Bøf bearnaise, moules frites, sol over Gudhjem, svensk pølseret, tarte tatin, wienerschnitzel - de seks semifinalister bliver mødt af et væld af klassiske retter, som det nu gælder om at kunne den helt korrekte titel på. De tre dårligste kommer på hold sammen i næste konkurrence, og de tre bedste danner vinderholdet, når det nu drejer sig om at skabe en sammenhængende og velsmagende tre-retters menu ud fra to vidt forskellige råvarekasser: En kollegiekasse og en kongelig kasse. Så hvem får kassen med konserves og toastbrød, og hvem får østers og foie gras?