
De fire deltagere Therese Glahn, Naser Khader, Pia Allerslev og Nanna Schultz skal lege kokken og eleven. Kokken må vælge menuen, men må kun tale og ikke røre ved noget. Eleven må ikke sige et ord og skal gøre præcis, som der bliver sagt. Nanna styrer Therese med præcision, men må tage to minutters straf for at snuppe en smagsprøve. Pia kæmper i køkkenet, for kokken Naser dirigerer hende gennem arabisk buffet, som hun intet begreb har om.
Therese Glahn, Naser Khader og Nanna Schultz mødes i kampen om de to semifinalepladser. Masterchef-vinder Timm Vladimir lægger køkken til på hans nye kokkeskole, og deltagerne skal genskabe en af hans vindermenuer med tre retter. Skolens undervisere skal spise med, og der er skarp konkurrence i køkkenet. Til sidst mødes to af deltagerne til det sidste opgør, hvor en mislykket tarte tatin sender endnu en deltager hjem.
De seks nye Masterchef-aspiranter Jes Dorph-Petersen, Rikke Hørlykke, Kenneth Carlsen, Martin Veltz, Barbara Zatler og Christina Hembo entrerer køkkenet til noget af en overraskende udfordring, der indebærer et par umiddelbart glemte discipliner: De skal lave kød- og melboller til hønsekødssuppe. Det er sværere end som så, for både smag, konsistens og form skal være korrekt, før dommerne kan godkende resultatet. Bagefter skal kreativiteten i brug, når de alle laver en kyllingeret med inspiration i et land. Jes Dorph-Petersen kaster sig ud i en mexicansk kylling med guacamole, Kenneth Carlsen prøver for første gang at lave kylling á la USA og Christina Hembo forsøger at jævne sin thaikarry med store mængder maizena.
Alle har smagt en klassisk dansk hotdog, men ingen af deltagerne har nogensinde før forsøgt at lave alle elementerne i en hotdog fra bunden. Det bliver dagens opgave, så der bliver kogt ketchup, stoppet pølser, syltet agurker, ristet løg og bagt hotdogbrød i Masterchef-køkkenet. Og ved dagens afslutning er der endnu en deltager, der skal forlade konkurrencen. Deltagerne er Jes Dorph-Petersen, Barbara Zatler, Martin Veltz, Rikke Hørlykke og Christina Hembo.
Masterchef-historiens hidtil mest skræmmende hemmelige boks. Det er, hvad der står på programmet for Jes Dorph-Petersen, Christina Hembo, Rikke Hørlykke og Martin Veltz. Den hemmelige boks viser sig nemlig at indeholde 20 af danskernes absolut mest hadede råvarer. Så deltagerne skal henholdsvis trylle med lever, hjerter, tunge, brisler, ål, sardiner, rosenkål, bladselleri, kommen, sukat og ost. Jes og Martin kaster sig ufortrødent ud i både ål med røræg, salat af grape og gedeost og hjerter i flødesovs, mens pigerne prøver at tilberede brisler med blåskimmelostesauce.
Det er sidste dag for ugens tilbageværende tre deltagere, og der står to semifinalepladser på spil. Dagen står på lakrids i forskellige afskygninger. Både Martin Veltz, Rikke Hørlykke og Christina Hembo kommer til at lave mad, de aldrig har været i nærheden af at lave, da de bliver bedt om at lave en appetizer tilsat lakrids. Rikke Hørlykke prøver kræfter med at tilberede hummer med lakridsdressing, Christina Hembo forsøger sig med kammuslinger med lakridsvinaigrette, mens Martin Veltz kaster sig ud i en uhyre simpel ret: Appelsinskive med lakrids. Spørgsmålet er, om det er helt genialt eller alt for simpelt, og om det kan sikre ham en plads i semifinalen.
Seks nye deltagere er klar til at indtage Masterchef-køkkenet. Rune RK, Alexander Kølpin, Mette Frobenius, Maria Erwolter, Søren Hauch-Fausbøll og Carsten Werge. Det begynder med fuld blæs på køkkenet! Deltagerne har 20 minutter til at kreere en dessert til dommerne. Eneste betingelse: De skal sætte ild til den. Kunsten at flambere har ramt Masterchef-køkkenet. Carsten pjatter, og da han sætter ild til sin ret, er det så flammerne nærmest slikker loftet. I næste konkurrence skal deltagerne lave deres favorit-chokoladeret. Der bliver tryllet i køkkenet og serveret alt fra "chili con kylling", chokolademousse og andebryst med solbær-chokolade-sauce.
I dag står Masterchef i æggenes tegn. Deltagerne Rune RK, Alexander Kølpin, Mette Frobenius, Maria Erwolter og Søren Hauch-Fausbøll skal lave deres egen udgave af en klassisk æggekage. Efter cirka 20 minutter stopper dommerne dem: De skal også lave en salat. De har to minutter til at vælge råvarer, og det kommer til at ske med bind for øjnene! Deltagerne føler, smager og lugter sig frem. Dommerne får æggekager, der er meget forskellige. Lige fra æggekage-burgere til meget salte æggekager.
Masterchef-køkkenet er blevet indtaget af 10 sultne spejdere, der allerede har gang i bålet, da Maria Erwolter, Søren Hauch-Fausbøll, Alexander Kølpin og Rune RK ankommer. Deltagerne skal levere grillmad i topklasse, og Maria og Søren kæmper mod Alexander og Rune. Søren Hauch-Fausbøll forsøger at charmere spejderne med at imitere figuren "Kylling" fra børnetv, mens Alexander vælger at servere blodrøde bøffer for børnene. Det tabende hold bliver udfordret i mere friluftliv; de skal samle et campingblus og lave et helt måltid med færrest muligt redskaber. Det bliver den sidste udfordring for en af deltagerne.
Søren Hauch-Fausbøll, Alexander Kølpin og Rune RK skal kæmpe om to pladser i semifinalen. Deres hårdeste modstander er Michelin-kok og dommer Thomas Herman, der selv går bag komfuret i dag. De tre deltagere skal forsøge at følge med, når Herman folder sig ud og laver en af hans egne retter. Det går ikke helt efter planen hos deltagerne, mens de desperat forsøger at følge tempoet, men en af dem leverer alligevel et resultat, der sender ham direkte i semifinalen. De to sidste deltagere skal præstere perfekte æbleskiver med bacon og urter, og i et af køkkenerne bliver det en brændt affære.
Hvordan får man pisket en mayonnaise, så den får den rigtige konsistens? Det er umiddelbart en gåde for ugens seks nye Masterchef-aspiranter Jonas Schmidt, Lotte Heise, Kristian Humaidan (UFO), Sofie Linde, Charlotte Bircow og Jens Andersen. Deltagerne kæmper om først at få godkendt minimum 300 gram mayonnaise, og det kan godt betale sig at få fanget den rigtige smag, konsistens og vægt meget hurtigt. For vinderen får lov til at vælge først blandt seks typer forskellig fastfood, der skal laves i dagens hovedkonkurrence. Hvem skal lave fish and chips, og hvem vælger kebab, pizza, burger og burrito? Og hvordan har helsefreaken Charlotte Bircow og vegetaren Lotte Heise det med fastfood.
Hvordan ser palmekål ud, er der noget, der hedder hokkaidokål, og hvad er grønlangkål egentlig? Det finder Masterchef-aspiranterne ud af, da de bliver sat på en svær udfordring: De skal identificere en lang række forskellige typer kål og sætte det rigtige navn på dem. Kåltemaet kommer til at gå igen i madlavningen, som i dag skal indeholde mindst to typer kål. Og jo flere råvarer, deltagerne vælger, jo mindre tid har de at lave maden i. Det resulterer i mange forskellige kålretter: Fra gammeldags flæsk med brunkål over kylling med coleslaw til lammefrikadeller med kålchips.
Dagens konkurrence er rykket til Lejre, hvor Masterchef-deltagerne skal hjælpe den lokale Brugs med at holde fest for byens borgere. Så der skal bages kager og laves kakao til alle. Jonas Schmidt og Lotte Heise danner sammen Masterchefs hidtil mest højrøstede hold, og de vælger at lave Lottes mors højt besungne æblemuffins med hvid chokolade og råcreme. På det andet hold kaster Sofie Linde og Kristian Humaidan sig ud på gyngende grund, da de forsøger sig med en roulade med blåbær og flødeskum. Det hold, der klarer sig bedst, går direkte videre til næste dags konkurrence, mens taberholdet skal dyste mod hinanden i en jordbærkage-duel: Den, der først nævner en ingrediens, der ikke er brugt i kagen, skal forlade Masterchef med det samme.
Der står to semifinalebilletter på spil for dagens tre Masterchef-aspiranter Kristian Humaidan, Sofie Linde og Jonas Schmidt. Dagens tema er kærlighed, og første opgave er, at deltagerne skal lave retten til en eller flere personer, de elsker. Kristian prøver at genskabe den ret, han lavede til sin kæreste, da de første gang holdt kæresteaften efter fødslen af deres tvillinger. Sofie Linde laver to slags boller i karry som en kærlighedserklæring til sine søskende, og Jonas Schmidt laver hans og kærestens yndlingsret: Pasta og kanin. Deltagerne er alle pressede, men endnu sværere bliver det, da dommerne indfører endnu et krav: Mindst en ting på tallerkenen skal være hjerteformet.
Det er blevet tid til den første semifinaleuge, og de syv første semifinalister er klar til at dyste i Masterchef-køkkenet. Ole Stephensen, Søren Fauli, Julie Berthelsen, Martin Veltz, Kristian Humaidan, Christina Hembo og Michael Rasmussen mødes af et overvældende bord med 80 forskellige råvarer. De har nu frit valg på alle hylder til at vælge syv råvarer, som de skal kreere en ret ud af. Men der er kun én af hver råvare, så det gælder om at komme først. De tre, der klarer sig dårligst, ryger i elimineringsrunden, hvor en endnu sværere udfordring venter: De skal lave en ret med de tilbageværende råvarer, og de må kun vælge tre hver.
Bøf bearnaise, moules frites, sol over Gudhjem, svensk pølseret, tarte tatin, wienerschnitzel - de seks semifinalister bliver mødt af et væld af klassiske retter, som det nu gælder om at kunne den helt korrekte titel på. De tre dårligste kommer på hold sammen i næste konkurrence, og de tre bedste danner vinderholdet, når det nu drejer sig om at skabe en sammenhængende og velsmagende tre-retters menu ud fra to vidt forskellige råvarekasser: En kollegiekasse og en kongelig kasse. Så hvem får kassen med konserves og toastbrød, og hvem får østers og foie gras?
Næstsidste dag i semifinaleugen starter ud med en enkel opgave. Dommer Thomas Herman er alene i studiet, så han har inviteret Summerbirds chocolatier, konditor Ronnie Holmen. Deltagerne skal lave Ronnies perfekte flødebolle, og det er slet ikke så nemt. Martin, Julie, Ole, Kristian og Søren kæmper indædt, og én af dem ender med en fladebolle i stedet for en flødebolle. Endnu hårdere bliver det i næste konkurrence, hvor deltagerne skal skabe en gateau au chocolat. Deltagerne skal arbejde med chokoladespåner, karamelspiral og oven i købet bruge en sprøjtepistol til chokoladeovertrækket! Lykkes det for nogen af dem at imponere den strenge dommer?
Fire forventningsfulde deltagere møder op på MASH i Bredgade. Julie og Martin kommer på det røde hold og Kristian og Søren på det blå. Deltagerne skal nu under kokken Francis Cardenaus kyndige vejledning stege bøffer til perfektion og samtidig få pommes fritterne sprøde. Men sværest af alt: De skal piske en bearnaise, så gæsterne får den perfekte sovs til deres bøf. Francis er streng, men retfærdig, for man går ikke på kompromis med standarden på MASH. Deltagerne sveder over de store grill i MASHs køkken og er nærmest grædefærdige, da de når til sidste udfordring. Samtidig er det en stor oplevelse for de fire at befinde sig i et ægte restaurantkøkken, hvor de selv skal servere maden til stedets gæster.
Det er tid til den anden semifinaleuge, hvor Jim Lyngvild, Jonas Schmidt, Rune RK, Alexander Kølpin, Trine Gadeberg, Therese Glahn og Nanna Schultz skal konkurrere om finalepladserne.Semifinalisterne bliver mødt af syv forskellige køleskabe, der indeholder råvarer, der hører til hver sin højtid. De skal nu vælge hvert sit køleskab og lave en velsmagende ret ud fra indholdet. Therese kaster sig ud i en klassisk juleret med flæskesteg, men hvordan tilbereder man en flæskesteg på kun 60 min? Jonas vælger Mortens aften-køleskabet, men er i tvivl om han er i gang med at tilberede gås eller and. Og Jim må forsøge sig med lam for første gang i sit liv, da han får påske-køleskabet.
Anden dag i semifinalen. Rune, Trine, Jim, Therese, Nanna og Alexander møder spændte op i studiet og løfter en boks hver - med to hummere i. De skal lave japansk mad, og ind af døren kommer dagens gæstekok Jens Rahbek, som er medstifter af Sticks'n'sushi. Japansk mad er en svær disciplin. Det skal både smage, men bestemt også anrettes lækkert. De begynder med at slå deres hummere ihjel - noget deltagerne reagerer meget forskelligt på! Senere skal der laves sushi-ruller, og da mesteren viser, hvordan sådan en skal skæres, får deltagerne sved på panden. De kæmper, så risene springer. Det er virkelig en heftig konkurrence, og en enkelt deltager afleverer sin rulle med tårer i øjnene.
Fem semifinalister møder glade op og ser under dagens første klokke en dejlig bøf. Den er ensom, og de skal nu lave den perfekte sovs til bøffen. De har 20 minutter, og dommerne har en svær afgørelse foran sig. Fem meget forskellige sovse ender på dommerbordet. Dagens dyst byder også på en klassiker i det svære køkken: En Beef Wellington. En af de sværeste måder at tilberede kød på, fortæller Herman. Man kan nemlig hverken se eller røre ved kødet. Der skal bruges dej og bagepapir, og deltagerne kæmper mod uret og ovnen. Det værste øjeblik er, når Wellington'en skal skæres igennem. Hvem er lykkedes, og hvem oplever, at hele retten falder sammen under dommernes kniv?
Fire deltagere står tilbage på den sidste semifinaledag, hvor der står tre eftertragtede finalepladser på spil. Dagens konkurrencer er henlagt til det smukke, sneklædte Ledreborg, hvor deltagerne henholdsvis skal tilberede fasan til godsejerens jagtselskab. Jim Lyngvild kommer på hold med Rune RK, og Alexander Kølpin og Therese Glahn danner det andet hold. Men ingen har erfaring med fasan - og slet ikke med at lave mad til det fine selskab.
Første dag i finaleugen. Seks spændte deltagere kommer gående til studiet iført deres fine nye kokkejakker og bliver mødt af de tre dommere. Der er pyntet op til konfirmation, for Herman inviterer til kokkens efterfølger med inspiration i hans egen konfirmationsmiddag anno 1989: rejecocktail, kalvefilet og hindbæris-bombe. Hermans rejecocktail indeholder en hemmelig ingrediens: Deltagerne løfter boksene på deres borde og ser et søpindsvin!
På finaleugens anden dag har de fem deltagere meget store øjne, da de kommer ind i studiet. Et kæmpe silkestykke dækker endevæggen, og Herman forklarer, at bagved står den udfordring, de skal klare. Det er en helt særlig disciplin, som mange både frygter og beundrer på samme tid; Den berømte Croquembouche! Dommerne byder velkommen til konditor Thomas Parry, som har udført det fine kagekunstværk, og han fører deltagerne igennem en lille masterclass i Croquembouchens mange etaper.
Julie Berthelsen, Therese Glahn, Jim Lyngvild og Rune RK er nået til konkurrencens næstsidste dag. Og dagens opgave er virkelig en finale værdig. Masterchef-køkkenet er omdannet til en gourmetrestaurant, og nu skal deltagerne lave maden til de forventningsfulde gæster. Men før maden bliver serveret, skal den leve op til gæstekok Jakob Mielckes høje krav. Og med stjernekokkens kritiske blik og smagssanser, der fanger selv den mindste fejl, bliver deltagerne presset helt ud til kanten, når de på egen krop oplever den nådesløse arbejdsgang på en gourmetrestaurant.
Årets tre endelige finalister, Jim Lyngvild, Rune RK og Julie Berthelsen, har hver forberedt sin ultimative signaturret, der går i tre meget forskellige retninger. Julie er inspireret af sin barndoms Grønland, Rune laver en avanceret version af et flymåltid, mens Jim har sat sig for at nedbryde grænsen mellem mad og kunst på en måde, som det aldrig nogensinde er set før. Men inden de kommer så langt, venter der dem en frygtet disciplin, som alle kokke frygter: En souffle.
Seks kendte danskere bydes velkommen indenfor i MasterChef-køkkenet, hvor de bliver mødt af en gryntende overraskelse, når de står ansigt til ansigt med den spillevende råvare, der er omdrejningspunkt for dagens madlavning. Silas Holst, Nastja Arcel, Karl Bille, Benedikte Utzon, Julie Rugaard og Pato Siebenhaar laver deres livretter med svin, og to af deltagerne tvinges til at overskride personlige grænser, når dommerne undervejs i konkurrencen præsenterer dem for et uventet tvist. Svinet kommer i spil igen i dagens anden udfordring, når de kendte skal prøve kræfter med et verdenskendt bagværk.
Det er kun deres anden dag, men de fem deltagere har allerede vist madkundskaber på højt niveau. Det får de også brug for i dagens afsnit af MasterChef, for her kommer køkkenet til at stå i røg og damp. Dagens tema er fisk, og i den første konkurrence skal de tilberede fisk på to forskellige måder - den skal nemlig både ryges og dampes, og her er der især én person, som imponerer dommerne med hendes håndtering/filetering af helleflynder. I dagens anden konkurrence bliver deltagerne kastet ud i én af madkunstens ældste og sværeste discipliner - de skal nemlig lave sushi. MasterChef-køkkenet får i den anledning fint besøg af én af Danmarks bedste sushi-kokke, køkkenchef på Sticks and Sushi Sune Rahbek, som giver deltagerne en hurtig og fascinerende lektion i, hvordan sushi skal laves på allerhøjeste niveau.
I dagens første udfordring skal deltagerne lave en mellemøstlig spise, der kræver en særlig foldeteknik. Julie Rugaard, Karl Bille, Nastja Arcel og Pato Siebenhaar bliver inddelt i hold af to og to, når dommerne vil teste deres sans for koordination og samarbejde. De skal dog ikke have det for nemt, hvorfor dommerne giver dem et benspænd, der tvinger dem ud i nye samarbejdsmetoder. I dagens anden udfordring bliver deltagernes smags- og lugtesanser for alvor sat på prøve, når dommerne har fjernet navneskiltene på de krydderier og krydderurter, der skal bruges, hvilket afstedkommer en del frustrationer hos især Karl Bille.
Med udspring i verdens største konkurrence for vin- og madsammensætning, Copa Jerez, udsættes deltagerne for en rigtig vindermenu fra brødrene Alexander og Jonathans Berntsen. 2013 var året, hvor kokken og sommelieren tog guldet med deres braiserede pulpo, og derfor er barren er sat højt i dag i MasterChef. Kampgejsten er dog ikke mindre af den grund hos Julie Rugaard, Pato Siebenhaar og Karl Bille, der lystigt begiver sig ud i en smagsoplevelse af dimensioner.
Der er allerede godt gang i køkkenerne, da MasterChef-deltagerne ankommer. På komfuret bulderkoger nemlig en røvfuld rødbeder, som skal blive til en russisk Borscht. Signe Lindkvist, Tomas Willum, Lotto Thor, Jacob Riising, Marie Louise Wille og Jan Rørdam går straks i gang med at smutte rødbeder - og mens de fleste deltagere stifter bekendtskab med den russiske traditionspise for første gang, har et fåtal spist såvel som lavet Borscht før. Der er Rusland på menuen endnu en gang i dagens anden udfordring, hvor deltagerne skal leverer tre gange blinis: En med kaviar, en med laks og en, der overrasker dommerne. Alle arbejdere på højtryk, men måske enkelte kunne have anvendt tiden lidt bedre.
Jacob Riising, Signe Lindkvist, Marie Louise Wille, Jan Rørdam og Tomas Villum Jensen bliver i dagens afsnit af MasterChef sendt et lille smut til Vietnam. Først bliver deres smagsløg testet i en vietnamesisk rød karry suppe, hvor især Tomas Villum Jensen må erkende, at eksotisk mad ikke altid er, hvad det giver sig ud for at være. To klarer sig igennem smagstesten og er dermed videre til næste dag, men de tre andre skal nu ud en drabelig eliminering, hvor de skal køre servicen i ét af landet bedste vietnamesiske køkkener - restaurant LêLê i København, hvor selveste Vincent Chaisy svinger kniven som køkkenchef.
De fire tilbageværende aspiranter får brug for alle deres kreative evner, når de testes i en helt ny disciplin, Masterchefs egen udgave af tegn og gæt, hvor råvarerne skal gættes, før de må bruges til madlavning. Det skaber både latter og frustration hos deltagerne, når de skal i mål med alle ingredienser til danskernes nationalret. I dagens anden konkurrence får deltagerne sved på panden og røg i køkkenerne, når de på seks gasblus skal lave flest spejlæg på tid.
Deltagerne skal i dag følge dommer David Johansens tempo i køkkenet i disciplinen Kokkens efterfølger. De skal lave biksemad, men det bliver ikke helt så nemt, som det lyder! I dagens anden konkurrence skal deltagerne lave en gammeldags æblekage - men til deltagernes overraskelse er det Davids vilde udgave af klassikeren! Det går vildt for sig, når deltagerne skal lave en chokoladekugle, som skal fyldes med en æbleskum - og især én deltager kommer i store problemer?
Denne uges MasterChef begynder med seks nye deltagere i køkkenet. De seks håbefulde MasterChef-aspiranter er Anne Sofie Espersen, Rosa Lux, Christopher Læssø, Mette Bloch, Johannes Nymark og Sara Kaae. Deltagernes første opgave i MasterChef-køkkenet starter i højeste gear, da dommerne beder deltagerne om at begynde i gastronomiens højborg; det franske køkken. Deltagerne skal lave en fransk tre-retters menu, bliver delt på et rødt og et blåt hold og skal nu duellere imod hinanden i nøjagtig den samme menu. Deltagerne bliver nødt til at samle deres kæber op fra gulvet og holde fuldt fokus igennem hele konkurrencen, for vinderholdet går direkte videre til i morgen, mens taberholdet ryger i elimineringsrunden, hvor endnu en fransk overraskelse venter.
Der er dømt gavehumør i MasterChef, og det betyder, at de fem deltagere helt selv får lov til at fylde deres hemmelige boks med seks ingredienser. Men den må dog ikke fyldes med hvad som helst - for mens fem af ingredienserne skal findes i spisekammeret, så skal den sidste komme fra det helt særlige gavebord. Brisler, lammehjerne og tyretestikler er blot nogle af de helt specielle ingredienser, som Sara Kaae, Rosa Lux, Christopher Læssø, Johannes Nymark og Anne Sofie Espersen kan vælge iblandt - og herefter skabe en ret på blot 45 minutter. Programmet byder ikke kun på gavebytte, men også fremstilling, da deltagerne kastes ud i en kage med spiselig indpakning.
Der er amoriner i luften, når dagens afsnit af Masterchef bliver skudt i gang. Dagens første udfordring byder på samarbejde, når Sara Kaae, Rosa Lux, Christopher Læssøe og Anne Sofie Espersen bliver sat sammen to og to og skal lave en romantisk ret til deling. Det varer dog ikke længe, før der er skilsmisse i køkkenerne - parrene bliver nemlig udsat for maksimalt pres i samarbejdet. Den næste udfordring fortsætter med afrodisiaka, og deltagerne får kamp til stregen, når de bliver stillet over for en sød udfordring, der i dén grad kræver teknik og præcision for at lykkes.
Det er ugens sidste dag - to deltagere går videre til de eftertragtede semifinaler, men én ender op som sorteper og må forlade MasterChef. Dommerne har ugen igennem fulgt madlavningen nøje, og specielt én iagttagelse pirrer dem: Deltagerne roder for meget i deres køkkener. Derfor tvinges de nu til at begrænse sig selv. I første konkurrence skal de deles om ét sæt køkkenredskaber, men da det viser sig ikke at få deltagerne til at ryste på hånden, skruer dommerne sværhedsgraden i vejret. I anden konkurrence bliver alt pladsen taget fra dem, så her skal de udfolde deres gastronomiske evner i meget tæt selskab. Og her må én erkende, at evnerne ikke rækker videre?
Seks nye aspiranter bydes velkommen i MasterChef-køkkenet: Pusle Helmuth, Pernille Schrøder, Kristine Yde, Peter Bo Bendixen, Peter Oliver Hansen og Simon Emil Ammitzbøll. I dagens første udfordring skal deltagerne pille rejer. Drengene kæmper mod pigerne om at pille rejerne hurtigst, og der bliver kamp til stregen. I dagens anden udfordring må deltagerne helt selv vælge, hvad de vil lave. Dommernes eneste kriterium er, at de skal bruge de rejer, som de lige har pillet. Udfordringen er ikke helt så simpel, som den lyder - i hvert fald serverer deltagerne meget forskellige resultater for dommerne.
De fem tilbageværende MasterChef-aspiranter kommer i dag ind til et køkken, hvor alt allerede koger, buldrer og brager. Dommerne har sat gryder og pander i gang i deltagernes køkken - nu er det op til dem selv at finde ud af, hvilke elementer på kogepladen de vil bruge, og i hvilken retning de vil tage retten. I dagens anden udfordring tager Castberg og Mielcke deltagerne over i den anden grøft, hvor de i stedet for at skulle færdiggøre en ret, der allerede er i gang, skal lave noget helt fra bunden - noget, som de fleste danskere plejer at købe på glas i supermarkedet. Det er dog ikke så nemt at lave, når man blandt andet skal lege med chili. Det finder både deltagere og Mielcke ud af på den hårde måde.
Fire deltagere skal ud i den velkendte MasterChef-disciplin "Kokken & Eleven", hvor de skal lave en ret med laks. På den ene side kæmper Pernille Schrøder og Peter Bo Bendixen med en laksetartar, mens drengeholdet på den anden side, bestående af Simon Emil Ammitzbøll og Oliver Hansen, bevæger sig ud i det asiatiske køkken. I dagens anden konkurrence skal deltagerne tilberede et dampet stykke laks med en perfekt hollandaisesauce til. Deltagerne får travlt, og især saucen bliver en udfordring, som ender med at sende én deltager ud af konkurrencen.
De tre tilbageværende deltagere bliver i dagens første udfordring sat på en - for nogen - meget grænseoverskridende opgave: De skal plukke, patere og tilberede en ret med vildand! Dagens tema er nemlig jagt. I dagens anden udfordring skal deltagerne lave en jagttærte og vise, at de er omstillingsparate. Undervejs i konkurrencen lukker étaf køkkenerne ned på skift, og deltagerne må flytte alle deres gryder, pander og råvarer over i en af konkurrenternes køkkener. Da alle tre deltagere til sidst står i ét køkken, er det et uoverskueligt kaos, og især én deltager har svært ved at bevare roen.
Ditte Okman, Jette Torp, Karen Ellemann, Lasse Spang Olsen, Thomas Bense og Pelle Emil Hebsgaard skal i denne uges første afsnit af MasterChef arbejde med æg, men det er ikke dem, man normalt køber i bakker hos købmanden. De her er væsentlige større - faktisk 25 gange større! Det er nemlig strudseæg. Første udfordring bliver at få åbnet de gigantiske æg, og her må flere sande, at det ikke er helt nemt. Herefter er der frit slag, og dommerne bliver præsenteret for flere yderst interessante retter med strudseæg.
Masterchef-aspiranterne mødes af fem hemmelige bokse i køkkenerne, og det vækker ikke udelt begejstring, når deltagerne løfter boksen, og det vælter ud med grøntsager! Det er Castbergs store grøntsagsdag, og det volder især problemer for "kødmændene" Pelle Emil Hebsgaard og Ditte Okman. I dagens anden udfordring flyder der masser af nitrogen i køkkenet, og deltagerne sættes på en svær opgave, når der står dekonstrueret gulerodskage på menuen.
Sanserne kommer rigtig på spil, når deltagerne i dagens program får lov at famle-i-blinde. To og to bliver Karen Elleman, Jette Torp, Lasse Spang Olsen og Ditte Okman teamet op ? og mens én holdkammerat må give afkald på en vigtig sans, skal den anden styre holdet gennem udfordringen og i sidste ende aflevere en ret. Der er god bund for billige grin, frustrationer og ikke mindst samarbejde over midten, når dommerne tager flere hjælpemidler fra deltagerne.
Vores tre resterende deltagere bliver i dag fløjet godt og grundigt ud af deres komfort zone og ender midt i Tokyos farverige gader, når MasterChef-køkkenet får besøg af en af Danmarks største eksperter inden for japansk hverdagsmad, Kondo Sasaki. To semifinale-pladser er på spil, så de tre MasterChef-aspiranter sætter bogstavelig talt tænderne i de usædvanlige råvarer og bruger alle deres gastronomiske evner for at imponere dommerne.
De seks nye MasterChef-aspiranter Søren Gade, Trine Gregorius, Morten Angelo, Christina Bjørn, Mette Vestergaard og Lars Bom træder ind i et ægte herreværelse med pejs, udstoppet kronhjort og? whisky! Deltagerne skal ud i en stopdans i hold, og dommerne vil se deres bedste salte ret med whisky. Der står flammer i køkkenet, for dommerne kræver mindst ét flamberet element, og deltagerne må ty til gæt og grimasser, når deres samarbejdsevner sættes på prøve. I dagens anden konkurrence bliver deltagerne stillet en svær opgave fra det søde køkken: MasterChefs whiskydessert! En dessert, som kræver stor teknisk snilde, når der skal arbejdes med flydende nitrogen.
De fem tilbageværende deltagere bliver i dagens første udfordring sat på en - for nogen - grænseoverskridende opgave: de skal partere og tilberede en ret med kanin! Dagens tema er "tid er penge", og derfor koster hver råvare, som deltagerne vil bruge til deres ret, et minut. I dagens anden udfordring skal deltagerne lave en MasterChef-gulerodsråkost - men på kun 15 minutter! Udfordringen viser sig at være sværere end som så, og især én deltager har svært ved at få lavet sin gulerodskaviar til råkosten.
Dagens tema for de fire tilbageværende MasterChef-aspiranter Søren Gade, Morten Angelo, Trine Gregorius og Mette Vestergaard er et meget komplekst og hyppigt brugt krydderi i det danske køkken, nemlig vanilje. I første udfordring er det pigerne mod drengene, hvor de to hold skal lave MasterChefs vaniljetop vel og mærket uden at have set, hvordan den ser ud. Her må især Søren Gade sande, at det at lave en perfekt bagt marengs ikke er helt nemt - især ikke når man aldrig har prøvet det før. Vanilje er også hovedingrediensen i dagens anden konkurrence, men denne gang skal deltagerne lave en salt ret med vanilje ud af en kurv med udvalgte råvarer. De må altså ikke lave en dessert, men skal i stedet inkorporere vanilje med forskellige råvarer som makrel, kammuslinger, andebryst og diverse kål - og det bliver noget af en udfordring.
På tærsklen til semifinaleugen præsenteres de tre resterende MasterChef-aspiranter for en sand stjernekok, Wassim Hallal. I dag skal de køre service for Wassim i MasterChef-restauranten, og det bliver noget af en opgave for deltagerne, der alle bliver presset til det yderste af Wassims smukke retter, som kræver tårnhøjt gastronomisk niveau. Til sidst mødes to deltagere i den afgørende eliminering, hvor Wassim udfordrer deltagerne i disciplinen "Kokkens Efterfølger", og der er sved på panden og højt tempo hele vejen igennem, når de skal lave Wassims ret, Hummer Americaine, som blandt andet indebærer aflivning af en levende hummer!
De seks nye Masterchef-aspiranter Michael Olesen, Morten Remar, Morten Helveg Petersen, Barbara Rothenborg, Halfdan E og Rasmine Laudrup ankommer til et køkken fyldt med kokosnødder! Nu skal de løbe stærkt, for første konkurrence er et kapløb om at lave en halv liter hjemmelavet kokosmælk fra bunden. Det bliver en hæsblæsende og til tider direkte farlig konkurrence, når kokosnødderne skal flækkes og rives i et højt tempo. I dagens anden konkurrence stilles der store krav til deltagernes kreativitet, når der skal laves asiatisk mad med kokosmælk, og deltagerne skal vælge mellem seks hovedelementer. Og bedst som aspiranterne tror, de har styr på det, har dommerne et twist i ærmet?
Det er med blandede følelser, at de fem tilbageværende MasterChef-aspiranter modtager nyheden om, at dagen i dag står i hukommelsens tegn. I første konkurrence skal deltagerne lave den schweiziske klassiker Cordon Bleu, men de har kun én opskrift til deling, som står hos dommerne, så det gælder om at kunne huske detaljerne i opskriften. I dagens anden konkurrence udfordres hukommelsen yderligere, når Halfdan E, Barbara Rothenborg, Morten Remar, Michael Olesen og Morten Helveg Petersen kastes ud i MasterChef-disciplinen Madmemory, hvor hver deltager skal vælge tre råvarer. Det resulterer i flere utraditionelle sammensætninger af smage og råvarer, og især Morten Helveg er udfordret med kylling, gulerødder? og vanilje!
MasterChef-køkkenet råber Viva España til de fire tilbageværende MasterChef-aspiranter Barbara Rothenborg, Morten Helveg Petersen, Michael Olesen og Morten Reimar. I dag hylder MasterChef nemlig det forunderlige og skønne spanske køkken. I første udfordring skal de fire deltagere i to hold lave tre slags tapas. De bliver udfordret i fyldte æg med chili og mayo, tortillas med kartoffelstykker og ikke mindst fritterede blæksprutter. Og her må især et af holdene sande, at der er lang vej til det klassiske spanske tapas-køkken. I dagens anden konkurrence skal to deltagere i direkte duel om, hvem der kan lave den bedste churros med kanelsukker på blot 15 minutter. Dommerne fortæller de to duellanter, at deres churros både skal være varme og sprøde udenpå ? og samtidigt bløde og cremede indeni. Kombinationen af dommernes krav, tidspresset og den glohede olie viser sig at få fatale konsekvenser.
De 3 MasterChef-aspiranter skal dyste mod gourmetkokken Thomas Pasfall om at lave den bedste ret med hverdagsråvarer. Deltagerne gør sig umage, og især én deltager laver en ret, som måske kan slå Pasfalls. I anden udfordring skal deltagerne lave en dessert med tre råvarer, som Pasfalls har udvalgt: havtorn, chokolade og gulerod. Opgaven er svær, og én deltager må desværre lægge forklædet, mens de to resterende sendes videre til semifinaleugerne.
Det er første dag i semifinaleugen for Søren Gade, Karen Ellemann, Simon Emil, Jacob Rising, Sara Kaae, Barbara Rothenborg og Morten Reimar. Dagens tema er havets perler, og første udfordring er en fri ret med helleflynder. I dagens anden og altafgørende konkurrence får de fem tilbageværende deltagere virkelig kærligheden at føle. Dommerne vil sikre sig, at de på vej til finalen og kan beherske moderne molekylærgastronomi på højeste niveau. Vi befinder os stadigvæk under havfladen, men nu skal de lave en pocheret østers med perle og havskum. Der skal altså pocheres og sfærificeres, men først skal deres østers åbnes, og det er i sig selv noget af en udfordring for de fleste.
Det er anden dag i semifinaleugen for Søren Gade, Karen Ellemann, Simon Emil, Jacob Riising, Sara Kaae og Morten Reimar. I dagens første konkurrence skal de seks deltagere i tre hold lave en MasterChef-udgave af en sommersalat. Men i modsætning til den danske klassiker, så skal denne udgave indeholde rygeost på chiffonflaske, agurk med brændt hø, radise crudité, purløgsolie, brændt laks og sprøde rugbrødschips. I dagens anden og afgørende konkurrence får de fire tilbageværende deltagere mere frie hænder, og der skal en så simpel sommerdessert som en hjemmelavet koldskål afgøre deltagernes skæbne.
De fem MasterChef-semifinalister skal i dagens første konkurrence tilberede en flamsk klassiker: Moules Frites med aioli. Der snittes, piskes og friteres på livet løs i køkkenerne, men på trods af dette er det ikke alle, som leverer et tilfredsstillende resultat. Deltagerne skal i anden udfordring tilberede en ret med en råvare, som ligger gemt under en hemmelig boks. Da deltagerne løfter boksen og afslører råvaren, er det med meget blandede følelser og reaktioner. Det er nemlig ikke alle, som har nemt ved at slå dyr ihjel?
De fire tilbageværende semifinalister har ærefrygt i blikket, da de ankommer til Jakob Mielckes restaurant Mielcke og Hurtigkarl, hvor de skal servere en firretters frokostmenu i verdensklasse for 12 gæster. Søren Gade har en fordel med sig fra i går og må tænke taktisk, når han skal fordele Mielckes fire retter imellem deltagerne. I køkkenet sættes aspiranterne under maksimalt pres af Jakob Mielcke, hvis kritiske øje må kassere flere af deltagernes serveringer. Aspiranterne kæmper for deres finaleugepladser i et hæsblæsende tempo, hvor præcision og intuition er nøgleordene, hvis de skal overleve dagen i Mielckes køkken og sikre sig en plads i finaleugen.
De syv topmotiverede semifinalister Signe Lindkvist, Julie Rugaard, Trine Gregorius, Anne Sofie Espersen, Pato Siebenhaar, Jette Torp og Peter Bo Bendixen mødes af syv hemmelige bokse i Masterchef-køkkenet. Under dem skjuler sig den beundrede og forhadte sydøstasiatiske frugt durian! Semifinalisterne skal nu lave en traditionel thailandsk Pad Thai med durian-chips, men det skal gå stærkt, for dommerne vil kun smage på de første fire serveringer. I dagens anden konkurrence får deltagerne brug for al deres kreativitet, da de skal lave dessert med endnu en eksotisk frugt - den smukke, men vanskelige dragefrugt.
Det er anden dag i semifinaleugen for Signe Lindkvist, Trine Gregorius, Pato, Peter Bo Bendixen, Jette Torp, Julie Rugaard. Og i dag får de deres sag for. Dommerne har nemlig sendt bud efter forstærkning i form af én af landets helt store kokke-legender. Han er efter manges mening dansk gastronomis fader, og så er han en sand mester i at lave med på intuition - dagens gæstekok er ingen ringere end selveste Søren Gericke!
Signe Lindkvist, Julie Rugaard, Trine Gregorius, Pato Siebenhaar og Jette Torp ankommer til et køkken - uden køkkener! I dag skal de lære begrænsningens kunst og skal derfor fremtrylle en ret, hvor de kun får stillet en dampovn til rådighed. Semifinalisterne har tre minutter til at hente alle de råvarer og alt det køkkenudstyr, de har brug for - en udfordring, som volder problemer for flere af deltagerne. I dagens anden konkurrence skal Masterchef-aspiranterne bruge deres kreativitet, når de skal lave is og opfinde deres egen is-variant. Der er fuld gang i nitrogenen i køkkenerne, og det er ikke, alle der slipper lige heldigt fra jagten om den originale is-smag!
I dag skal det afgøres hvilke tre af de fire MasterChef-aspiranter, som går videre til finaleugen. Deltagerne stilles over for for deres hidtil sværeste opgave; de skal køre service med David Johansen. MasterChef-restauranten fyldes med gæster, men i dagens anledning har dommerne inviteret nogle helt særlige gæster, som deltagerne skal servere for. Der kæmpes en brag kamp om overlevelse, og især én deltager kommer gevaldigt på glatis?
Det er første dag i finaleugen for Søren Gade, Karen Ellemann, Morten Remar, Julie Ruggaard, Signe Lindkvist og Pato. De begyndte 42 håbefulde MasterChef-aspiranter, og nu er de kun seks tilbage. Dommerne skyder finaleugen i gang med et brag af en konkurrence - en udfordring af sådan en sværhedsgrad, at den har en varighed på hele tre timer og derfor alene fylder hele dagens udsendelse.
De fem finalister ankommer til den historiske restaurant, Søllerød Kro. I disse smukke rammer skal deltagerne servere frokost og køre service for køkkenchef Brian Mark Hansen, hvis køkken er belønnet med en Michelin-stjerne! Ikke alle er lige tilfredse med de retter, de får tildelt, for de er alle på tårnhøjt gastronomisk niveau. Under service bliver der stillet store krav til finalisterne - det er ikke nogen let opgave at leve op til Brians krav og knække koden på den finere franske madlavning. Til sidst skal der serveres for dommerne, og her skal alle kræfter lægges i, hvis aspiranterne vil imponere dommerne og sikre sig en plads videre til i morgen.
Efter gårsdagens store dyst på Søllerød Kro bliver deltagerne igen sendt ud af MasterChef-køkkenet - denne gang tværs gennem det danske land - nærmere betegnet Sønderjylland og Gram Slot. De fire tilbageværende deltagere er blevet sendt til Gram Slot af én simpel årsag: dommerne vil give dem muligheden for at arbejde med nogle af kongerigets allerbedste råvarer.
Det er finale i MasterChef! Dagen er kommet, hvor dommerne skal finde Danmarks nye MasterChef blandt de tre tilbageværende finalister. Temaet er det ny nordiske køkken, og i dagens første udfordring skal deltagerne lave en ret med to nordiske råvarer: Kongekrabbe og løjrom. I den altafgørende konkurrence skal finalisterne lave en dessert, der både afspejler det ny nordiske køkken og deres personlighed. Deltagerne viser alt, hvad de har lært, og kreerer tre imponerende desserter. Der kan dog kun kåres én MasterChef?