I "Destination Oh Land" følger vi sangerinden Nanna Fabricius Øland - bedre kendt som Oh land. Hun stod på toppen, men har smidt det hele væk for at starte forfra. Uden pladeselskab og med sig selv som chef vil hun være en anerkendt musiker. Men det er svært, når der også skal være plads til fashion shoots, tv-shows og jobs som skuespiller. Samtidig har hun en krop, der brokker sig efter mange års slid, og et parforhold der skal passes. Så er det svært at nå frem til "Destination Oh land". I program 3 er medierne hårde ved Oh Land, hun beskrives som en fiasko, men hvor meget skal man finde sig i, når hun synes, virkeligheden er en helt anden. Samtidig skal hun vise sit mest ambitiøse værk nogensinde. sammen med sin far står hun for en klassisk koncert, der skal opføres i Radiohuset med 70 klassiske musikere.