Der er snart gået 15 år, siden Karen Thomsen (Inger Bagger) og hendes søn Emanuel (Keld Markuslund) måtte se deres gård, Møllegården, solgt på tvangsauktion. De 15 år er blevet brugt i Gammelkøbing, hvor Karen har ernæret sig ved at reparere lingeri. Emanuel, som i byen har fået øgenavnet Thummelumsen, havde i starten mist lysten til alt, men en dag havde hans afdøde far vist sig for ham i en åbenbaring og sagt ham, at han en dag ville få mulighed for at købe Møllegården tilbage på den betingelse, at den gamle enøjede kat Knors og verdens ældste hane Mortensen ikke måtte dø, inden de igen havde sat deres ben på Møllegården. Emanuel blev således fast besluttet på at få sin fædrene gård tilbage, og han har siden taget alt det arbejde, han kunne komme i nærheden af, samtidig med at han passede de gamle og syge dyr.
I Gammelkøbing er den gamle toldkontrollør gået bort, og "Esau" Knagsted (Carl Ottosen) er har overtaget tjansen. Knagsted bliver hurtigt byens nye samtaleemne, da han ikke just har et udadvendt sind. Han har dog engageret sig i den gamle konsul Mørch (Elith Pio), som han går tur med om dagen. Under et måltid på byens hotel får redaktør Heilbunth (Erik Paaske) øjnene op for Knagsted og inviterer ham til at være med i byens "eksklumpsive" klub Ædedolkenes Klub. Her møder Knagsted bl.a. overlærer Clausen (Ebbe Rode), kæmner Lassen (Ove Verner Hansen) og partikulier Eriksen - kaldet luksusbugen (Poul Bundgaard). Klubben har også sin egen tjener, Emanuel Thomsen, der har taget jobbet, selvom han ikke finder det menneskeværdigt. Skønt Knagsted og Thomsen ikke umiddelbart får noget med hinanden at gøre, bliver deres liv på mærkelig vis parallelle.
