Mai- Britt Vingsøe Andersen er den smækre vært i "Min fede Familie", men den slanke linie holder hun ikke ved at spise sundt - tværtimod elsker Mai-Britt Vingsøe Andersen fløde; og i rigelige mængder. Fløde er også omdrejningspunkt i aftenens middag, men aftenens vært har allieret sig med en personlig træner, så de tre gæster Linda Andrews, Søren Rislund og Kristian Humaidan alias UFO kommer op af stolen. Men Linda Andrews er på kur, og Søren Rislund er i dårlig form, så mon alt går godt?