I premieren på 'The Olsens' bliver Morten og Irina til Hr og Fru Olsen ved et glamourøst bryllup i eksklusive omgivelser. Men allerede kort tid efter vielsen melder de første udfordringer sig: Bryllupsbillederne skal laves om, Morten slår op med Irina i et radioprogram og svigermor kommer som sædvanligt med umulige løsningsforslag. Velkommen til Familien Olsens helt almindelige glamourøse liv.
På de sociale medier er alle er overbevist om, at Morten har valgt Irina, fordi hun har mange penge og store bryster! Morten skal overrække en pris ved Danish Music Awards, men Irina frygter, at hun må blive hjemme og misse den røde løber. Hjemme hos mor Mila skal der laves russisk rødbedesuppe, og så får vi et indblik i familien, hvor hverken Irina eller Morten har kontakt med deres fædre, og savnet af en far belaster især Irinas yngre søskende Alexander og Victoria.
Irina og Victoria skal afholde et eksklusivt makeup-kursus i Århus., men teknikken driller, så Victoria må håndtere både storskærm og en stresset storesøster. Morten er nomineret til seks priser ved årets Club Awards, men på den røde løber er pressen mere interesseret i Irina end i Mortens musik. Efterfølgende skal Morten spille på en lille klub I Kalundborg og bliver mindet om sin fortid som alkoholmisbruger – et misbrug der førte til, at Morten og Irina gik fra hinanden.
Morten presser på for at få flere børn, men Irina er skeptisk, fordi hendes første graviditet var et mareridt. Måske en romantisk date vil måske få hende på andre tanker? Morten tager til Mexico for at lave musikvideo og efterlader Irina alene hjemme. Hun er især jaloux over, at han skal se de mexicanske pyramider, som Hr og Fru Olsen mener er bygget med hjælp fra aliens. For at holde sig travl, går Irina med hjælp fra Victoria i gang med at lave et nyt værelse til lillebror Alexander, imens de forsøger at holde mor Mila langt væk fra projektet.
Irina og Morten har fuldt drøn på deres karrierer. Morten forlænger sin kontrakt med Warner Music, imens Irina investerer i aktier og afslører, hvad hun tjener som succesrig forretningskvinde. Men Irina føler stadig ikke, at hendes arbejde som influencer anerkendes, så lillesøster Victoria er derfor meget usikker på, om hun skal følge i Irinas fodspor. Mor Mila chokerer sine døtre, da hun fortæller om de mange mænd, der gerne vil på date med hende, så Victoria tager med mor Milapå shoppetur.
’The Olsens’ er på smuttur til Sverige og kommer helt ud af deres komfortzone. Irina og Victoria forsøger sig med vinterbadning, og det ender med forfrysninger i de ædlere dele og et kuldechok, der får Irina til at gå i panik. Familiens tålmodighed kommer på en hård prøve, når Mor Mila foreslår mobilfri tid, og Irina bliver rasende på alle, da snakken falder på hendes arbejdstider og overdrevne brug af sin mobil. Imens prøver Morten noget nyt, nemlig fysisk aktivitet og 48 timer meget tæt på hele familien.
Irina kæmper med smerter efter mange års hård træning på skøjter, men da familien Olsen tager i skøjtehallen, er alt som det plejer: Irina er stjernen, Morten er rædselsslagen og mor Mila er på nakken af Victoria, men pusler om lillebror Alexander. Og så har mor Mila en hemmelig drøm om at lille Allessia skal være professionel skøjteprinsesse. Morten overrasker Irina med en tatovering, der forestiller … Irina! Men desværre er Fru Olsen er ikke vildt imponeret. Og så afslører Irina, at hun har planer om familieforøgelse.
Julen banker på døren, og Irina har travlt med at bestemme alle detaljer i planlægningen, mens Morten forsøger at få julemaden på bordet og holde resten af familien langt væk fra køkkenet. Hr og Fru Olsen har ikke helt aftalt gavebudgettet, så Irina ender med at bruge flere penge på julepynt end på gaven til Morten. Og så flytter familiens nyeste medlem ind, hundehvalpen Hector. Men det kommer lidt bag på The Olsens, hvor monster stor den vil blive, og at juleaften går med at tørre tis op fra gulvet.
'The Olsens' er tilbage! Irina og Morten er nomineret til Årets Par ved Zulu Awards. Som sædvanligt er det Hr Olsen, der får lov at bestemme outfittet, men naturligvis først efter at Fru Olsen har godkendt det hele. Og så rammer coronakrisen The Olsens hårdt. Mortens planlagte turné ryger i vasken, og Irinas business går også ned af bakke. Derfor er der vilde humørsvingninger i familien, hvor selv de mindste hverdagsproblemer fører til voldsomme skænderier.
Det er ikke let at være Hr Olsen. Irina driver ham til vanvid med sit nyeste påfund, et hønsehus i haven, og hendes forsøg på at klippe Mortens hår går bogstaveligt helt skævt. Men det er heller ikke let at være Fru Olsen. Hunden Hector hærger hele huset og så har Irinas far skrevet et brev, som hun og søster Victoria er meget i tvivl om, hvad de skal stille op med.
Irina har underskrevet en bogkontrakt og billedet til forsiden skal sidde lige i skabet for at bogen kan blive en succes. Morten prøver at holder gang i sin forretning, så mens coronaen hærger, skruer han op for salget af merchandise. Og så fylder Allessia fem, så Irina planlægger den helt store temafødselsdag. Morten hader det, men ender naturligvis midt i et kaos af kager, en russisk svigermor og prinsesseballoner.
Tårerne får frit løb hos Irina og Victoria, når Irina viser sin lillesøster det krisecenter, hun boede på da hun var 18. Det var en så svær periode for Irina, at hun overvejede at opgive sit liv. Hunden Hector presser også Irina til det yderste, og hun må tilkalde en hundetræner for at få styr på opdragelsen af sin over 40 kilo tunge vildbasse! Imens forsøger Morten sig som handy man, men projektet går ikke helt som forventet.
Irina afslører overfor familien, at hun skal til gynækolog for at få fjernet sin prævention, så hun og Morten kan gå i gang med at lave en lille ny Olsen. Morten er i studiet med sangeren Alexander Oscar for at lave et nyt, hårdtpumpet remix, og Victoria får pludselig konkurrence om jobbet som Irinas assistent. Og så prøver Irina stadig at få styr på sine svære følelser for sin far, der har skrevet endnu et brev til hende.
Fru Olsen vil have en baby, nu! Irina er klar til at få et barn mere og tager til gynækolog for at få fjernet præventionen. Så mangler hun bare at overtale Morten til projektet… Og så er det Irinas fødselsdag, men desværre medbringer mor Mila en helt forkert kage. Til gengæld lykkes det Irina at lokke Morten til at opfylde en fræk fantasi, som ender med en forrygende parodi på ’Ex on the Beach’.
Mor Mila er rædselslagen over Irina og Victorias vilde planer. De vil lave nemlig lave en omfattende makeover af Milas stue, og hun frygter det værste. Især fordi de to døtre er elendige ’handy women’. Morten er en lige så dårlig handyman, men han kaster sig alligevel over et ”gør-det-næsten-selv-projekt”, og vil overraske Irina med en hjemmelavet udebruser.
Hele familien Olsen tager til Knuthenborg Safaripark for at overnatte på savannen, men Irina og Morten er vrisne og har svært ved at nyde de eksotiske dyr, fordi de ikke har nået at drikke morgenkaffe. Victoria drømmer om at blive dyrepasser og arbejde i safariparken, men hendes drømme bliver sat på prøve, da hele familien skal skovle elefantlort.
Irina diskuterer et grænseoverskridende emne i P1, imens Morten forsøger at overleve et besøg i studiet hos de gale musikere fra Ude Af Kontrol. Irina, Morten og Victoria tager på glamping-tur for at nyde naturen. Men Morten kan ikke finde ud af at fange fisk til aftensmaden, og pigerne tager på et vildt ræs med ATV’ere, som ender med et voldsomt styrt og en meget vred mor Mila.
Der er så idyllisk i naturen, og Morten forfører Irina med hjemmelavet mad. Ved lejrbålet fortæller Morten om sine oplevelser med spøgelser i det virkelige liv, og stakkels Victoria er skræmt over at skulle sove alene i telt midt inde i den mørke skov. Hjemme i Nivå prøver Irina at lave aftensmad til hele familien men bliver forstyrret konstant af en hylende datter, en ustyrlig hund og et træ, der pludselig skal fældes.
Morten kan endelig komme ud at spille igen, og ovenikøbet på toppen af Operaen i København, hvor han arrangerer musikfestivalen CovidHagen 2020. Men Morten får en ubehagelig overraskelse lige inden festivalen starter. Irina mødes med veninden Szhirley for at diskutere et spændende samarbejde, og hjemme i haven kigger hun på gamle fotografier til sin nye bog sammen med Victoria. En bog, der vækker stærke følelser og minder hos Irina.
Så er der fest hos The Olsens. Irina har vilde planer om en Ibiza-fest, og selv om Morten brokker sig, lykkes det naturligvis for Irina at få Morten og Victoria til at gøre alt det hårde arbejde. Som afslutning på festen vælger Irina at overraske Morten med en graviditetstest. Irina ser forsiden på sin nye bog, men er meget usikker på, om forlaget har valgt det rigtige look. Hjemme i haven kommer familiens hundetræner på besøg for at undersøge, om hunden Hector stadig er alt for vild og uopdragen.
The Olsens er tilbage i topform! Irina skal skyde lækre billeder til ChriChri-magasinet, og Morten afslører, at han skal være med i ’Vild med dans’. Desværre er resten af familien ikke imponerede over hans evner på dansegulvet. Hr og fru Olsen har etårs bryllupsdag og vil lave nye familiebilleder, så de prøver deres gamle bryllupstøj. Men på forunderlig vis er det blevet alt for småt!
Fru Olsen er ikke imponeret over, at hr Olsen skal gnubbe sig op af en fremmed dame i mange uger i ’Vild med dans’, så Morten må overbevise hende om, at hans og Astas forhold kun er professionelt. Irina afholder sin sidste og vigtigste makeup masterclass, men desværre har hendes assistent Victoria både glemt sit tøj og at gøre makeup-artiklerne klar. Morten skal på årets sidste DJ-job, hvor publikum kun må sidde ned, så han frygter, at det ikke lykkes at skabe en fest.
Så er der ballade i garderoben! Irina prøver desperat at få Morten til at hjælpe med de huslige pligter, men han er helt flad efter mange timer i danselokalet. Hans partner Asta må også stå model til meget, især at Morten har virkelig svært ved ikke at fjolle og lave sin helt egen koreografi. Victoria fylder snart 20 og vil flytte hjemmefra, men mor Mila går helt i spåner og vil gøre alt for at Victoria først flytter, når hun skal giftes.
Hr. Olsens tålmodighed testes, når hele familien skal lave nye familiefotos på Sophienberg Slot. Han har for længst fundet sit tøj, men kvinderne venter til sidste sekund med at vælge kjoler og få styr på makeuppen. Og shootet udvikler sig i en erotisk retning, som Morten slet ikke havde set komme. The Olsens fejrer også Victorias fødselsdag, men Irina bliver vred over kagen, som mor Mila har lavet specielt til Victoria.
Irina er helt oppe og køre over, at hendes bog udkommer. Resten af familien er knap så begejstrerede og temmelig trætte af at høre på alle hendes ulykkelige historier. En familiemiddag udvikler sig dramatisk, og alle må trøste Irina. Morten er nervøs for, hvor langt han kan nå i dansekonkurrencen, og hans dårlige humør og korte lunte går ud over mor Mila i køkkenet.
Fru Olsen får en grænseoverskridende laserbehandling, der udløser et angstanfald. Hr Olsen er overrasket over resultatet, og Irina er bange for at Morten ikke synes, hun er lækker og vil lave børn med hende. Hunden Hector møder sin eneste ven, rottweileren Pajko, og Irina går all-in på ambitionerne og skubber Hector i havet for at se om han kan svømme. Mor Mila skal have vurderet sit hus hos en ejendomsmægler, men Victoria er rystet over, at Mila ikke har ryddet op inden.
Så åbner Cirkus Olsen med en stur, stur nummer. Morten har inviteret Asta på middag og vil gerne have en stille og rolig aften med hende og familien. Det sker selvfølgelig ikke, fordi han hele tiden bliver afbrudt af smadrede glas, en irriterende svigermor, en hund på størrelse med en lille hest og en hustru, der har helt klare regler for, hvilke håndklæder han må bruge. Irina og Victoria skal promovere Irinas bog og skrive autografer på Falster, men uheldigvis kan de ikke finde boghandleren.
Irina tager et opgør med mor Mila om sin barndom, der var præget af forældrenes vilde ambitioner om at lave en olympisk skøjteprinsesse. Morten tager sig til hovedet når familien planlægger hunden Hectors etårs fødselsdag, og Irina prøver at overtale slagteren til at lave en kødkage af hakket oksekød, rå lever og et kødben på toppen! Irina har sit livs mest fashionable fotoshoot for GoBeauty og håber, hun kan få nye kunder, der accepterer hendes uperfekte modelmål.
Irina er i romantisk humør. Morten er bare lummer. Hr. og fru Olsen får besøg af deres private kok og tager en alvorlig snak om at få børn, men selv om begge har lyst til en større familie, står projektet stille. Vil det nogensinde lykkes at blive gravide igen? Irina, Victoria og Morten skal afprøve et kursus som livvagter, men får et chok, da de får afsløret opgaverne.
Irina får udlevet sine actiondrømme som livvagt, og især nyder hun at bruge sin pistol og er overbevist om, at næste projekt hos The Olsens er en skydebane. En hæsblæsende redningsaktion får pulsen op, og Irina hiver stadig efter vejret, når familien skal køre gokart. Morten kører nemlig vildt hurtigt med datteren Allessia på forsædet. Og langt om længe kan hr. og fru Olsen hænge et nyt familiefoto op på væggen. Men gæt selv om, de kan blive enige om hvor det skal hænge?
The Olsens er tilbage, og der er fart over feltet! Mens Irina vil udvide forretningen med et nyt stort studio, er Morten i Aarhus, hvor han er nomineret til en Gaffa-pris. Victoria skal flytte hjemmefra og afholder en sidste familiemiddag hjemme hos en vemodig mor Mila, der dog afslører, at hun har fået smag for datinglivet. Endelig er hr. og fru Olsen inviteret på den røde løber til Zulu Awards - hvis de altså når at komme ud ad døren i tide.
Hr. og fru Olsen har sat kursen mod Zulu Awards, men er uenige om, hvorvidt aftenen kan defineres som en date. Allessia er startet i skole, og Morten skal nu mestre disciplinen mad-pakke¬smøring, inden turen går til Slagelse for at lancere ny merch. Imens er Irina til clairvoyant for at finde ud af, om hun er på rette spor med sin business – men afrapporteringen til hr. Olsen kan godt misforstås, når det sker over telefonen.
Det er blevet Allessias seksårs fødselsdag med morgenvækning, gaver og Minecraft-kage. Victoria har overtaget sin nye lejlighed og får besøg af Irina, der har utrolig mange holdninger til indretningen. Morten har påtaget sig opgaven at bygge et podcaststudie til Irina, men har som sædvanligt hentet hjælp til det hårde arbejde. Irina har taget en modig beslutning med sit hår i håb om at gøre hr. Olsen glad.
Irina skal stå model til et photoshoot i sit nye studio, og det kræver - til Victorias store fortrydelse -lang forberedelse hvad angår hår og makeup. Morten har lovet Victoria at agere handyman i hendes nye lejlighed, hvor der skal sættes lamper og gardiner op, men ikke alt går efter planen, og Victoria skal for første gang have hele familien til middag. Det er lidt af en kunst, når man aldrig før har prøvet at koge kartofler.
Fru Olsen har fået smag for genbrug og er taget med sin svigermor på loppemarked, mens hr. Olsen frygter, hvor meget Irina kommer hjem med. Morten har derimod inviteret vennerne til alkoholfri ølsmagning, og da Victoria besøger mor Mila, kommer det frem, at Mila er løbet fra en date. Endelig skal familien Olsen lægge stemmer til en tegnefilm, og det er populært hos både store og små.
Der er nok at se til for Irina i hendes nye studio, men det har sin pris at arbejde meget, og pludselig tager kraftige mavesmerter over, så Irina må til lægen. Morten er taget til Slagelse for at vælge, hvad hans næste kollektion af merch skal bestå af, og hjemme i Nivå er det for en gangs skyld blevet fru Olsens tur til at lave middag til resten af familien. Hr. Olsen har dog svært ved ikke at følge med fra sidelinjen.
Morten skal medvirke i podcasten ’Hjerteflimmer for voksne’, hvor hans personlige kærlighedsdilemma skal være samtaleemne, og det ender med at blive en øjenåbner for både Irina og ham selv. Og så får hr. og fru Olsen et tiltrængt pusterum fra en hektisk hverdag, når de skal på glamping, selvom mor Mila ikke er tilfreds med situationen. Det er Irina pludselig heller ikke, da Morten skal lette og lande et fly helt selv.
Hr. og fru Olsen er taget på glamping på Tåsinge. Især Morten får en aha-oplevelse, da han skal holde vejret under vand, og de romantiske omgivelser giver anledning til en snak om barn nr. to. Tilbage i Nivå tager Irina og Victoria Hector med til hundesvømning, så han kan lære at svømme, mens Morten skal til møde på sit pladeselskab for at skrive under på dét, der kan blive starten på et nyt kapitel i hans musikkarriere.
Morten skal have taget nye pressebilleder, men spørgsmålet er, om han kan finde et outfit, der er vildt nok til at imponere det koreanske marked. Irina skal til Danish Beauty Award og gruer for de spørgsmål, der venter hende på den røde løber. Hjemme i studiet får Morten besøg af ItaloBrothers, så de kan få lagt sidste hånd på et nyt nummer, og Irina og Victoria er inviteret til et eksklusivt event med Ole Henriksen.
Der er dømt flydende familiemiddag, når hele familien skal ud at sejle. Her afslører Mila, at hun har fundet sig en kæreste og indvier familien i, hvad de blandt andet bruger tiden på. Irina får besøg af sin private træner, og efter halvandet års spillepause skal Morten nu give koncert på Plænen i Tivoli. Men nerverne sidder uden på tøjet, Irina bliver nægtet adgang backstage og spørgsmålet er, om der når at blive udsolgt.