Cutfather, Noam Halby, Therese Glahn, Naser Khader, Pia Allerslev og Nanna Schultz er ugens hold i Masterchef. Til deres allerførste opgave skal de arbejde i hold og kæmpe om at servere de bedste crêpes suzettes. Therese må tage sin barm i brug til opbevaring af pandekager, da hun og Naser løber tør for plads i køkkenet. Den næste opgave er forførende enkel; Henrik Boserup præsenterer råvarerne fisk og rodfrugter. Udfordringen er, at tingene skal tilberedes med stor præcision for ikke at blive ødelagt. For to af deltagerne er udfordringen slem, for de har aldrig serveret fisk.