Otte usikre mænd, der er rejst med elitesoldaten BS Christiansen, til en øde tropisk ø, har så småt fået kontakt til deres indre urmand. De har overlevet i den ubarmhjertige natur i adskillige dage og har erkendt, at de må kæmpe for at få et godt liv. Men der er stadig meget at lære, førend de har bestået den ultimative manddomsprøve. Nu vil BS se mod og risikovillighed. Da han udfordrer mændene til at dykke efter kæmpemuslinger, presses de til det yderste. 6-8 meter er dybt i et farefuldt hav, når man svømmer dårligt og ikke har dykkerudstyr. Men maden er på bunden, som BS siger. Der er ingen vej udenom. For at flytte grænser, må man overskride grænser. For Per er turen en kæmpe prøvelse.