Michael Falch, sønderjyden, der blev storbymenneske, er den første af i alt otte musikalske historiefortællere i denne nye koncertserie. Det er en intim og intens koncert fra "Train" i Århus, hvor Michael Falch åbner for sit store sangkatalog.
Kim Larsen live fra Train i Århus. Lune Larsen solo, med musikere fra Odense Symfoniorkester og sammen med "Kjukken". I denne koncert kommer Danmarks store skjald hele vejen rundt i sit, frodige musikalske univers, garneret med charmerende historier.
Allan Olsen live. Han er en af vores sjoveste og skarpeste troubadourer, hvad enten han synger om Pindsvin i pigsko, fortæller Rygter fra randområderne, udstiller Jern eller bliver skarp i mælet og synger Sange for rygere. Oplev den musikalske historiefortæller i en koncert fra Train i Århus.
Steffen Brandt live. Som frontfigur i TV2 har han siden starten af 80'erne spiddet Danmark og danskerne med både klarsyn og ironi i sine sange. Her er han i en sjælden solo-optræden med dele af det kendte TV2-sangkatalog, kogt ned til en tæt og varm oplevelse. Men kan kammeraterne fra "Danmarks kedeligste orkester" nu også holde sig væk?
Poul Krebs live. Den forhenværende elitehåndboldspiller og nuværende troubadour fortsætter med at affyre "små sensationer" fra sin udkigspost på Samsø. Træfsikre kærlighedssange og præcise portrætter strømmer fra en tilsyneladende uudtømmelig musikalsk kilde. Det beviser han i denne koncert fra "Train" i Århus.
Anne Dorte Michelsen. Anne Dorthe Michelsen live på på spillestedet Train i Århus.
Thomas Kjellerup live. Gennem de seneste år har denne troubadour fra Esbjerg været en af de mest spillede på de danske radiokanaler. Hans i bedste forstand folkelige tone har fået et stort publikum gennem sange som "Ved siden af mig", "Anni's sang" og "stilfærdigt farvel". Helt solo med sin guitar giver han os hele repertoiret i en koncert fra "Train" i Århus.
Johnny Madsen live. Lige siden "Komadibovser" har Madsen fra Fanø været folkeeje med sin raspende stemme, frodige fantasi og melodifornemmelse i lige linje fra Bob Dylan. Fra "Train" i Århus skal vi opleve ham både solo og i samspil med sit faste hold af musikere.
Ivan Pedersen live fra "Train" i Århus. Den nye sæson indledes med en sanger og sangskriver, som først gjorde sig gældende i Ålborg-gruppen McKinleys tilbage i 70erne. Senere lærte vi ham at kende som den mandlige del af succesduoen "Laban". De seneste ti år har han profileret sig, dels som en fantastisk korsanger, dels som en fornem sangskriver og endelig som markant forgrundsfigur for gruppen "Backseat". I denne atmosfæremættede koncert skræller han sine sange helt ind til benet og giver os nye nuancer af sange som: "Bitter Moon", "The Perfect way" og "Half a man". Undervejs får han hjælp af blandt andet Etta Cameron.
Povl Dissing live fra "Train" i Århus. Han var borgerskabets yndlingsaversion i slutningen af 60erne. Da han i 70erne erklærede, at kaffen var klar, blev han folkeeje, og det har han været lige siden. Povl Dissing viser hele sin folkelige gennemslagskraft i en tæt koncert, hvor han får hjælp både af sine musikalske knægte, men også af en af de gamle venner: Peter Thorup. Desuden medvirker Akademisk Kor Århus under ledelse af Uffe Most. Repertoiret byder på 'Careless Love Blues', 'Giv mig en hest mor', 'Glemmer du', 'Kagssagssuk', 'Lykkelænder', 'Bjørnen vågner', 'Græsset må betrædes' og Snehvidekys.
Søs Fenger live fra "Train" i Århus. Først var hun vokal frontfigur i grupper som News og Love Construction. Men i over 10 år har vi kendt hende som en af landets absolut bedste solister, der spænder over pop, rock og jazz. Nu springer hun ud som troubadur og giver os kendte sange som 'Koldt Udenfor', 'Holder øje med dig', 'Dag bliver nat', 'Sidste time', 'Stille', 'I de tider' og 'Inderst inde' i nye, tætte og følsomme arrangementer. Undervejs bakkes hun bl.a. op af Niels Henning Ørsted Pedersen og en strygekvartet.
Lars Lilholt live fra "Train" i Århus. Lilholt er indbegrebet af en dansk troubadur: Han skriver og synger originale, nye sange, men har dybe rødder i en folkelig dansk tradition. Det er der rige muligheder for at blive overbevist om i denne stemningsmættede koncert, hvor Lilholt både underholder solo, men også har den norske troubadur Åge Aleksandersen ved sin side. Med et oplagt publikum foran sig serverer Lilholt 'Høstfesten', 'For længe længe siden', 'Hvert menneske jeg ved', 'Nu søger de hinanden', 'Bag Mariekirkens tårn', 'Gloria', 'Lys og varme' og 'Held og Lykke'.
Lasse Helner live fra "Train" i Århus. Lasse Helner var en af 60ernes danske rockhelte. Han foretog sammen med sin Mathilde et radikalt stilskift i 70erne. Fyn er stadig fin, som de sang i deres største hit, men repertoiret er meget varieret, og i denne varme koncert bliver det til både engelsksprogede som kernedanske numre. Numrene er 'Let's be silent', 'Love is Strange', 'De onde år', 'Til en ven', 'Ikke engang i sengen', 'Saftspænding', 'Skumringstimen' og alle mine venner. Desuden medvirker bl.a. Benny Holst, hans søn Rasmus Helner og Mathilde Bondo.
Erik Grip live fra "Train" i Århus. Erik Grip er både en fremragende fortæller og en ferm fortolker, og han giver prøver på begge dele når han deler rundhåndet ud af hele sit brogede bagkatalog. Vi skal høre sange som 'Engang gik jeg ud efter dig', 'Fader min', 'Glæden, sorgen og lykken', 'Åbent landskab', 'Sænk kun dit hoved du blomst', 'Du kom med alt der var dig', 'Rose, skal vi danse', 'Velkommen i den grønne lund' og 'Håndslag til Tony'. Desuden medvirker Peter Vuust og Lars Jansson.
Ester Brohus live fra "Train" i Århus. Hun er ud af en meget musikalsk slægt. Familien Brohus var et fænomen i det jyske dengang i starten af 70-erne. Ester Brohus har sin baggrund i gospel og andre åndelige sange. Derfor ikke underligt at hun som voksen kastede sig over countrymusikken. Hendes stemme er på niveau med de største amerikanske countrystjerner, og som sangskriver er hun vokset støt gennem årene. I denne koncert hører vi 'I Still Remember', 'Love Don't Come Easy', 'What Came Over You', Baby Don't Worry', 'Mirror Ball', 'Born in Vain', 'Feeling is Believing' og 'Cry My Heart'. Ester Brohus er i sublimt samspil med Jan Kaspersen, Michael Lund og Knud Møller.
Sebastian live fra "Train" i Århus. I det sidste program i serien "Troubadourerne" i denne omgang, skal vi møde en landets allerstørste 'sing and song writers'. Sebastian har skrevet og sunget sine sange i næsten 30 år. Stemningsmættede, satiriske og vemodige sange. Mange af dem er blevet evergreens. Aftenens program er et koncertprogram med Sebastian og band. Vi hører 'Når Lyset bryder frem', 'Sommerfuglen', 'Lola', 'Fuld af nattens stjerner', 'Den lille malkeko', 'Hvis du tror du er noget', 'Den sidste vals' og 'Rose'.