Mikkel er på date med Nadia, som han har mødt til en tidligere fest. Det ser Emily på skærmen i sin lejlighed, og selvom hun har svært ved at finde ud af sine følelser for Mikkel, så er det ikke rart at vide, at Mikkel dater en anden. Aftenens kærlighedstest ender dramatisk, for Elias er absolut ikke tilfreds med Daniels opførsel på hans seneste date. Samtidig gør opholdet i Singletown ham mere og mere klar over, at det er Daniel, han vil. Men vil Daniel også ham? Og så er der romantik i luften, da to eks’er pludselig krydser hinandens vej, mens de er på hver sin date.