Siden Frederik spillede professionel tennis, har han haft et tvangsmæssigt behov for at røre ved ting og tænde og slukke lys. I de knap 15 år, der er gået, siden tenniskarrieren stoppede, har Frederik ikke opfattet sine tvangshandlinger som et problem. Men nu har han indset, at han må have professionel hjælp fra en psykolog. Som med så meget andet har Frederik ignoreret eller flygtet fra problemerne i sit liv alt for længe. Derfor gør Frederik også, hvad han kan for at være en bedre far, end han har været førhen. Frederik forkæler sin yngste søn, Sean på 6 år, med en fridag fra børnehaven og en tur på gokartbanen i stedet.