Rollo er en af hovedpersonerne i den første udsendelse i serien om "Normannerne". Rollo er manden, der så at sige grundlægger Normandiet. Han vinder landet, hertugtitlen og kongedatteren og sværger troskab til den frankiske konge. Piet van Deurs er taget til Saint-Clair-sur Epte i Nordfrankrig, hvor begivenhederne fandt sted. Da to af kongens følge griber Rollo om skuldrene for at forsøge at tvinge ham i knæ, bliver den nordiske kæmpe for alvor vred. Rollo kan ikke drømme om at falde på knæ for nogen dødelig og da slet ikke kysse kongens fod. Føj. Krisen løses, da en af hans kæmper får overladt opgaven. Han bøjer sig ned og griber kongens fod med en sådan kraft, at kongen dejser omkuld. Vikingerne bryder ud i et kæmpe latterbrøl, og kongen har sikkert haft sine kvaler med, hvad han nu har indladt sig på. Men han får faktisk ikke lejlighed til at fortryde. For Rollo og hans normannere falder godt til i Normandiet. Rollo bliver til hertug Robert af Normandiet. Han lader sig kristne, og han grundlægger en ny normannisk fyrsteslægt. Dermed er scenen sat til normannernes dramatiske historie.
Hertug Robert af Normandiet falder på stedet for en garverpige, tager hende med til sin borg, og ni måneder efter fødes Vilhelm, der må lide den tort at få tilnavnet Bastarden. Vilhelm gifter sig med Mathilde og sammen får de otte børn. Vilhelm har større planer. Han vil være konge af England. Den barnløse engelske konge lover Vilhelm ovre i Normandiet den engelske trone og den engelske stormand Harold Godvinson sværger Vilhelm troskab, selv om han i virkeligheden selv er ude efter tronen. I England dør den gamle konge i 1066, Harold Godvinson lader sig udråbe til konge af England. En vældig normannerhær er på vej, og scenen er sat til næste blodige kapitel i normannernes historie.
Tredje afsnit af Normannerne handler om invasionen af England fra syd og fra nord. Året er 1066. Takket været dokumentationen på det 1000 år gamle Bayeux-tapet kan man se, hvordan Vilhelm Bastarden ruster sig til krig. Hvad Vilhelm næppe ved er, at han og hans normannere ikke er de eneste, der drømmer om Englands trone. I Norge er Kong Harald Hårderåde også i gang med at samle en flåde for at gå imod den engelske konge. De to flåder nærmer sig England fra henholdsvis nord og syd, og det resulterer i et blodigt slag på engelsk jord.
Fra massakren ved Stamford Bridge marcherer vi med Harold Godvinson til Slaget ved Hastings, hvorfra Piet van Deurs rapporterer om den blodige historie i skæbneåret 1066, Bayeux-tapetets hårdkogte scener blandes i programmet med 'virkelige' slagscener. Pileskytterne affyrer byge efter byge af skarptslebne pile. En af dem rammer Harold Godvinson i øjet. Han forsøger at trække den ud, men fældes. Hans lig maltrakteres så voldsomt, at hans elskerinde Edith Svanehals, der skal identificere liget, kun kan gøre det ved hjælp af to hemmelige mærker på hans krop, som kun hun kender. Da kongen er faldet, flygter englænderne. Vilhelm har sejret, og kan endelig skifte sit tilnavn Bastarden ud med Erobreren.
Piet van Deurs følger i Vilhelms fodspor helt ind til tronstolen i Westminster Abbey. Det er her Vilhelm har valgt at lade sig krone. Juledag 1066 er der lagt op til et pompøst skuespil, der dog udvikler sig langt mere dramatisk end Vilhelm havde tænkt sig. Vilhelms kroning ender i panik og kaos, og det er Vilhelm ikke tilfreds med. Han brandskatter englænderne og i 1085 giver han dem Englands mest forhadte bog: The Doomsday Book. Vilhelm ender sine dage i 1087. Dybt nede i krypten under klosterkirken St. Gervais i Normandiet genoplever Piet van Deurs kongens mildt sagt usædvanlige død og begravelse.
Vilhelm Erobreren når aldrig at blive populær i England, og i det skjulte vokser modstanden bl.a. i York. Der bliver sendt bud til den danske konge, Kong Knud om hjælp. Som efterkommer af Knud den Store har han et rimeligt krav på den engelske krone. I 1085 er danskerne endelig parat. Ved Limfjorden, hvorfra Piet van Deurs rapporterer, ligger en vældig flåde og venter på at invadere England. Kong Knud er imidlertid fraværende og vikingerne mister tålmodigheden og drager hjem. Dette resulterer i strenge straffe og et oprør blandt rasende bønder fører til at han jages ned gennem Jylland og til Odense hvor han i Sankt Albans Kirke dræbes af en ophidset folkemængde. Kong Knud bliver kanoniseret og får tilnavnet Knud den Hellige. Hans enke dronning Edel sender et rødt ørnetæppe, som i dag befinder sig sammen med Knud den Helliges knogler i krypten under domkirken Sankt Knud i Odense. Hun flytter med sønnen Karl hjem til Brügge i Flandern. Grev Karl den Danske af Flandern dræbes 1127 på samme måde som faderen og ophøjes også som helgen. Frygtet er vi - har en overlegen flåde, men invasionen løber ud i sandet, og kongen myrdes, hans søn også - i denne reportage med Piet van Deurs fra England, Flandern - og Odense.
Robert Guiscard, kaldet Terror Mundi eller på dansk verdens rædsel, fra Hauteville i Normandiet og flere af hans brødre søger sydpå til Italien, hvor de klarer sig som freelance-soldater og landevejsrøvere. Piet van Deurs er fulgt med ned sydpå til Calabrien, hvor Robert fra sin borg i de uvejsomme bjerge terroriserer omegnen, indtil paven får nok og gør ham til hertug. Til gengæld skal Robert sikre paven militær beskyttelse. Da lillebror Roger slutter sig til broderen, rettes blikket mod Sicilien. Roger bliver besat af tanken om at erobre det rige land fra de vantro saracenere. Han forsøger sig uden større held nogle gange, indtil han og broderen Robert til sidst samler en stor flådestyrke med ryttere i Reggio ved Messina-Strædet. Nu skal Sicilien erobres. Piet van Deurs er med og rapporterer fra det højspændte møde i Messina-Strædet, hvor den arabiske og den normanniske flåde ligger og lurer på hinanden. Situationen er farlig. Men Roger og Robert har med normannisk sædvane et es i ærmet. Scenen er sat til normannernes store sydlige eventyr.
Piet van Deurs rapporterer fra slagmarken på Sicilien om de normanniske brødre Roger Guiscard og Robert Guiscards afgørende erobring af Siciliens hovedstad Palermo. Han fortæller om brødrenes møde med den orientalske verdens pragt. Robert Guiscard viser sig overraskende mild over for de besejrede arabere. De får lov til at beholde deres muslimske tro. Men han er jo pavens allierede, og derfor beslutter han sig som noget af det første til at genindvie Mariakirken - det gamle byzantinske ærkebispesæde - der i mere end 200 år har været en moské. Også Bari i Syditalien belejres af Robert Guiscard hvor beboerne til sidst må overgive den sidste byzantinske bastion i Italien til normannerne, derefter fortsætter invasionerne videre mod Albanien.
Piet van Deurs er taget til Sicilien for at finde tilbage til efterkommerne af normannerne, kong Roger II. Han finder ham i Rogers eget palads - Palazzo dei Normanni - der stadig vidner om den skønhed, som også var et ideal for normanner-kongen. Han finder ham i den kæmpemæssige borglignende kirke i Cefalu, som han lod bygge på Siciliens skarpe klippekyst for at ære Gud og som en advarsel til Middelhavets vikinger - saracenerne. Og han finder ham ikke mindst blandt sicilianerne, der netop nu - små 1000 år efter - arbejder på at opfylde den døde konges sidste ønske. En sidste rejse med Piet van Deurs i normannernes fodspor - på vej mod kronen og tronen som et nyt Europas arkitekter - et kongeligt skibbrud - og kisten, der vil tilbage