Christina, der er mor til Lukas på et år, har travlt med at rydde op, for mor kommer på besøg. Og hun kan ikke klare det rod, Christina og Peter har i deres lejlighed. Hun mener, at det ikke er godt for sønnen Lukas. Under besøget bliver Christinas mor overrasket, da det kommer frem at Christina gerne vil være gravid igen. Mia Maja der blev mor som 15-årig er ikke glad for sin krop, der har fået alvorlige mén af graviditeten. Så i aftenens afsnit skal hun have udvidet sin tatovering på ryggen, så den kan dække for hendes strækmærker. Desuden skal vi møde den unge mors nye kæreste. Camilla har haft et turbulent forhold til sin kæreste efter hun er blevet mor. Men nu har den 17-årige mor besluttet at gøre noget ved figuren, så hun igen kan virke sexet på sin kæreste. Hun lægger ud med et besøg i det lokale træningscenter.