Scarlett, Kendra og Eleanor skal for første gang bruge de nye skinner, der måske kan hjælpe dem til at gå uden at falde, og Ida er spændt på, om de kommer godt fra start. Simone begynder i sit nye job, så familien tager hul på et helt nyt liv med tidlige morgener og trætte børn i ulvetimen. Med andre ord: alt hvad Simone har glædet sig til. Og mens Michella og Mark ser deres drenge opleve mad for første gang, tænker de tilbage på det vildeste år i deres liv.