Fem par bliver budt velkommen i MasterChef-køkkenet. De fem par er: revykollegaer Vicki Berlin og Katrine Engberg; sanger og skuespiller Pernille Højmark og skuespiller og instruktør Michel Castenholt, guldsmed Josephine Bergsøe og iværksætter Michelle Hviid, entertainer Annette Heick og tv-vært Emil Thorup, komiker Dan Andersen og stand-up'er Anders Fjelsted. Castberg og Mielcke tager imod dem og præsenterer deres nye meddommer, dessertkokken Morten Heiberg. På køkkenbordene venter en klassikere på en veldækket dessertbuffet, nemlig kæmpe isblokke som deltagerne skal hugge en isskulptur i. De fem par skal nu lave tre forskellige slags sorbet og samtidig mestre en mejsel til at hugge i isblokken til en dekorativt hjerte.
Deltagerne bliver mødt af en hemmelig boks fyldt med køkkenredskaber. De får kun lov at vælge seks styks til at lave deres fortolkning af klassikeren jordbær med fløde. Det er ikke nemt at mose jordbær, når man mangler både en gaffel og en tallerken som Pernille Højmark og Michel, der må mosejordbær med hænderne på bordpladen. Anders og Dan fedter også meget rundt med deres creme og jordbær, mens Annette og Emil har valgt en stavblender, og det kommer dem til gode. Dommerne er skrappe i smagningen og vælger ikke at smage på halvdelen af parrenes retter... I anden konkurrence er der jordbærtærte på menuen, og nogle bliver afleveret med geleskiver så tykke som hinkesten!
Tre par bliver budt velkommen i det sure dessertkøkken. Hele spisekammeret er fyldt med intet andet end citroner. Parrene skal nu ud at købe ind til en sød ret med citroner. I supermarkedet får de at vide, at de selv skal sørge for transport tilbage til MasterChef-køkkenet, og at tiden allerede tikker: de har to timer fra nu! Turen hjem tæller både en tidligere MasterChef-vinder (Katrine Engbergs mand, Timm Vladimir) som chauffør og en genopstået Taxa-Lotte (Pernille Højmark), der får en gratis taxa-tur. Skoene bliver smidt i det hektiske forløb i køkkenet, hvor deltagerne også skal frembringe en citron-dessert, som er flydende indeni, men frossen udenpå.
Morten Heiberg står klar i kokkejakke til at lege kokkens efterfølger med dagens to par. De skal lave fyldte chokolader, og lige så enkelt det ser ud, når Heiberg gør det - lige så vanskeligt ser det ud med varm, hakket chokolade ud over det hele, når deltagerne prøver at gøre ham kunsten efter. Heiberg tryller de smukkeste, blanke chokolader frem, mens deltagerne slås med overhovedet at få dem ud af formen. Senere skal de lave Heibergs skæve tårn i Pisa, som er meget krævende med en mousse, en sprød tuilles og en kompot.
Der skal bruges armmuskler i dagens program. De fem par, Adam Duvaa Hall & Peter Palshøj, Lotte Reimar & Dan Rachlin, Joakim Ingversen & Nicoline Toft, Jon Stephensen & Frederikke Aagaard samt David Andersen & Pernille Rahbek skal nemlig kærne smør. 500 gram skal kærnes - og parrene bliver rangeret efter, hvor hurtigt de kommer i mål. Rangeringen er afgørende i næste udfordring. den bestemmer nemlig, hvor lang tid de enkelte par har til at lave Morten Heibergs prinsessekage. Formen og smagen er afgørende, men det er svært, når der skal balanceres mellem smør og hindbær - og risikoen for 'kagekollaps' venter lige om hjørnet.
Dagen er særdeles udfordrende for de fire par. De skal nemlig lave kokken Ronnie Holmens special fremstillede MC glace-kager. To og to skal parrene kæmpe om at lave den bedste røde glacekage og den bedste blå. Adam & Peter kæmper mod Jon & Frederikke om den bedste blå, mens Nicoline & Joachim kæmper mod David & Pernille om den bedste røde. I køkkenerne er der fuld fart på, for der er nemlig mange uvante ingredienser i opskriften, og det volder Nicoline og Joachim særdeles store problemer. To par går direkte videre til morgendagens konkurrence, mens de resterende to par skal kæmpe om en plads i MasterChef Dessert. Ronnie Holmens blæst karamel med sifon er afgørende element i sidste konkurrence - og eliminering - hvem formår at lave én, der ligner mest.
60 minutter. Så lang tid har de tre par til at lave en Kaj-kage, et gåsebryst, en medalje, en kartoffellage og en gulerodskage - eller så mange af dem som muligt. Igen i dag har Joakim & Nicoline svært ved at gennemskue opskrifter og ikke mindst måleenhederne. David & Pernille arbejder sig mere sikkert gennem udfordringen, mens Adam & Peter ender med en lidt klumpet kagecreme og et sæt paniske Kaj-øjne. Vinderne går direkte videre, mens de to resterende par skal ud i en elimineringsdyst. En Tivoli-kage er dagens sidste udfordring, og nu bliver samarbejdet mellem parrene sat på prøve. For kagen skal laves på tværs af to køkkener med en halv opskrift pr. person - og helt uden viden, hvordan en Tivolikage egentligt ser ud.
Pigerne styrer slagets gang i køkkenet, der er nemlig kokken og eleven på programmet. Nicoline har valgt, at hun og Joakim skal lave en cupcake med kaffesmag og kaffecreme på toppen, mens Pernille & David er sprunget ud i en crumble med efterårsfrugter toppet op med chokolade og kaffecreme. Strafboksen bliver ivrigt brug. Det er nemlig svært for parrene at overholde reglen om ikke at måtte tale sammen. Sur/sød-balance og en cremet og luftig konsistens er de kriterier, der skal opfyldes i dagens anden udfordring, hvor parrene skal lave en tiramisu. Nervøsitet, fortvivlelse og et mega presset par kendertegner udfordringen, for mens vinderne fra dagens første udfordring har opskrift i udfordringens 20 minutter, må taberparret nøjes med 5 min.
Fem nye par bydes velkommen i Masterchef-køkkenet. De fem par er: Josephine Touray & Søren Kaae, Søren Fausbøl & Zjakalen alias Thomas Riddersholm, Tommy Kenter & Sofie Linde, Lotte Heise & Kristian Hornsleth samt Kaya Brüel & Ole Gibsgaard. Deltagerne får at vide, at deres dag i Masterchef-køkkenet begynder med røg og damp. De skal nemlig arbejde med nitrogen! De fem par skal lave en isbombe i tre lag med tre forskellige slags is. Dagens anden konkurrence fortsætter ud af is-sporet, da deltagerne skal lave tre kræmmerhus med tre forskellige cremer.
Deltagerne bliver mødt af et væld af kager, da de kommer ind i Masterchef-køkkenet. Dagens tema er Cake Connoisseur, og deltagerne skal lægge ud med at teste deres viden om kager i Name That Cake. I anden udfordring skal parrene forsøge sig ud i en dansk klassisker i dessertkøkkenet: En Pære Belle Helene. Parrene skal imidlertid ikke følge den 200 år gamle, oprindelige opskrift, men Castbergs nyfortolkede udgave af desserten.
De tre par er i dag inviteret til æblefest i Masterchef-køkkenet. Men før de kan kaste sig ud i madlavningen, skal hvert par skrælle fem kilo æbler - og ikke et gram under! Det resulterer i et par drabelige dueller i kampen om fordelen til dagens anden udfordring. Her skal de tre par bruge deres mange æbler til at lave den bedste apfelstrudel, som selv de bedste kokke kan have problemer med at rulle og folde helt perfekt. Og det giver bestemt også de tre par en masse udfordringer!
De to resterende par skal i dagens Masterchef kæmpe om en plads i finaleugen. Deres duel begynder med en infusion mellem is og sodavand: en såkaldt ice cream soda. I jagten på finalepladsen bliver niveauet sat endnu højere af dommerne til den sidste og afgørende konkurrence. De har kaldt forstærkninger ind i form af to af Danmarks bedste dessertkokke, som får hvert deres par i en særlig udgave af Kokken og Eleven.
Tommy Kenter & Sofie Linde, Nicoline Toft & Joakim Ingversen samt Annette Heick & Emil Thorup har alle sikret sig en plads i finaleugen i Masterchef Dessert. Parrene får sig dog en gevaldig overraskelse, da de pludselig præsenteres for tre par, de allerede har slået én gang! Det sidste par til finaleugen skal findes, og kampen står mellem Katrine Engberg & Vicki Berlin, Lotte Heise & Kristian Hornsleth samt Pernille Rahbæk & David Andersen. Det går heller ikke stille for sig, når parrene senere på dagen får besøg af et helt læs turister, der alle er kommet for at få en særlig dessert fra parrenes hænder.
Finaleugen er i gang, og den kalder på bobler. Parrene skal i dagens første udfordring lave en champagnedessert bestående af hele tre soufflé - en chokolade, en appelsin/cointreau og en mandel ? samt en sauce sabayonne på champagne. Det giver kaos i køkkenet hos Tommy & Sofie, mens Nicoline & Joakim har svært ved at overskue mængden af opskrifter. Katrine & Vicki derimod svæver gennem konkurrencen og viser stort overskud. Og stort overskud skal parrene have i dagens anden udfordring. For mens vinderparret af første udfordring får hele to køkkener for sig selv, må de tre resterende par dele. Det giver ekstra udfordringer til den vanvittige Charlotte Royal-kage, som parrene skal i mål med, hvis de vil blive i MasterChef Dessert.
Det er dagen før den store finale, og bølgerne går højt i dagens første udfordring, hvor parrene skal ud i en stafet i hæsblæsende tempo. Tommy Kenter tager sig dog lidt for god tid, og hans partner Sofie Linde, der står hjælpeløst og følger med på en skærm, må give alt, hvad hun har i sig for at nå i mål, når hun selv overtager køkkenet efter 30 minutter. Annette Heick & Emil Thorup samt Katrine Engberg & Vicki Berlin går blodtørstigt efter sejren hele dagen igennem, men Tommy & Sofie kommer stærkt igen i dagens anden udfordring, når parrene bliver kastet ud i at skulle lave en af Mielckes egne desserter!
Det er finaledag - og den store eksamen i Masterchef, hvor to par står head-to-head. To opgaver skal løses, og mens Vicky & Katrine trækker jordbærkagen som glædelig genganger, så er sagen en ganske anden med de tre kræmmerhuse, de også skal lave. Der er ingen gengangere hos Annette og Emil, der for første gang kaster sig ud i en Pære Belle Helene og en isbombe. Vinderparret får en nyttig fordel i næste udforing - for taberne, de mister hele 10 minutter af deres tid. Finaledesserten er valgfri, og mens Vicki & Katrine er ambitiøse og har kastet sig ud i en Nynordisk Guf med citronfromage, nougatine og lakridsparfait med karamel, spiller Annette og Emil den mere sikker med fyldte vandbakkelser, karamelliseret æble og æblesauce.