Hvordan ser palmekål ud, er der noget, der hedder hokkaidokål, og hvad er grønlangkål egentlig? Det finder Masterchef-aspiranterne ud af, da de bliver sat på en svær udfordring: De skal identificere en lang række forskellige typer kål og sætte det rigtige navn på dem. Kåltemaet kommer til at gå igen i madlavningen, som i dag skal indeholde mindst to typer kål. Og jo flere råvarer, deltagerne vælger, jo mindre tid har de at lave maden i. Det resulterer i mange forskellige kålretter: Fra gammeldags flæsk med brunkål over kylling med coleslaw til lammefrikadeller med kålchips.