Der bliver kæmpet om pengene, når gamemaster Ibi Makienok udfordrer kæresteparret Sofie, 28 år, og Simon, 31 år, i spillet om kufferten med de 100.000 kroner i denne uges afsnit af Tag pengene og løb.
Sofie og Simon har kun én time til at gemme kufferten med de 100.000 kroner, før et hold af topprofessionelle efterforskere tilbageholder dem og sætter dem i isolation. De næste 30 timer skal parret nu gøre alt for at holde på deres hemmelighed gennem en række af skrappe forhør, hvis pengene skal forblive deres. Parret lægger en fornuftig plan og spiller spillet så godt, at de formår at sætte efterforskerne på hårdt arbejde ved ikke at efterlade spor til gemmestedet. Men især Sofie reagerer på tiden i isolation og forhør, og hun får det skidt undervejs. Kan hun modstå presset? Eller vil hun ufrivilligt tale over sig og give efterforskerne en uventet chance? Der er kamp til stregen i Tag pengene og løb.