Peter Tanevs værtsskab begynder i aften magisk. Han tryller mellem forret og hovedret, og gæsterne er dybt imponerede. Peter Tanev er en yderst galant vært. Han har bl.a. arrangeret et lille fyrværkeri i sin have, men det går ikke helt så godt og han må sande, at mens han måske nok kan skabe mesterlig mad og stemning, er jobbet som fyrværker ikke en fremtid, han bør satse på. Tanev udtrykker under middagen stor respekt for kokke, ikke mindst for sin kone, som normalt laver maden. Sarah Louise Fearrington og Julie Steincke bliver tætte under middagen. Lohmann synes, aftenen hos Tanev er lidt kold og derfor giver han ham ikke så høje point. Peter Tanevs menu består af Les 4 Chemins, Canard d´hiver, Choko Avec Neige.