Det er blevet torsdag og Ankerstjerne skal afholde sceneprøver med sine deltagere inden andet live-program. Benjamin skal forsøge at finde sin indre vildskab frem på scenen, og det får nye sider frem i ham. Efter at have været i farezonen til første live-program, har Patrick derimod svært ved at bevare troen på sig selv under sine prøver. Og da det bliver Lives tur er det pludselig Ankerstjerne selv, der får sin sag for. Han skal nemlig koncentrere sig for ikke at få tårer i øjnene, når hun synger.