Linse og Didde er stadig på Costa del Sol, hvor de to Bryggeveninder er på besøg hos Linses gode ven, bokseren Brian Nielsen. De er blevet inviteret ud at spille golf med Bokse-Brian, og specielt Didde imponerer Brian med et overraskende godt tag på golfkøllerne. Hjemme på Bryggen er Mor Ann i al hemmelighed ved at lave en fødselsdagsgave til Linse. Mor Ann skal sy en kjole sammen med modeeksperten Jim Lyngvild. Men Jim bor på Fyn, og det betyder, at Mor Ann og Pixie skal med toget - og de har aldrig rejst alene sammen før. I Spanien får Linse og Didde også deres sag for med en lille hund. De adopterer en hjemløs hund fra et lokalt hundeinternat, som de vil tage med hjem til Danmark.