Otte usikre mænd er rejst med BS Christiansen til en øde tropisk ø i Stillehavet i håb om, at den tidligere jægersoldat kan hjælpe dem til at blive handlekraftige, stærke mænd, der tror på sig selv. Men det første møde med BS bliver ikke, som mændene håbede. Han starter nemlig med at teste, hvilket stof mændene er gjort af. En forudsætning for at få styr på situationen er, at mændene får styr på sig selv. BS efterlader dem derfor til deres store skræk alene, så de selv må klare sig i den barske virkelighed. Mændene slår lejr på stranden, hvilket viser sig at være en ualmindelig dårlig idé, for det vrimler med rotter og kryb om natten. Nu er det rå overlevelse - en ultimativ manddomsprøve.
De otte hjælpeløse mænd, der er rejst med elitesoldaten BS Christiansen til en øde tropisk ø i Stillehavet, er nu presset til det yderste. Til deres store skræk får de kun den mad, de selv kan skaffe på øen. Og må selv bygge en nødtørftig lejr, hvor rotter og kryb er en plage om natten. Nu vil BS se mændene træde i karakter. Og han afprøver deres viljestyrke i forhold til at overleve. Flere af de vattede mænd er tæt på at give op. For hvem er de egentlig her tusinder af kilometer fra den daglige komfort? Den indre urmand synes meget langt væk. Med BS? hjælp går mændene omsider i gang med at jage og samle føde. Vil det lykkes at skaffe den livsnødvendige mad og finde nye mentale kræfter?
På en øde ø i Stillehavet kæmper otte hjælpeløse danske mænd en rå kamp mod sig selv for at overleve i det, der ligner den ultimative manddomsprøve. De er nu så stressede og udmattede af uvisheden og sulten, at elitesoldaten og mentaltræneren BS, som hjælper mændene med at finde deres indre stærke urmand, foreslår en ekspedition til naboøen. Nu vil BS se planlægning og samarbejde. Kan mændene droppe klynkeriet, finde handlekraften frem og skabe et stærkt mentalt fundament for et nyt liv? På naboøen kan de måske finde mere mad. Og dermed ny tiltrængt energi til at få bygget en gedigen lejr, så de ikke hver nat skal ligge våde og søvnløse pga. rotter, kryb og den kraftige tropiske regn.
Otte usikre mænd, der er rejst med elitesoldaten BS Christiansen, til en øde tropisk ø, har så småt fået kontakt til deres indre urmand. De har overlevet i den ubarmhjertige natur i adskillige dage og har erkendt, at de må kæmpe for at få et godt liv. Men der er stadig meget at lære, førend de har bestået den ultimative manddomsprøve. Nu vil BS se mod og risikovillighed. Da han udfordrer mændene til at dykke efter kæmpemuslinger, presses de til det yderste. 6-8 meter er dybt i et farefuldt hav, når man svømmer dårligt og ikke har dykkerudstyr. Men maden er på bunden, som BS siger. Der er ingen vej udenom. For at flytte grænser, må man overskride grænser. For Per er turen en kæmpe prøvelse.
Otte usikre mænd har med elitesoldaten BS Christiansens hjælp lært at overleve på en øde tropisk ø i Stillehavet. Langsomt, men sikkert, har de hver især fundet et autentisk maskulint ståsted og genvundet troen på sig selv. Handlekraft, mod og vilje er værdier, som de tager med sig fra øen. Men kan de klare hverdagen derhjemme? Og er deres nyvundne selvsikkerhed og styrke stor nok til, at de kan skaffe materialer på øen til at bygge en tømmerflåde, som kan bære dem alle? Eneste vej hjem er via Stillehavet, hvor gruppen må passere et faretruende rev, der omgiver øen. Mændene knokler som dyr i varmen, i en kamp mod tidevandet, så de kan komme hjem til et nyt liv og deres familier i Danmark.