CC vender hjem til Danmark efter ti års aktiv militærtjeneste. På sin sidste mission beordrede han sin bedste ven, Peter, ind i en compound, og Peter mistede livet. For at lindre sin skyld hjælper CC Peters enke, Louise, som nu er alene med sønnen, Max. Louise arbejder i politiet som efterforsker med særlig fokus på bandekriminalitet og ikke mindst rockerkongen Tom. CC lader sig infiltrere i rockerbanden, i håb om at komme tæt på Tom og udlevere ham til Louise.
CC opdager, at han trives med kammeratskabet i rockerborgen. Tom tildeler CC en vest og gør ham dermed til en officiel del af indercirklen. Det lykkes CC at få tid og sted på narkoleverancen og Louise er parat til at slå til. Men for at sikre leverancen har CC holdt skjult for Tom, at den konkurrerende bande holder øje med rockerne og risikerer dermed at ende i åben bandekrig.
Efter det katastrofale møde mellem rockere, italienere og politifolk, redder CC en såret Tom i skjul hos Søs. Politiet står tomhændede tilbage, da Akhmed tilsyneladende slipper af sted med narkoleverancen. Louise får forbud fra højeste sted mod at bruge CC som insider, men CC, som har fundet accept og venskab blandt rockerne, nægter at give op og planlægger i stedet kidnapningen af Akhmed, for at finde frem til narkoen.
Efter afsløringen om en rotte blandt Ulvene, beordrer Tom lockdown af rockerborgen. Bandens forræder skal findes. Alle rockere skal cleare sig selv. CC presses op i et hjørne, og Tom tror at han er rotten. Louise får en kendelse til ransagning af rockerborgen og CC er nu i kapløb med tiden for at nå at frame en anden som rotten.