Erik og Nina bor som lovlydige borgere med to børn, skænderier over opvasken og S-toget som nærmeste nabo. Indtil Jacqueline, en medsammensvoren fra deres fortid som storsvindlere, dukker op.
Erik træder ind i rollen som sit velfriserede alter ego, forretningsmanden Frank Zeller, mens Nina trækker i elefanthue og bryder ind på InvoPharmas hovedkontor.
Erik og Nina bor som lovlydige borgere i deres lille hus, med to børn, skænderier over opvasken og S-toget som nærmeste nabo. Lige indtil Jacqueline – deres gamle medsammensvorne fra deres fortid som storsvindlere – dukker op og presser ægteparret ud i et sidste grandiost svindelnummer.
Erik træder i rollen som sit velfriserede alter ego, forretningsmanden Frank Zeller, mens Nina trækker i elefanthue og bryder ind på InvoPharmas hovedkontor. På hjemmefronten introducerer Esther familien for sin nye kæreste Patrick, og Kaj vil starte til ishockey med skolens seje drenge.
En af InvoPharmas ansatte står pludselig i vejen for det store kup, så svindlertrioen sætter alt ind på at få ham sat ud af spillet. Erik tager på Tinder-date som Frank Zeller med Mads Morell som tilskuer. Esther frygter, at forældrenes mærkelige adfærd er et tegn på en forestående skilsmisse.
Det store kup er veloverstået, og nu skal byttet hjem. Tasken med de 15 millioner kroner gør hjemturen anspændt. Et uheldigt sammenstød og en tilfældig politi-razzia lægger pres på Nina og Jacqueline.
Som to ludo-brikker sidder Erik og Nina slået hjem i sofaen, da Esther kommer med afslørende nyt. Omfanget af deres naivitet går op for ægteparret. Der er kun én edderkop, der har spundet det her spind.
Severin har taget den gevinst, Jacqueline troede, hun skulle stikke af med. Det kan Erik og Nina bruge til at få hende ned med nakken. De har gang i et nyt spil. Esther og Patrick lægger egne planer.
Alt gøres klar til dagen, hvor kapitalfondens oliepenge skal lande hos InvoPharma. Familien er på en operation, der kræver finesse, samarbejde og fingerspil, og Esther får lov at vise, hvad hun kan.
Erik, Nina og Jacqueline steges af politiet i et spil om hvem, der er den bedste løgner. Erik og Nina er ikke rustet helt fast i midtvejskrisen, og Jacqueline viser, hvor langt hun er villig til at gå.
Esther og Patrick er flygtet til Bolivia med byttet, hvor de bliver snydt og efterladt i junglen. Derhjemme genfinder Erik og Nina kærligheden til svindler-livet, men de kan ikke betale for redningen.
Jacqueline sender Erik og Nina efter den franske skønhedskanon, Fournier. Nina insisterer på, at Esther hjælper til, men Esther vil tilbage på gymnasiet.
Med Mads' hjælp lykkes det Erik og Nina at overtale Amanda til at afvise Fourniers tilbud. Familien forbereder sig på den sidste del af svindelnummeret, hvilket kræver, at alle holder masken.
Fournier kommer til København for at få aftalen med Amanda i hus. Amanda giver efter for Fourniers tilbud og ringer til Nina. Som med et trylleslag er fupnummeret faldet til jorden.
Svindlen er kørt af sporet, og familien er uenig i, hvad de skal gøre nu. Nina går i gang som konsulent for Amanda, men Damien begynder at stille spørgsmålstegn ved Ninas intentioner.
Nina er blevet arresteret, og Erik er blevet afsløret af den kinesiske efterretningstjeneste. Patrick og Esther må søge hjælp hos Jacqueline, og Esther fortæller Kaj sandheden om deres forældre.
Familien forbereder deres største svindelnummer til dato. Fournier er stadig i København og hans aftale med Amanda er essentiel når det kommer til at standse den krise, som familien har rodet sig ind i.