Morten Heiberg står klar i kokkejakke til at lege kokkens efterfølger med dagens to par. De skal lave fyldte chokolader, og lige så enkelt det ser ud, når Heiberg gør det - lige så vanskeligt ser det ud med varm, hakket chokolade ud over det hele, når deltagerne prøver at gøre ham kunsten efter. Heiberg tryller de smukkeste, blanke chokolader frem, mens deltagerne slås med overhovedet at få dem ud af formen. Senere skal de lave Heibergs skæve tårn i Pisa, som er meget krævende med en mousse, en sprød tuilles og en kompot.