Som teenager begynder Claus Malmqvist at tjene lette penge ved at sælge hash. Snart tager hans karriere fart, og i løbet af få år bliver drengen fra Valby en af Europas største narkogangstere.
Claus er klar til at gå på pension. Fra sin nye base i Brasilien planlægger han sin sidste store opgave. Det allersidste store parti cannabis skal sejles fra Marokko til Danmark. Men noget går galt.
Løkken strammes. I Danmark leder politiet efter et forsvundet lig. Og i Oslo finder de en sønderrevet seddel med et telefonnummer. Begge ting peger mod Claus Malmqvist...
Fængslet i Brasilien er et helvede. Men for Claus Malmqvist er det bedre end at tage tilbage til Danmark, hvor der venter ham en straf på op til 16 år.