Mikael Bertelsen er taget til Japan for at begive sig ud på verdens ældste pilgrimsvandring. Her vil han forsøge at finde ind til den bedste udgave af sig selv. Bertelsen møder en dansk læge, som har gået hele ruten på 1200 km og fundet den indre ro. Men allerede på den første dag er Bertelsen tæt på at kaste håndklædet i ringen, da lastbiler og heftig regn gør livet surt for pilgrimmen.
Solen har fortrængt de tunge skyer, og Mikael Bertelsen møder en japansk pilgrim, der har problemer med sin gigantiske rygsæk. Sidst på dagen støder Mikael ind i Koi, der er sushikok, yogimester og surfer. De overnatter i et skur og påbegynder næste dag opstigningen til bjerget før tempel 12, mens Koi reciterer Ice Cube og fortæller om sine oplevelser med Grateful Dead.
Har Mikael Bertelsen mødt surferen Koi i et tidligere liv? De to venner følges ad op på toppen af bjerget til et tempel omgivet af gigantiske træer, hvor de tager afsked med maner. Mikael bliver inspireret af et par lyserøde sutsko det næste sted, han overnatter. Den følgende dag vandrer han igennem store bambusskove, inden han når frem til den orange bro, hvorfra der ingen vej er tilbage.
Efter at have klatret op til en statue af munken Kobo Daishi på toppen af et bjerg, fortsætter Mikael Bertelsen sin færd. Efter adskillige kilometers vandring under gigantiske træer når han frem til det næste tempel, hvor han møder en munk klædt i safrangult tøj. Munken viser sig at være gift og have børn og har gode råd til pilgrimmen. De to mænd ender med at drikke et glas sake eller to, og der sejles op ad åen.
Bertelsen forlader sin klippehule og går videre imod storbyen Kochi. Her bliver han barberet og shinet op, da han skal møde en flok geishaer om aftenen. En af geishaerne har selv oplevet Shikoku 88, da ruten helbredte hende. Efter en våd aften går turen næste dag videre imod tempel 32. Det er Buddhas fødselsdag, og en munk fortæller Bertelsen om sin meditationspraksis midt i en vidunderlig Zen have.
Den grønne munk i Kochi øser videre af sin visdom om liv og død. På vej ud af byen dumper Bertelsen ind hos en flok kæmpende sumobrydere. Mange timer senere når han udmattet frem til en ryokan, der skaber minder om hans far. Den næste dag møder han en japansk pilgrim. De slår følgeskab, inden Mikael Bertelsen sidst på dagen når alene frem til en strand. Her overnatter han i livreddertårnet.
På Shikokus sydvestligste hjørne ligger et tempel, der prydes af en stor sø med karper og farverige vulkanstykker. På vej derned støder Mikael Bertelsen ind i et gratis overnatningssted for pilgrimme, hvor alle deler deres mad. På en nærmest magisk sti igennem urskoven pipper fuglene som besatte, og tiden står stille. I templet kommer Bertelsen i tanker om filosoffen Nietzsche, der gik sig til sine største værker.
Mikael Bertelsen hører en dragende lyd på en bjergvej og følger efter den. For enden af lyden spiller en bjergmunk på en kæmpekonkylie for at kommunikere med et helligt bjerg. Senere tjekker Mikael ind på en ryokan, hvor en mand med metalstemme tager imod. Næste dag går turen op til toppen af et bjerg, hvor rododendronerne står i fuldt flor. Her føler Mikael Bertelsen sig hensat til Nirvana.
På den sidste del af vandreturen på øen Shikoku med de 88 templer kommer Mikael Bertelsen til et tempel med en mystisk underjordisk tunnel. Den er bælgravende mørk, og at bevæge sig igennem den er som en forsmag på døden. Bertelsen har en mystisk oplevelse med Kobo Daishi og fortsætter turen lettere rystet i sin grundvold. Han kæmper sig op igennem skyerne på det stejle bjerg inden tempel 88.
Mikael Bertelsen fortsætter til Mount Koya, hvor munken Kobo Daishi sidder i evig meditation. På vejen passerer han storbyen Osaka og føler sig helt fortabt, indtil han finder en punk-klub. På Mount Koya tjekker han ind på et kloster og møder en purung munk, der sætter hele turen i relief. Næste morgen begiver Bertelsen sig ud på sin sidste vandring, hvor han passerer 200.000 mosbegroede gravmonumenter på vej hen til Kobo Daishi.