Det er dagen før den store finale, og bølgerne går højt i dagens første udfordring, hvor parrene skal ud i en stafet i hæsblæsende tempo. Tommy Kenter tager sig dog lidt for god tid, og hans partner Sofie Linde, der står hjælpeløst og følger med på en skærm, må give alt, hvad hun har i sig for at nå i mål, når hun selv overtager køkkenet efter 30 minutter. Annette Heick & Emil Thorup samt Katrine Engberg & Vicki Berlin går blodtørstigt efter sejren hele dagen igennem, men Tommy & Sofie kommer stærkt igen i dagens anden udfordring, når parrene bliver kastet ud i at skulle lave en af Mielckes egne desserter!