Home / Series / Price og Blomsterberg / Aired Order /

All Seasons

Season 1

  • S01E01 Afsnit 1

    • December 13, 2011
    • DR1

    I aftenens program skal Mette hjælpe James med at pille en gryde fuld af ucharmerende grisetæer. De skal forvandles til de lækreste frikadelleruller i sennepssauce. James får sin sag for, når hans æstetiske sans og finmotorik kommer på prøve. Han skal nemlig hjælpe Mette med en fin fortolkning af den klassiske bananasplit.

  • S01E02 Afsnit 2

    • December 20, 2011
    • DR1

    I aftenens program laver Mette og James lækre fennikelblinis med muslinger. James overbeviser Mette om, at den grimme pighvar-fisk kan blive til en velsmagende hovedret, når den serveres indbagt med en sauce af safran-smør. Desserten er Mettes Rubinsteinkage. Mette indvier James i, hvordan man får sprøde overraskelser af makron ind i midten af kagens lækre chokolademousse

  • S01E03 Afsnit 3

    • January 3, 2012
    • DR1

    I aftenens program laver Mette og James "hapsere". Vagtelæg med Karl Johan remoulade og hjemmelavede chips. James har taget en opskrift med på en af sine yndlingshovedretter; "Mesclagne de landais". En slags krebinet af andekød, som paneres i friske brødkrummer og serveres med en kraftig morkelsauce. Mette laver "Baked Alaska" til dessert og indvier James i en af sine tjekkede køkkenhemmeligheder; nemlig hvordan man bager en is!

  • S01E04 Afsnit 4

    • January 10, 2012
    • DR1

    Aftenens program starter med en af James' enkle forretter; Marvben, der bages i ovnen og serveres med lidt brød og en frisk persillesalat. Mette hjælper James med hovedretten som er et noget mere avanceret projekt. En roulade af perlehønefiletter skal fyldes med fars, koges, skives og steges. Herefter serveres de med en kraftig perlehønesauce anrettet smukt med rosenkål og tyttebær. Mette udfordrer James i dessertkøkkenet med en smuk fortolkning af en klassiker; Pære Belle Helene. James får sin sag for, for tommelfingrene er mange og Mettes krav til æstetikken er høje!

Season 2

  • S02E01 Afsnit 1

    • September 3, 2012
    • DR1

    Til aftenens program har Price og Blomsterberg skruet en vaskeægte sommermenu sammen. Til forret snacker de to køkkenkunstnere friterede courgetteblomster, hvorefter James fremtryller en sommerlet hovedret med farserede tomater, løg og courgetter, som de to indtager på toppen af Kronborg. Mette og James nyder desserten med chokolademousse og havtorn på et picnictæppe med udsigt over Øresund.

  • S02E02 Afsnit 2

    • September 10, 2012
    • DR1

    I aftenens program lægger James og Mette ud med at smæske sig i klipfiskecreme. Herefter overrasker James Mette ved at tilberede sprøde brisler med krebs og nye grøntsager. Under desserten sætter Mette James' mundvand i overproduktion med sine lækre minifrugttærter med blandt andet smag af lime, lakrids, espresso, blåbær og ribs.

  • S02E03 Afsnit 3

    • September 17, 2012
    • DR1

    Aftenens program begynder med, at James og Mette hyggespiser sprøde krabbeboller med krabbemayonnaise. Til hovedret steger James den mindre kendte danske fisk, knurhanen - som eftersigende rent faktisk knurrer, når den føler sig truet. Blomsterberg og Price finder picnictæppet frem og nyder Mettes lækre kanelparfait med stikkelsbærkompot og karamel blandt de gamle kanoner på Kronborgs forsvarsværk.

  • S02E04 Afsnit 4

    • September 24, 2012
    • DR1

    Denne gang overbeviser James Mette om, at en forret godt kan være lækker, selv om den tager sit navn efter en menneskehjerne. Til hovedret laver James lækre hønsekødsboller i savojkål, som de to nyder på toppen af Kronborg med en skøn udsigt over sommer Danmark. Mette Blomsterberg tryller en dekorativ trifli med hindbær og makroner frem til dessert i det grønne.

Season 3

  • S03E01 Jul med Price og Blomsterberg (1)

    • November 27, 2012
    • DR1

    I dag inviterer James Frankrig indenfor, når han laver Escalope fra Normandiet, med æbler og fondantkartofler - og sovs naturligvis - intet mad uden sovs. Eneste lille problem for James er, at retten er meget, meget brun og farveløs. Han synes selv, han har en idé til at give den mere farve - men er nervøs for om Mette er med på idéen ... Mette inviterer blodgrapefrugter ned i små hjemmelavede kanelkræmmerhuse med flødeskum. Grapefrugterne forvandles til klar marmelade med masser af vanilje, inden James nænsomt putter dem ned i kræmmerhusene.

  • S03E02 Jul med Price og Blomsterberg (2)

    • December 3, 2012
    • DR1

    James serverer herremad for Mette, når han langtidsbraiserer lammeskank med urter og grøn kartoffelmos. De to gourmeter har efterhånden tilbragt mange timer sammen i et køkken, og med Mettes perfektionistiske øjne i nakken går James mere op i udseendet af sine retter end nogensinde før. Hun hjælper ham med at servere lammeskankernes grønne kartoffelmos på en hidtil uset måde. Mette forfører James' smagsløg med en gammeldags vaniljefromage pyntet med hvide chokoladevifter, og da hun placerer det hele på en bund af sveskemos, er han helt solgt. Dagens afsluttes i Kronborgs kældre i skæret fra stearinlys og århundreders danmarkshistorie.

  • S03E03 Jul med Price og Blomsterberg (3)

    • December 5, 2012
    • DR1

    James byder for alvor på julemad, når han laver rullepølse, leverpostej og sylte - gris, gris og gris. Han gør en stor dyd ud af at lave alting helt fra bunden og holde sig til simple krydderier, så grisens gode smag kommer helt frem. Mette laver juleflødeboller med kanel og tyk, tyk chokoladeovertræk - og en bund af kransekage. Hun viser, hvordan den perfekte flødebolleskum bliver til, og hvordan hun får chokoladen til at sætte sig på den helt rigtige måde. Og som sædvanlig gemmer der sig en overraskelse i en ægte Blomsterberg-dessert.

  • S03E04 Nytår med Price og Blomsterberg (4)

    • December 30, 2012
    • DR1

    Når det er nytår, må det gerne være ekstra fint! James vælger at lave den klassiske ret Hummer Thermidor, hvor hummerkødet meget dekorativt gratineres i hummernes egne skaller. Han er ikke bleg for at sætte Mette i gang med det fedtede pillearbejde, og hun er ikke bleg for at tage udfordringen op! Mette laver en gammeldags karamelparfait, som serveres på en kold æblesuppe med en dekorativ karamelskål. Især karamelskålene har James held med, og dagen går op i en højere enhed, da den afsluttes med nytårsgaver i Nordeuropas største dansesal på det gamle slot.

Season 4

  • SPECIAL 0x1 Nytår i det kongelige kobberkøkken

    • December 29, 2016

    Der bliver igen gået til gryderne i Dronningens gamle Kobberkøkken når vennerne Mette Blomsterberg og James Price leverer årets nytårsmenu. James byder på både forret og hovedret og Mette kreerer en karry-karamel parfait lagt på nøddebund, dækket af marengs og pyntet med kobberfarvet fyrværkeri. En dessert som James ikke er tilbageholdende med at kalde for den absolut flotteste dessert han nogensinde har set. Og han har set mange! Se med når det går løs i de ubeskriveligt smukke kongelige omgivelser fra 1921.

  • S04E01 Blomsterberg og Price i de kongelige køkkenhaver (1)

    • March 16, 2017
    • DR1

    Mette Blomsterberg og James Price laver mad fra senmiddelalderen i Haven på Dragsholm slot. James laver til hovedret udbenede kyllinger fyldt med mjødmarineret tørret frugt på et bed af rodfrugter. Til dessert laver Mette brødpandekager med fyld af brombær, honning, mynte og nødder. Undervejs fortæller de to værter om madtendenser, ingredienser, havetendenser og masser af historisk fakta om kong Christian d. 3, som afsluttede middelalderen i Danmark gennem indførelsen af reformationen i år 1536.

  • S04E02 Blomsterberg og Price i de kongelige køkkenhaver (2)

    • March 23, 2017
    • DR1

    Mette Blomsterberg og James Price laver renæssancemad. De star foran Rosenborg Slot i Kongens have. I dag laver de en vildtpostej med surkål til hovedret. Til dessert laver de peberkagefyldte figner og karmelsovs. Undervejs fortæller de to værter om madtendenser, ingredienser, havetendenser og masser af historisk fakta om kong Christian d. 4, som er Danmarks store renæssancekonge.

  • S04E03 Blomsterberg og Price i de kongelige køkkenhaver (3)

    • March 30, 2017
    • DR1

    Mette Blomsterberg og James Price laver barokmad i Frederiksborg slotshave. I dag laver de en Indbagt sandart med krebsefars og agurkekugler til hovedret. Til dessert laver de konfektkager med lavendel-chokolade ganasche. Undervejs fortæller de to værter om madtendenser, ingredienser, havetendenser og masser af historisk fakta om kong Christian d. 5, som er Danmarks 2. Enevældige konge, og som fik lavet en kongekrone som i dag pryder vores mønter, rigsvåben og pas.

  • S04E04 Blomsterberg og Price i de kongelige køkkenhaver (4)

    • April 6, 2017
    • DR1

    Mette Blomsterberg og James Price laver mad fra Dronning Louise og Christian d. 9.s bord. De står I Bernstorff køkkenhave I Bernstorff slotspark i Gentofte. I dag laver de en Chartreuse med tornerede kartofler til hovedret. Til dessert laver de en savarin i romlage med abrikoser og blommer. Undervejs fortæller de to værter om madtendenser, ingredienser, havetendenser og masser af historisk fakta om kong Christian d. 9 og Dronning Louise, som blev kaldt Europas svigerforældre.