All Seasons

Season 1

  • S01E01 Afsnit 1

    • August 20, 2012
    • TV3 (DK)

    Gustav og Linse er på udebane i Japan og skal både synge karaoke og dyrke karate. Det kommer lidt bag på dem, hvor hårdt begge dele er, og Gustavs karateevner bliver virkelig testet til det yderste. Linse bliver ekstremt bange, da hun, under hvad hun troede var massage, i stedet bliver udsat for en omgang elektro-akupunktur. Gustav får sig en overraskelse, da han får serveret sin hademad nummer 1, fisk - der endda er så rå, at den næsten spræller på tallerkenen til Gustavs store fortrydelse. Men det er høflige miner til slet spil, når Gustav og Linse indtager Tokyo.

  • S01E02 Afsnit 2

    • August 27, 2012
    • TV3 (DK)

    Gustav og Linse er på udebane i Nordvestjylland, hvor deres tur starter hårdt og brutalt hos wrestleren Asbjørn Riis, der ikke lægger fingrene imellem da han skal vise Gustav, hvordan en rigtig mand tager imod en god gang jyske høvl. En sejltur med den meget nordjyske fisker Kaj bliver en sløj omgang for især Linse, der tilbringer det meste af turen hængende over rælingen. Gustav får sin sag for i fiskesalgskonkurrence med Linse - der viser sig at have store fortrin, når der skal langes torsk over disken.

  • S01E03 Afsnit 3

    • September 3, 2012
    • TV3 (DK)

    Gustav og Linse er på udebane på sydhavsøerne, hvor de bliver droppet af midt i middelaldercenteret i Nykøbing Falster. Der opstår nærmest panikagtige tilstande da realitystjernerne finder ud af, at sminke ikke var opfundet i middelalderen og at de derfor skal overleve i flere dage uden den sædvanlige krigsmaling. Et hyggelig besøg hos en lokal biavler viser sig hurtigt at være en noget større udfordring end de to havde håbet, da Gustav bliver forfulgt af aggressive bier, og Gustav bliver mere end almindeligt skræmt over et besøg på et hjemsøgt slot.

  • S01E04 Afsnit 4

    • September 10, 2012
    • TV3 (DK)

    Gustav og Linse er i Afrika og den Ghanesiske hovedstad Accra kommer en smule bag på de to globetrottere - der er nemlig utroligt mange mørke mennesker. De to danske reality stjerner bliver sat til at sælge smykker på stranden, hvilket er hårdere end de lige havde troet. Den lokale mad er også en udfordring, og for den kræsne Linse er specialiteten fufu lidt af en mundfuld - bogstavelig talt. En fotosafari bliver farlig for især Gustav, der løber ind i en stor han-elefant, og Linse bliver nærmest rødstrømpe, da hun finder ud af, hvor hårdt kvinderne i Ghana skal arbejde.

  • S01E05 Afsnit 5

    • September 17, 2012
    • TV3 (DK)

    Gustav og Linse er taget til Bornholm og får deres sag for, da de skal røge sild - en opgave, især Gustav med hans had til fisk, har problemer med. Endnu værre bliver det, da de to er til sildefest i Hasle. Gustav er tilmeldt til 'Sildetalent 2012', hvor han - iført bornholmsk nationaldragt - skal synge 'Bornholm, Bornholm, Bornholm'. Det går på ingen måde stille af sig, og det er to trætte stjerner, der endelig kan plante flaget på Hammershus.

  • S01E06 Afsnit 6

    • September 24, 2012
    • TV3 (DK)

    Gustav og Linse er på udebane i Sønderjylland, hvor de både skal agere bartendere på Røde Kro og til byfest i Fårhus. Her skal de deltage i ringridning, men Linse har det meget stramt med heste efter en gammel ulykke. Gustav derimod elsker både lanser og at ride, så han er helt i sit es. Det er han til gengæld ikke, da han efterfølgende bliver sat til at muge ud hos hesten han lige har reddet på, og det er kun med nød og næppe at han ender med at kunne plante flaget ved Schackenborg Slot. Selvfølgelig ikke uden, at de to lige slår et smut forbi prinsens fordør for at få en lille audiens. (TV3 har valgt at bytte afsnit 5 og 6 om.)

  • S01E07 Afsnit 7

    • October 1, 2012
    • TV3 (DK)

    Gustav & Linse er draget til broderlandet Sverige, hvor de lægger ud med at deltage i et traditionelt svensk krebsegilde. Først skal krebseruserne hives op ad vandet - en aktivitet der får Gustav til at stå på hovedet i den svenske skovsø. Bagefter skal krebsene koges levende, mens dyreelskeren Linse skærer tænder af raseri. Om aftenen er der gilde med de lokale, masser af grin og sang - og lidt for meget snaps. Derefter skal Gustav & Linse prøve kræfter med svenskernes største varemærke og eksportsucces, nemlig IKEA.

  • S01E08 Afsnit 8

    • October 8, 2012
    • TV3 (DK)

    Gustav & Linse er taget til Skotland for at blive klogere på skotterne og deres kultur. De møder derfor et medlem af den flere hundrede år gamle MacRae-klan, som giver dem kilte, og lover at optage Gustav & Linse i klanen, hvis de kan opføre sig som ægte skotter. Den første udfordring er at lave den skotske specialitet Haggis. Det foregår ved, at man pakker rå fåreindvolde ind i fåremaver - bestemt ikke noget der huer de to sarte reality-stjerner. Især fordi de bagefter skal smage deres egen madlavning! Derefter går turen til Highland Games; en berømt skotsk tradition med nogle meget mærkelige sportsgrene, og hvor Linses fortrin vækker stor opsigt blandt de deltagende mandfolk.

  • S01E09 Afsnit 9

    • October 15, 2012
    • TV3 (DK)

    Gustav & Linse er taget til Vendsyssel for at lære mere om denne nordlige del af Danmark og dens indbyggere. De starter benhårdt med at besøge bondegården Nørrevang, hvor de skal helt tæt på køerne. Faktisk kommer de så tæt på, at Linse tungekysser med kreaturerne, og Gustav ender med hele armen oppe i en ko. En ægte Vendelbo tager ofte på kaffevisit, og Gustav & Linse er så heldige at blive inviteret på kaffehygge af Vendsyssels kendis-par nummer ét: Sussi & Leo. En anden populær aktivitet i Vendsyssel er banko, og derfor indtager Linse & Gustav et forsamlingshus fyldt med rutinerede bankospillere.

  • S01E10 Afsnit 10

    • October 22, 2012
    • TV3 (DK)

    Gustav & Linse er denne gang rejst til Finland i det kolde Nord. Her bliver deres venskab lige fra starten sat på en alvorlig prøve, da Gustav forelsker sig i en blød rævepels - noget der får den dyreglade Linse helt op i det røde felt. Se også med når de to rejsekammerater fyrer den af til VM i luftguitar. Det er Linses værste mareridt at svinge den imaginære spade, mens Gustav er i himlen, når han i stram lyserød trikot får lov til at folde sig ud på scenen foran tusindvis af publikummer.

  • S01E11 Afsnit 11

    • October 29, 2012
    • TV3 (DK)

    På Gustav & Linses tur til Argentina kommer Gustavs latinoblod i kog, da han møder den hotte cowboy Pablo. Gustav troede aldrig det skulle ske, men nu har han endelig mødt sin drømmemand! Linse giver den til gengæld gas som supersexet tangodronning, og får de argentinske fyre til at smelte af begejstring.

  • S01E12 Afsnit 12

    • November 5, 2012
    • TV3 (DK)

    Gustav & Linse kommer mere på udebane end nogensinde før, når turen denne gang går til Vietnam. De starter ligepå og hårdt i Saigons kaotiske trafik, hvor de lever livet farligt som rickshaw-chauffører. Der bliver også tid til shopping a la Linse & Gustav på Mekong-flodens flydende marked, en særdeles nysgerrig lokalbefolkning og et møde med regimets hårde censur. Linse får sin hedeste drøm opfyldt i den mest eksplosive historietime nogensinde, og får afløb for frustrationer, hun ikke anede fandtes.

  • S01E13 Afsnit 13

    • November 12, 2012
    • TV3 (DK)

    Gustav & Linse har denne gang begivet sig til eventyrøen Fyn, og starter med at blive skræmt fra vid og sans. De støder nemlig ind i en fynsk bikerbande, som tager dem med til mekaniker-dyst og en pivfræk bilvask - Linse Kessler Style. De to reality-stjerner får også afprøvet deres musikalske evner, da de skal optræde med en fræk fynsk rap - og her øjner Gustav muligheden for at komme seriøst Syd for bæltestedet til publikums store forfærdelse.

  • S01E14 Afsnit 14

    • November 19, 2012
    • TV3 (DK)

    Gustav & Linse er taget til Italien, som byder på en af deres vildeste rejser nogensinde. Det går helt galt allerede på den første udfordring i støvlelandet, hvor Gustav & Linse skal arbejde på en vingård. Dagens høst skal nemlig trampes med bare tæer, og det får de to reality-stjerner til at kaste sig ud i den vildeste vindruekamp. Der bliver heller ikke lagt fingre imellem, når de skal slås som gladiatorer i arenaen, og Gustav går så meget amok, at Linse for alvor frygter for sit helbred.