I aften ser SportsLab nærmere på VM i Qatar og hvad de høje varmegrader kan betyde for kroppen. Vi skal også se, om et tilløb i golf har en betydning for slagets længde.
Hvem sejrer, når en af Danmarks bedste sprintere møder en af Danmarks bedste langdistanceløbere på en 600 meter-distance? Og kan det passe, at badmintonspilleres løbemønstre er så indøvet, at selv de hurtigste atleter i Danmark kommer til kort over for en badmintonspiller i en løbeduel på en badmintonbane? SportsLab er på sagen.
Kan det betale sig at lade sig dehydrere inden en konkurrence? Det ser vi nærmere på i SportsLab i aften, hvor vi tester to af Danmarks bedste orienteringsløbere i saunaen og i skoven.
Op imod 1,5 million danskere tilmelder sig hvert år et eller flere motionsløb. SportsLab undersøger, om det er muligt at blive en bedre løber ved blot at ændre nogle helt fundamentale ting i sin teknik. Dennis Ritter er forsøgskanin.
I femte udgave af sportslab ser vi på de to træningsformer, som danskerne bruger mest, løb og styrketræning. Men hvilken af de to træningsforme er egentlig den mest effektive? I duellen tager Dennis Ritter kampen op med en af verdens bedste svømmere. Men får at han skal have en chance mod den dobbelte verdensmester, må Jeantte Ottesen trække i en noget alternativ badedragt.
I denne uge kigger SportsLab på fart, masser af fart og ikke fart i en bil, men fart på en cykel. Betyder en dyr racerkørsel altid fart, eller skal man i virkeligheden kigge et helt andet sted hen?
I aften ser vi nærmere på bueskyttens nøjagtighed og ishockeymålmandens reaktionsevne. I duellen kæmper Dennis Ritter og Peter Tanev mod roreren Fie Udby Erichsen.
Dennis Ritter og Michael Stærke tager kampen op mod 74-årige Flemming Ornebog i en løbeduel på over 200 meter, og så undersøger de, om det er muligt at sejle hurtigere end vinden i en sejlbåd.
Danmarksmesteren på 60 og 100 meter bliver udfordret af landsholdsfløjen Casper U. Mortensen i forskellige sprintdiscipliner.
En løber med speciale i en kort distance mødes i duel med en løber på langdistance over en mellemdistance. Og det bliver tæt.
I denne uges SportsLab undersøger Michael Stærke hvor mange vibrationer kroppen udsættes for når man cykler på brosten. Han får hjælp af den professionelle cykelrytter Alex Rasmussen, og det viser sig at være meget få meter man hver dag på må cykle på det ujævne underlag hvis man skal leve op til arbejdstilsynets krav om rystelser. SportsLab tager dig også med på Bagsværd Sø til duel mellem Guldfireren og firerkajakken. For hvem skal egentlig have håneretten af de to?
Mellem 7 og 10 procent af den danske befolkning lider af astma, mens er hele 40 procent af de danske eliteidrætsudøvere inden for cykelsport, roning, langrend og ikke mindst svømning, som har diagnosen. Men hvorfor er astmasprayen så udbredt blandt eliteatleter, og er der hold i rygterne om at medicinen kan være præstationsfremmende? SportsLab undersøger i denne udgave, hvilken effekt medicinen egentlig har - både på en eliteatlet med astma og en uden. Fodboldstjernen Cristiano Ronaldo overgår de fleste på næsten alle parametre. I semifinalen mod Wales ved EM i Frankrig beviste portugiseren, at han også i luften er sine med- og modspillere overlegen. Sportslab har set nærmere på, hvorfor Ronaldo er i stand til at hoppe så højt, som han gør. Og endelig skal det også handle om den ædle kunst ud i langrend, diagonalgang, som er ved at uddø. Langrendsløberne er simpelthen blevet så stærke i deres overkroppe, at de nu stager sig igennem løbene. Den udvikling vil det internationale skiforbund sætte en stopper for – og derfor har forbundet nu indført en ny regel om kortere stave. En beslutning der er delte meninger om. Og derfor tog SportsLab til Norge for at teste, om den nye regel overhovedet har en effekt.
Som professionel sportsudøver lurer dopingfarerne overalt. Næsespray og cremer mod forbrændinger er bare to eksempler på produkter, der kan indeholde stoffer, som får fælden til at klappe. Og et sejlivet rygte er, at selv morgenbordet kan være farligt. I hvert fald hvis der er birkes på rundstykkerne. Det rygte sætter SportsLab sig for at undersøge i denne uge. Og så skal vi også en tur på badmintonbanen, for hvad gør man som badmintonspiller, når man skal forsøge at forudsige sin modstanders næste træk? Man kan forsøge at påvirke sin modtander. Man kan bruge intuition, fornemmelse eller statistik. Eller også kan man forsøge at gøre noget helt andet, nemlig at bruge magi. Endelig kigger vi også nærmere på et helt specielt skud i basketball som kan være nøglen til succes.
Det handler om sex i denne forårspremiere på Sportslab. I elitesporten er det nemlig en sejlivet myte, at sex inden en kamp eller en konkurrence forringer præstationen. Sammen med en bokser og en ishockeyspiller undersøger Sportslab derfor, om præstationerne på banen hænger sammen med præstationerne i soveværelset. På Rigshospitalet bliver de af flere omgange testet for at se, hvad der sker med deres præstationsevne få timer efter sex. Og sætter programmet alt ind på at opstøve de berømte, små marginaler, når cykeltalentet Daniel Hartvig med hjælp fra et hold af eksperter jagter banerekorden på cykelbanen i Ballerup.
Temaet er snyd i dette afsnit af SportsLab, hvor den nyeste form for fidusmageri i cykelsporten, motordoping, kommer under luppen.
Sportslab undersøger, om der var en sammenhæng, da verdensmesteren i cykling, Peter Sagan, ikke kunne vinde cykelløb, da han modsat alle sine konkurrenter kørte med hård på benene - og først vandt en sejr, da benene igen var glatte.
I denne udgave af 'SportsLab' får du svaret på, om den bomstærke roer Sverri Nielsen kan levere nok energi til at riste et brød. 'SportsLab's Michael Stærke udfordrer roeren, der har potentiale til at vinde OL-medaljer for Danmark, og undersøger samtidig, hvad det egentlig betyder, når en atlet siges af have en stor motor. Så kan du også møde cykelrytteren Julius Johansen, der har et talent ud over det sædvanlige. I september 2017 blev han junior-verdensmester, og en måned senere stillede han op i sit første senior-mesterskab og vandt sølv. 'SportsLab' satte sig i samarbejde med Københavns Universitet for at teste det unge talents fysiske kapacitet.
Astralis er ét af verdens bedste E-sportshold. Men udover at holdet er usædvanlig gode til at spille computer - hvor stærke atleter er de så? I samarbejde med Københavns Universitet har SportsLab testet deres fysiske og kognitive evner. Og til den endelige eksamen blev de sendt ud i den virkelige verden for at se, om de kunne bestå F16-piloternes optagelsesprøve hos Flyvevåbnet.
Golf er én af de sportsgrene hvor den teknologiske udvikling har været størst. Men hvor stor er forskellen egentlig på nyt og gammelt udstyr? SportsLab skruer tiden mere end 100 år tilbage og tester, hvordan nutidens spillere præsterer med datidens udstyr.
Hvad er det helt præcist Christian Eriksen, Messi og Ronaldo gør, når de igen og igen scorer direkte på frispark? Det undersøger vi i denne udgave af SportsLab, hvor nøgleordene er topspin og tåhyler. For hvordan skal man egentlig sparke et frispark tæt på mål for at få de bedste chancer for at score? Og kan den udskældte tåhyler vise sig at være et giftigt våben?
52 kilometer og 311 meter, så langt kørte cykeltalentet Mikkel Bjerg på én time, da han på cykelbanen i Odense satte en suveræn dansk timerekord. Sportslab går bag om præstationen og undersøger, om det er realistisk, når den unge dansker drømmer om at slår Bradley WigginsÂ’ verdensrekord. For hvad skal der egentlig til at blive den næste indehaver af den legendariske timerekord?
Svømmeren Pernille Blume har sat rekorder og vundet historiske medaljer på 50 og 100 meter fri. SportsLab har set nærmere på, hvad der gør OL-guldvinderen til én af verdens hurtigste gennem vandet.
Tenniskampe kan være en højlydt affære, når spillere som for eksempel Maria Sharapova og Viktoria Azarenka stønner deres bolde afsted. SportsLab har undersøgt, om det rent faktisk giver noget mere power at stønne i tennis.
Kan fridykning virkelig forbedre eliteatleters fysisk form. Det påstår den danske verdensmester i fridykning Jesper Stechmann. Så SportsLab satte sig for at teste påstanden sammen med to eliteatleter. Og selv om de begge i forvejen er i ekstrem god form, så gør fire ugers fridykkertræning alligevel det utrolige ved deres fysiologi.
En af de ting som cykelryttere har mest respekt for er sidevind. For et kort øjebliks uopmærksomhed kan koste en rytter eller et hold dyrt. Men modsat kan sidevinden også være din ven hvis du ved hvordan du udnytter de muligheder som vejrsituationen skaber. Derfor satte SportsLab det danske kontinentalhold Team Véloconcept stævne for at blive klogere på hvorfor en strækning med sidevind er det perfekte sted til et overraskelsesangreb.
Det kræver mere end fart og frygtløshed at vinde en massespurt i professionel cykling. Det kræver også et godt hold omkring sig med en god plan. Derfor satte SportsLab det danske kontinentalhold Team Véloconcept stævne for at lægge en køreplan for det perfekte sprintertog.
Kropbehåring er som bekendt tæt på at være en cykelrytters værste fjende. Men er det er glat ansigt en lige så stor fordel som glatte ben? Det tester SportsLab sammen med cykelrytteren Rasmus Quaade, der ofrer fuldskægget i den gode sags tjeneste.
For elitesportsfolk er smerte nærmest et grundvilkår i jagten på sejr og succes. Men hvilke atleter tåler smerten bedst, og har elitesportsfolk en højere smertetærskel end gennemsnittet? Det undersøger Sportslab i denne udsendelse.
To danske bjergbestigere forsøgte i foråret 2018 at bestige verdens højeste bjerg Mount Everest uden brug af ilt. SportsLab har fulgt de to bjergatleter før, under og efter deres færd i Himalayabjergene for at finde ud af, hvad sådan en ekstrem bedrift gør ved kroppen.
Stjernespillerne kalder en ny serveregel i badminton for tåbelig og pinlig, men hvad er egentlig problemet? SportsLab undersøger sagen.
Kan et rugbyhold modstå presset fra en racerbil? Det undersøger SportsLab, når otte modige spillere fra Aarhus Rugby Klub står ansigt til ansigt med en potent DTC-racer fra Stark Racing i en duel, der bogstaveligt talt er "man vs. machine".
I langdistanceløb handler det om at bruge sin energi korrekt. Begrebet om 'at ligge på hjul' kender man fra cykelsporten, hvor ryttere får stor gavn af at ligge i et felt. Men kan man også som løber spare energi ved at lade andre løbere trække læsset. Det har Sportslab testet på to OL-løbere.
Vi tester cykelrytteren Julius Johansen der har et talent ud over det sædvanlige. I september 2017 blev han junior-verdensmester, og en måned senere stillede han op i sit første senior-mesterskab og vandt sølv. SportsLab satte sig i samarbejde med Københavns Universitet for at teste det unge talents fysiske kapacitet.