Sejladsen mod Amerika fortsætter og går denne gang fra Shetlandsøerne til Færøerne. Men på turen viser Nordatlanten tænder, hvilket får alvorlige konsekvenser for sejladsen. I England er Rane gået på jagt efter den virkelige historie om vikingernes erobring af landet. Var det virkelig Ivar Benløs, der førte en kæmpe hær til England og etablerede en dansk koloni? Og var det en nådesløs massakre på Danerne, der førte til, at Svend Tveskæg invaderede hele England?