Anh Lé er taget til hovedstaden Hanoi, hvor hun tager på slangefarm, og derefter tilbereder syv retter af en to meter lang Cobra. Desuden laver hun retter fra byens traditionelle gadekøkken; krydrede kødboller og safrandampet fisk med urter og nudler. Sammen med sin veninde, tv-værtinden Thuy Minh, besøger hun byens hemmelige steder og ser på Hanois særpræg i de smalle gader. De to veninder besøger et lokalt bryggeri og laver en improviseret øl-smagning.