Forventningerne er tårnhøje hos gæsterne Jan Monrad, Anja Steensig og Manu Sareen, når den tjekkede modemand Uffe Buchard byder dem til middag. At Uffe Buchard ikke vægter madlavning så højt, kommer derfor som en stor overraskelse for alle. Det vigtigste for en modemand er – naturligvis - at alt ser pænt ud. Men det er ikke kun Uffe Buchard, som udfolder sit kreative talent. Gæsterne får en designopgave, hvor navnligt Jan Monrad giver den gas i kampen for at vinde.