Det er blevet tid til den første semifinaleuge, og de syv første semifinalister er klar til at dyste i Masterchef-køkkenet. Ole Stephensen, Søren Fauli, Julie Berthelsen, Martin Veltz, Kristian Humaidan, Christina Hembo og Michael Rasmussen mødes af et overvældende bord med 80 forskellige råvarer. De har nu frit valg på alle hylder til at vælge syv råvarer, som de skal kreere en ret ud af. Men der er kun én af hver råvare, så det gælder om at komme først. De tre, der klarer sig dårligst, ryger i elimineringsrunden, hvor en endnu sværere udfordring venter: De skal lave en ret med de tilbageværende råvarer, og de må kun vælge tre hver.