Der lægges ud med et besøg i en munkecelle fra omkring år 1000 og i et Gutenbergtrykkeri, der er 500 år gammelt. De to bogværksteder er lige så forældede som det blysætteri, udsendelsen også har besøgt. I dag foregår fremstillingen af en bog med al den moderne teknik, der kan opstilles, det er forfatteren Thøger Birkelands bog nr. 50, der skal fremstilles, og undervejs fortæller forfatteren selv om arbejdet med bogen.