60 minutter. Så lang tid har de tre par til at lave en Kaj-kage, et gåsebryst, en medalje, en kartoffellage og en gulerodskage - eller så mange af dem som muligt. Igen i dag har Joakim & Nicoline svært ved at gennemskue opskrifter og ikke mindst måleenhederne. David & Pernille arbejder sig mere sikkert gennem udfordringen, mens Adam & Peter ender med en lidt klumpet kagecreme og et sæt paniske Kaj-øjne. Vinderne går direkte videre, mens de to resterende par skal ud i en elimineringsdyst. En Tivoli-kage er dagens sidste udfordring, og nu bliver samarbejdet mellem parrene sat på prøve. For kagen skal laves på tværs af to køkkener med en halv opskrift pr. person - og helt uden viden, hvordan en Tivolikage egentligt ser ud.