Professor Valdemar og Cille er nu kommet til Assistens Kirkegård, der ligger på Nørrebro i København. Her vil han fortælle om kirkegårdens oprindelse, og om de berømtheder, der ligger begravet dér. Ved H.C. Andersens grav møder de en ung pige, der advarer dem om at gå ind i afd. A. Her risikerer de nemlig at møde Giertrud Bodenhoffs hvileløse sjæl, som kan fryse deres blod til is. Alt går som planlagt indtil Cille forsvinder. Under sin eftersøgning får professoren forvildet sig ind i afd. A, og pludselig bliver det iskoldt.