Fem danske par slår op sommeren over for at teste deres forhold og for at se, om de kan holde sig fra andre, når eks'en er ude af øje. Teitur og Christel har slået op for at finde ud af, om de virkelig vil hinanden eller bliver fristet af andre. Allerede fra start er fristelsen stor, da Teitur flytter sammen med Trine, der på papiret lige er Teiturs type!
Der dates på livet løs i 'Singletown', men det er svært ikke at tænke på eks'en, der bor i lejligheden lige ved siden af. Hvad mon de laver, og hvem mon de dater? Den ultimative kærlighed skal stå sin prøve i kærlighedstesten, hvor udvalgte par mødes for at vise, om de er klar til at gå hjem sammen med deres eks, eller om de stadig er i tvivl og vil fristes af andre - og dermed forblive i 'Singletown'.
Lenny og Melina er ’Singletown’s nyeste par. Lennys tidligere utroskab har gjort Melina usikker på, om hun kan stole på ham, når de er hver for sig. AC er mut efter sidste kærlighedstest, for Samira var slet ikke klar til at tage hjem med hende, og AC føler sig nu svigtet. Victor savner Trine helt enormt, men det virker til, at Trine har det fint med afstanden i modsatte lejlighed, hvor hun især hygger med Teitur.
Der er efterdønninger af dramaet i 5th, og Melina, Teitur, AC og Lea bliver nødt til at tale ud om deres uoverensstemmelser. Og når livet er svært i ’Singletown’, er savnet til eks’en endnu større, må singlerne erkende. Der dates på livet løs i ’Singletown’ inden aftenens kærlighedstest. Tre par ender i testen, og de første singler forlader ’Singletown’ som kærester.
Et nyt par flytter ind i ’Singletown’, og det skaber gensynsglæde hos Teitur, der glæder sig til mere drengehørm i lejligheden. Lenny skal på date med en gammel flamme, hvilket vækker jalousi hos Melina, for kan han holde sig i skindet, når hans gamle flirt byder sig til? Christel bliver mere og mere usikker på Teitur, der nyder livet og slapper en del mere af i sin nye tilværelse som single.
Eks’erne får indblik i hinandens liv, da de ser klip fra modsatte lejlighed - og hvordan deres eks’er opfører sig. Det sætter store spørgsmål i gang hos AC, for hun ser en helt ny side af Samira, hun aldrig har set før. Endnu en kærlighedstest ender dramatisk, for hvad foregår der egentlig i lejlighederne, der ikke bliver fortalt og vist til eks’en i den anden lejlighed?
I ’Singletown’ melder den dårlige samvittighed sig hos Samira, da hun ved en fest giver Christel et sugemærke på halsen. For hvor går grænsen for uskyld flirteri? Og hvad vil AC tænke, hvis hun opdager det? Christel er sønderknust efter Teitur til sidste kærlighedstest fortalte hende, at han er usikker på deres parforhold. Men måske kan en date med singlen Oliver få smilet frem igen hos Christel?
Der er fest i 5th med singler udefra, men et kæmpe drama med Teitur og Melina som hovedpersoner sætter en brat stopper for hyggen. Ærgerligt for Teitur, der ellers har fået godt øje til Sandra, der er med til festen. To nye par slår op og flytter derefter til ’Singletown’. Freja og Mick er det ene par, og de kæmper med stor jalousi i forholdet, mens Victor og Sebrina er gået fra hinanden, fordi Victor især er i tvivl om, om Sebrina er den, han skal være sammen med. Aftenens kærlighedstest er tårevædet.
Dagen begynder i stjernernes tegn i ’Singletown’. Alle singler bliver konfronteret med, om de passer sammen med deres ekskæreste eller ej i forhold til deres stjernetegn. Det sætter i den grad tankerne i gang hos flere af singlerne. Victor passer på papiret ikke perfekt med sin ekskæreste Sebrina, så kan han blive fristet af en pige, der på papiret er bedre for ham?
Amors pil har ramt ’Singletown’, da Mike fortæller de andre, at han længe har gået med friertanker – men tør han tage det endelige skridt og falde på knæ for Freja, når de mødes næste gang? Samira tager på date med Nikolai, som hun tidligere har festet med. Og så er der fest i begge lejligheder, hvor Samira og Christel har det rigtig sjovt sammen. Så sjovt, at det ender med et sugemærke på den ene piges hals…
Savnet er efterhånden ikke til at bære hos flere af vores eks’er. Dog ikke for Teitur, der for alvor bliver i tvivl om Christel, da han begynder at date en pige, som han gerne vil se igen. Sebrina skal på date, og hun er nervøs, for allermest savner hun bare Victor. En fællesdate i den ene lejlighed ryster for alvor singlerne sammen.
Jalousien rammer for alvor i ’Singletown’, da eks’erne ser klip fra hinandens lejligheder. Især AC går amok, da hun ser Samiras flirtende adfærd overfor Christel. I modsatte lejlighed får Samira nys om, at AC har set klippet med hende, og det giver dårlig samvittighed. Kærlighedstesten byder på store følelser, da eks’erne langt fra er enige om, hvad de føler for hinanden. Men er endnu et par måske på vej ud af ’Singletown’?
Et nyt par slår op og flytter ind i ’Singletown’. Maui og Dustin er usikre på, om de kan stole på hinanden, når de er adskilt. Det skal de nu finde ud af ved at være væk fra hinanden. Det sender Maui på en romantisk tur i hestevogn med en ny fyr. Teitur tager på anden date med Anna, og måske er han ved at glemme alt om Christel? Om aftenen er der fest, hvor Teitur også har inviteret Anna med.
Flere af singlerne fra de to lejligheder mødes på en gruppedate, og nu skal der sladres om eks’erne. Aftenens kærlighedstest er aflyst – i stedet får to fra hver lejlighed mulighed for et romantisk møde med deres eks. Men det er svært at blive enige, for hvem har mest brug for at mødes? Natten slutter med romantik og lir i den ene lejlighed.
Romantikken blomstrer fortsat mellem Teitur og Anna, som han er på tredje date med. Det knuser Christel mere og mere. Årets sidste fest i ’Singletown’ er selvfølgelig med lækre singler, men aftenen ender i en stor diskussion, fordi Samira laver hemmelige planer om, hvem der skal flirte og fristes blandt eks’erne.
Efter en sommer med dates, fester og fristelser skal den endelig prøve for parforholdet stå! For i den allersidste kærlighedstest mødes alle med deres eks’er, og de skal tage den ultimative beslutning. Vil de være kærester igen eller har opholdet i ’Singletown’ fået dem til at indse, at de skal fortsætte livet som singler?
Fire par splitter op hen over sommeren for at leve dør om dør i hver deres lejlighed, uden kontakt med hinanden. Line Maria og Nicklaes er meget forelskede, men der er stadig en del jalousi i deres forhold. Men hvis de kan være adskilt i Singletown sommeren over, så er de sikre på, at de skal være sammen for altid. Pia og Sophia har aldrig oplevet jalousi i deres tre år lange forhold, og derfor føler de, det er på tide at få testet, om de virkelig er de rigtige for hinanden. Den første dag i Singletown skydes i gang med en kæmpe fest i begge lejligheder, hvor der flirtes fra start.
Det er tid til sæsonens første kærlighedstest, hvor parrenes fremtid skal afgøres. Men inden de mødes for at få afgjort deres fremtid i Singletown, skal Nicklaes på en våd date med singlen Isabella, og hans eks Line Maria synes bestemt ikke om det, da skærmen i 5. TH fortæller hende om daten. Sidst, men ikke mindst, flytter et nyt par ind i Singletown, som måske skaber lidt panik i den ene lejlighed.
5. TV skal til beach party på det lækre Teglværk i den københavnske Sydhavn, og her venter dem tre skønne singler. Men bedst som alle hygger sig, kommer en båd med beboerne fra 5. TH sejlende forbi og inviterer singler med på bådtur. Det skaber naturligvis en del frustration hos beboerne i 5. TV, og den bliver ikke mindre, da der pludselig dukker en uanmeldt gæst op. Da begge lejligheder er hjemme efter dagens udflugt, venter endnu en overraskelse – et nyt par er nemlig klar til at flytte ind i Singletown.
Det går ikke stille for sig i Singletown, for skærmen lader ikke beboerne slappe af i mange minutter ad gangen. I 5. TV skal Pia på sin allerførste date, og den går så godt, at Pia inviterer sin date med til fest om aftenen. Men hvad Pia ikke ved er, at eks’en Sophia følger med i det hele på skærmen i lejligheden ved siden af. Aftenens kærlighedstest bliver en følelsesladet omgang.
Man siger jo, at kærlighed gør blind, og det bliver i den grad testet i Singletown, da 5. TV skal blinddate. Et nyt par, Julie og Oskar, flytter ind i Singletown, og Oskar er fra start en populær herre, da der er fest i lejligheden om aftenen. I 5. TH er Elias presset, da skærmen viser ham klip fra Daniel, der er taget på flødebolledate, og det ser lidt for hyggeligt ud. Det gør Elias usikker – for flirter Daniel med en anden?
Daniel hygger sig på sin date med at lave flødeboller, men han aner ikke, at eks’en Elias har set klip fra daten, hvor Elias synes, at Daniel hygger sig lige lovligt meget. Aftenens kærlighedstest byder på de helt store følelser, og der er både grin og gråd, når parrene mødes. Hvem bliver, og hvem tager hjem sammen?
Begge lejligheder overraskes, da det nye par Louise og Jonas ankommer til Singletown og flytter ind i hver deres lejlighed. Jonas og Louise er utroligt glade for hinanden og har været kærester i knap et år. Men alligevel er Louise usikker på, om Jonas virkelig kun vil hende, for han er ombejlet af mange piger, når han er i byen. Louise har svært ved at styre sin jalousi, og det samme har Elias, da han ser et klip, hvor Daniel inviterer en fyr, han lige har været på date med, med til fest.
Mikkel er på date med Nadia, som han har mødt til en tidligere fest. Det ser Emily på skærmen i sin lejlighed, og selvom hun har svært ved at finde ud af sine følelser for Mikkel, så er det ikke rart at vide, at Mikkel dater en anden. Aftenens kærlighedstest ender dramatisk, for Elias er absolut ikke tilfreds med Daniels opførsel på hans seneste date. Samtidig gør opholdet i Singletown ham mere og mere klar over, at det er Daniel, han vil. Men vil Daniel også ham? Og så er der romantik i luften, da to eks’er pludselig krydser hinandens vej, mens de er på hver sin date.
Et nyt par, Kasper og Claudia, flytter ind i Singletown. De er vilde med hinanden, men Claudia er træt af alle de piger, der altid skal snakke med Kasper, når han er i byen. De håber nu, at livet i Singletown kan hjælpe dem med at fjerne den sidste flig af jalousi, så de kan stole ubetinget på hinanden. Elias er på date med en noget yngre fyr, men på trods af aldersforskellen, så er kemien god, og Elias inviterer sin date med til fest senere. Sasja er på paddleboard-date med en fyr, hun tidligere har matchet med på Tinder. Det slår dog ikke Kaspers humør ud af kurs, da han senere selv er på date på lejlighedens tagterrasse.
Claudia og Kasper er det sidst ankomne par i Singletown, og datinglivet som singler begynder nu for dem begge. Skærmen tænder i begge lejligheder, og det skaber drama. For hvor lejlighed får en opgave, de skal tage stilling til. Kærlighedstesten er nemlig aflyst, og i stedet er der lagt op til romantiske møder. Men ikke alle par får muligheden, så hvem savner egentlig mest sin eks?
Endnu to par får lov til at møde hinanden. Deltagerne skal nu selv beslutte i lejlighederne, hvem der skal møde deres eks. Det udløser gråd og følsomme samtaler. Louise savner sin eks Jonas, og hun har en klar forventning om, at han vil kæmpe for hende i sin lejlighed for at de to kommer til at mødes. Men savner han hende lige så meget, som hun savner ham?
Mikkel er på endnu en date med Nadia, og det ser Emily på skærmen i sin lejlighed. Selvom Emily selv er i tvivl om, hvilke følelser, hun har for Mikkel, så gør det alligevel ondt at se sin eks på date med den samme pige for tredje gang. Men selvom Mikkel hygger sig med Nadia, så er han også stadig i tvivl om, hvordan fremtiden ser ud for ham. I kærlighedstesten forlader endnu et par Singletown sammen.
Siger et billede virkelig mere end tusind ord? Det bliver nu testet i lejlighederne, da singlerne får til opgave at male et billede af deres kærlighed til deres eks. Mens både LM og Louise drømmer om børn og bryllup, så er Mikkels fokus et lidt andet sted. Aftenens kærlighedstest byder på tårer, da en af fyrene gør sin eks enormt ked af det. Der er noget at tænke over for én af pigerne, da hun vender retur til i lejligheden.
Singlerne får mulighed for at få svar på, hvordan deres eks’er egentlig har det i den modsatte lejlighed. Savner de deres eks, flirter de med andre til festerne og hvordan snakker de om deres eks til de andre? På den ene tagterrasse mødes alle pigerne fra Singletown, mens drengene mødes på den anden. Endelig er det muligt at høre, hvordan eks’en virkelig har det i den modsatte lejlighed.
Beboerne får mulighed for et unikt møde med deres eks’er i romantiske omgivelser. Særlig ét par har brug for afklaring, før de er klar til at træffe deres endelig beslutning i den sidste kærlighedstest. Efter mødet med eks’erne er det blevet tid til en sidste gallamiddag i hver lejlighed, hvor beboerne kan få snakket deres oplevelser i Singletown igennem, og hver især finde ud af, hvad oplevelsen har gjort for dem og deres forhold.
Efter en sommer i Singletown, hvor parrene har boet hver for sig, er det nu blevet tid til at tage endelig stilling til, om de tidligere par vil forblive singler eller vil forlade Singletown sammen som kærester. Emily og Mikkel har haft en turbulent tid væk fra hinanden og Sasja er nervøs for, om Kasper virkelig vil hende. Det er blevet tid til den allersidste kærlighedstest!