Julie Hansen og Thomas Bavnlev fra Bjæverskov har et problem. Deres forbrug er løbet løbsk, og deres økonomi sejler. Parret har belånt deres hus til op over skorstenen, og det sidste kreditforeningslån på 200.000 kroner er brugt, men huset mangler stadig istandsættelse. Nu sidder de med en søn på 15 måneder i et ufærdigt hus og kan ikke få den daglige økonomi til at hænge sammen. Derfor har de tilkaldt Luksusfældens to eksperter.
Gør-det-selv-manden og kabelgraveren Lasse Olsen og hans kæreste Michele Hald Christensen på kontanthjælp bor sammen med deres to børn på 9 måneder og 4 år i deres drømmehus på Vestsjælland. Parret har lånt penge til en tilbygning til deres hus i Skibby, men pengene er klattet væk. Ubetalte regninger og rod i økonomien gør Michelle meget bekymret, mens Lasse mener, at det hele nok skal gå. Nu har de sendt bud efter Luksusfældens to eksperter for at få overblik over situationen.
24-årige Sogol Memaran har altid brugt mange penge. Hendes lejlighed i et af Københavns nye boligområder er proppet med sko, tøj, tasker og makeup. Og selv om hun er butikschef samt har et andet job ved siden af, kan Sogol ikke få pengene til at slå til hver måned bruger hun 8500 kroner mere, end hun tjener. Så med sit nuværende overforbrug samt en gæld på 200.000 kroner kan hun godt skyde en hvid pil efter drømmen om at åbne sin egen café.
Et overforbrug på næsten 300.000 om året. Det er den barske virkelighed for buschauffør Jette Gram og førtidspensionist Frank Christensen fra Årup på Fyn. Parrets økonomi har i mange år været baseret på kreditkort og kviklån, og de seneste måneder er mængden af rykkere og regninger vokset til uanede højder. De er nødt til at tage nye lån for at betale de gamle tilbage. Med et samlet forbrugslån på 1.3 millioner kroner har parret mistet det økonomiske fodfæste.
Zennie Østerlin og Uffe Larsen bruger årligt over 100.000 kroner mere, end de tjener. Det unge par bor i Ålborg, hvor Zennie er studerende, og Uffe arbejder som salgsassistent. Forbruget er løbet helt løbsk for det unge par, og de har fuldstændig mistet overblikket over banklån, kassekreditter og lån fra familien. Deres samlede gæld på over 240.000,- spænder ben for deres fælles drøm om eget hus, og derfor har de tilkaldt Luksusfældens eksperter.
Bettina og Henrik Borglund bor sammen med deres to børn på et og tolv år i en dyr villa i Lyngby. Parret har begge pæne lønninger, men hver måned bruger de alligevel 6000 kroner mere, end de tjener. Bettina har en fornemmelse af, at økonomien er dårlig, mens Henrik overhovedet ikke interesserer sig for pengesager. Ud over kreditforeningslånet på 2.8 millioner kroner, skylder parret 440.000 kroner, og nu har Bettina besluttet, at der skal styr på økonomien og har derfor tilkaldt Luksusfælden.
Ubetalte regninger, inkassoskrivelser og et overforbrug på 4000 kroner om måneden er blevet hverdag for Luna Larsen og Kasper Hansen fra Horsens. Selv om Luna har hele tre jobs og knokler for at få det hele til at hænge sammen, er hun alligevel registreret i RKI som dårlig betaler. Gælden vokser eksplosivt, fordi de svinger kreditkortene og optager masser af kviklån, så nu har de bedt Luksusfældens eksperter om hjælp.
Christina Bennetsen på 32 år bor med sin søn Elias på 6 år i et lejet rækkehus i Hadsten. Hun arbejder som bogholder 31 timer om ugen, men Christina kan godt lide at forkæle sig selv og sin søn, så pengene slår ikke til. Allerede den 10. i hver måned er der minus på kontoen. Tidligere har Christina haft en del kreditkort, som hendes mor har hjulpet med at afvikle. Men nu har Christina igen optaget lån for 75.000 kroner, og skyhøje renter betyder, at hun slet ikke kan betale pengene tilbage.
Familien Blinkilde får udbetalt 35.000 kroner hver måned, men de kan aldrig få pengene til at slå til, for deres månedlige overforbrug er hele 7000 kroner. Derfor er der hverken råd til uforudsete udgifter eller impulsive restaurantbesøg og slet ikke til at fejre Line og René kobberbryllup. Og da de aldrig har nogle penge, kan de heller ikke finde ud af at prioritere, hvad de virkelig ønsker at bruge penge på.
Tine-Marie Bladt på 38 år har tidligere arbejdet som stewardesse. Nu har hun fået nyt job og er gået ned i løn, men hun har ikke tilpasset sit forbrug til den nye, lavere indkomst. Derfor bruger hun og hendes 14-årige datter hver måned 4500 kroner mere, end de har. Dyre tøjvaner og en meget dyr hest presser budgettet ud over kanten. For at dække det månedlige underskud har Tine oprettet kontokort med meget høje renter, som kun gør den økonomiske situation endnu værre.
Selv om Lars Præst og Anita Kjeldsen kun er i begyndelsen af tyverne, har de allerede en samlet gæld på mere end 1.300.000 kroner. Lars er timelønnet kloakmester, og Anita er i lære, så de har 26.500 kroner udbetalt om måneden, men de bruger 35.000 kroner. Parret lader sig nemlig let friste og impulsshopper luksusting, de slet ikke har råd til. Men hvad værre er, så har de købt et hus fra 1780, der er i ringe forfatning.
Nina og Jakob flyttede sidste år ind i deres drømmelejlighed i Humlebæk med deres to små børn på tre og seks år. De synes egentlig, at de har orden i økonomien, og at de tjener nok til at kunne få det hele til at løbe nogenlunde rundt. Men kassekreditten er i bund, og det kniber med at få betalt af på kviklånet og de store boliglån. Så nu har de tilkaldt Luksusfældens to eksperter, Mette Reissmann og Jan Swyrtz. Jan og Mette opdager hurtigt, at det står langt værre til, end de var klar over.
Karina på 26 år og 32-årige Martin er begge pædagogstuderende. De har købt deres drømmehus i Jelling, hvor de bor med deres to dyre racehunde. Huset blev købt, inden de fik solgt deres lejlighed i Valby, som nu har været til salg i to år. Desuden lånte de 92.000 til en luksusrejse i 2008, fordi de håber, at det bliver sidste chance for en længere rejse inden de skal have børn. Selv om de begge arbejder ved siden af studierne, så hænger økonomien slet ikke sammen.
Naja på 42 år bor i hus i Helsingør med sin 17-årige søn Kasper - samt 2 hunde og 4 katte. Og så har hun en lille, grøn bil, som hun også holder meget af. Naja har lån i huset for 1,7 millioner, og derudover har hun forbrugslån og kassekreditter for næsten 250.000. Naja er livsnyder hun rejser og shopper alle sine penge op. Det har store konsekvenser for hendes økonomi. Selv om Naja har et godt job og en god indtægt, har hun givet op og prøver ikke en gang længere at styre sit forbrug.
Anne på 38 år og 44-årige René samt deres fem børn bor i en villa på Møn. De har lån i deres hus for 1,5 millioner, og derudover er der forbrugslån, billån og kassekreditter for ialt 1m2 millioner. Men med hus, bil, campingvogn, fem børn og en hund og en kat er der også rigeligt at bruge penge på.
Helle og Benjamin bor i en villa i Greve med deres to små drenge. Helle på 28 år arbejder i hotelbranchen, mens 29-årige Benjamin er uddannet bygningskonstruktør og vurderer forsikringsskader. De skylder 2,8 millioner og har overtrukket alle deres tre kassekreditter, så det strammer alvorligt til ved hver termin.For fem år siden købte Helle og Benjamin deres drømmehus, og siden da har de været i gang med at bygge om. Men der er stadig lang vej - og nu er pengekassen tom.
I Gevninge uden for Roskilde bor 48-årige Hanne og Jan på 49 år. De lærte hinanden at kende for fire år siden og har nu købt hus sammen. Desværre er Hanne stadig ikke kommet af med sin lejlighed i Roskilde, selv om den har været til salg i snart to år. Det presser parrets økonomi voldsomt. De skylder over 5 millioner væk.Hanne og Jan har villet starte helt på en frisk og har derfor brugt mange penge på huset.
Anja på 24 år er frisør, og 25-årige Martin er vvs-montør. De har købt et hus i Middelfart - finansieret med afdragsfrie lån - selv om at banken anbefalede dem at vente, til de havde afviklet deres forbrugsgæld og kassekreditter på næsten 400.000. Anja og Martin venter barn, og de vil gerne have styr på økonomien inden familieforøgelsen.Det unge par lever stadig, som de gjorde, før de købte hus, og inden de ventede barn. Martin har ikke indblik i økonomien og lader Anja styre den.
Maria og Morten bor på en gård på Als med deres to små børn. Maria på 27 år er i gang med en frisøruddannelse, og 26-årige Morten er sælger. De elsker livet på landet og har masser af plads at boltre sig på. Men gården er i dårlig stand, og den er overbelånt med 300.000. I alt skylder parret 1,9 millioner.Da Maria og Morten købte gården for to år siden, havde de mange drømme med stedet en gildesal, et rekreationshjem for dyr og en frisørsalon.
Lone på 32 år og 40-årige Frank bor i Hejnsvig ved Billund sammen med deres tre børn. Hun er SOSU-assistent og arbejder på sygehuset i Grindsted, og han er lastbilchauffør. De bruger over 24.000 mere, end de tjener hver måned og de skylder over 2 millioner.Lone arbejder op til 70 timer om ugen, og de lange arbejdsdage samt de økonomiske bekymringer tærer på hendes helbred. Hele familien lider under, at Lone og Frank knokler for at prøve at tjene nok penge.
Michelle på 23 år og 25-årige Thomas bor i en villalejlighed sammen med deres lille søn i Rødovre. Michelle er på barsel fra sit arbejde som pædagogmedhjælper, og Thomas er kølemontør. De har realkreditlån, boligkreditlån og forbrugslån, som alt i alt løber op i 1,9 millioner.Det er Michelle, der styrer økonomien i den lille familie men det er også hende, som bruger langt de fleste af pengene. Og Thomas er ikke helt klar over, hvor mange penge Michelle kan nå at købe ind for i løbet af en måned.
Stina og Johnny bor til leje i et rækkehus i Hvalsø ved Roskilde sammen med deres to drenge på 2 og 7 år. Stina på 28 år er under uddannelse som SOSU-assistent, og 36-årige Johnny er kørselsleder. Parret er livsnydere, og de elsker at hygge sig. De har lånt penge til alt, og nu tynger de højt forrentede forbrugslån - de skylder i alt 560.000.Hver måned rykker parret penge rundt på deres forskellige konti i forsøget på at betale alle regninger, men de kan ikke overskue situationen længere.
31-årige Trine er lærer, og Michael på 37 år arbejder som key account manager. De bor i en fremlejet lejlighed med deres lille dreng Sebastian på 7 måneder. Netop nu er Tine på barsel og får tiden til at gå med at shoppe. Hun søger bekræftelse i god stil og giver ofte flere tusind kroner for et stykke tøj eller et par sko. Samtidig knokler Michael og tager mere og mere overarbejde for at få økonomien til at hænge sammen.
Sussie og Bent bor fast med deres fire børn i en campingvogn i Norge. Bent tjener rigtig godt, men Sussie går hjemme, så deres samlede indtægt hænger langt fra sammen med udgifterne til deres milliongæld til et ukendt antal danske og norske kreditorer. Med de tre af børnene i privatskole og et hus i Danmark, der står tomt, er der masser af regninger, som ikke bliver betalt. Bent har opgivet at få det til at hænge sammen længere, så nu må Mette og Jan tage fat.
Lise og Jonas er kun i begyndelsen af 20erne og har allerede både villa, bil, motorcykel og en datter på to år. Men problemerne hober sig op. Lise er sygemeldt med dårlig ryg, og Jonas har lige mistet sit job som følge af finanskrisen. De bruger mange timer på netbank for at dække underskuddet på budgettet, men nu er der ikke flere penge at flytte rundt med. Desuden har banken lavet en alvorlig regnefejl, da parret skulle købe deres hus.
Therese er 32 og kontorelev, Jacob er 34 og brandmand, og de bor i hans andelslejlighed på Østerbro i København med deres tre sammenbragte børn. Til trods for gode, stabile indkomster, så hænger økonomien ikke sammen, Thereses enorme forbrug har givet hende en gæld i højtforrentede kviklån på over 400.000 kroner og al snak om penge udløser skænderier hos parret. Og nu skal de giftes, invitationerne er sendt ud til de 64 gæster men der er ingen penge til at holde festen for.
Anette og Per er begge 26 år, og de har en stor båd i Vejle Lystbådehavn. Både Anette og Per er ansat i det offentlige, og hver måned forsvinder lønnen nærmest ud i den tomme luft. De aner ikke, hvad de bruger pengene på, og Per har meldt ud, at Anette selv må klare overblikket over økonomien. Der er mange drømme. Og udover det frie liv på en båd, så omfatter listen videreuddannelse til Anette, bryllup og børn til dem begge.
Ann på 41 og Kenny på 39 år har en bruttoindkomst på næsten en million om året, men alligevel kan de ikke få enderne til at mødes. Ann bruger løs uden at tænke sig om, mens Kenny til gengæld bekymrer sig og sover skidt ved tanken om at skulle låne penge til sine, Anns og deres to drenges fremtidsdrømme. Og med årene er de blevet dårligere og dårligere til at tale om økonomien, indtil det nu truer deres parforhold.
Heidi på 37 og Lars på 41 bor med deres to børn i Egernsund i Sønderjylland. De har brugt en formue på at renovere og indrette drømmehuset, men nu har de solgt villaen med kæmpetab og er flyttet i et lejet hus. Lars motto lyder: Uden penge er man intet, og nu har parret standset alle afdrag til deres 18 kreditorer, fordi de ellers ikke har noget at leve for. Alligevel er Heidi og Lars fortsat med forbruget, senest har de brugt 10.000 på et hegn og 6.000 på en hundehvalp.
Naomi på 25 og Morten på 26 bor i en 48 kvadratmeter ejerlejlighed i Københavns Sydvestkvarter med deres datter Amalie. Han er elektriker, og hun er butikselev i en legetøjsforretning. Egentlig tjener de godt i forhold til deres faste udgifter, men de bruger deres penge helt forkert. De samler nemlig på hver sin størrelse modeljernbaner, en dyr hobby, og for at få plads til det hele, har de lejet et ekstra kælderrum under lejligheden. Desuden køber de store mængder takeaway.
Camilla på 29 og Daniel på 28 er en sammenbragt familie. De bor med deres tre børn i et rækkehus i Glostrup i Hovedstadsområdet. De har købt huset, selvom banken anbefalede dem at lade være, og nu sidder de med dyre pantebreve, de ikke kan betale. Faktisk er det endnu ikke lykkes dem at betale en eneste termin til tiden. De har ikke råd til at leve det liv, de lever, og det går ud over deres forhold. Daniel stikker af, når problemerne stiger ham over hovedet.
Rikke på 35 og Søren på 27 bor på et nedlagt landbrug i Ry, som de lejer. Søren måtte sidste år lukke sit transportfirma og er nu i voksenlære som VVSer. Rikke er på dagpenge og leder efter job, og familiens beskedne indkomst svarer slet ikke til parrets forbrug, og den gæld, som Rikke og Søren desperat forsøger at betale af på. Rikke og Søren har søgt om gældssanering, for tilsammen har de en gæld på over 1,5 millioner i usikrede lån.
Helle på 29 og Stephan på 26 bor i en lejet lejlighed i Høje Tåstrup nær København. Hun studerer til professionsbachelor i sundhed og ernæring, og han er tankvognschauffør hos et benzinselskab. Parret har været kærester i fem år, de kommer oprindeligt fra Aalborg, men flyttede til Sjælland, da Helle begyndte at studere for et lille år siden. De har egentlig en udmærket indkomst, alligevel siver pengene ud mellem fingrene på dem hver måned.
Cathrine på 24 og Kasper på 27 bor i en lejelejlighed i Hornslet på det sydlige Djursland. Sammen har de sønnen Noah på et halvt år. Kasper har lige skiftet job og kender endnu ikke sin nøjagtige løn, mens Cathrine går hjemme på barselsdagpenge med deres lille søn. Men parrets forbrugsgæld har vokset dem over hovedet, så de i dag slet ikke har overblik over, hvordan de skal betale den af igen. Det unge par bor i en stor 5-værelses lejlighed, har bil og dyre vaner.
Jeanette på 29 år og Lars på 30 år bor sammen med deres to døtre på 6 og 3 i landsbyen Stenlille mellem Roskilde og Ringsted. De har kendt hinanden, siden de var teenagere, og sammen har de købt deres drømmehus, to biler og en motorcykel. Jeanette er i gang med en uddannelse som social- og sundhedshjælper og er på elevløn. Lars er specialarbejder, men er blevet ramt af finanskrisen og har derfor gået arbejdsløs i tre måneder.
Shela på 23 år og Jan på 25 år bor sammen med deres 2-årige søn Oliver i en lejebolig i Greve. Shela er i gang med at tage en HG, og Jan arbejder som skraldemand. Parret har været kærester i snart fire år, og i al den tid de har kendt hinanden, har de levet over evne. De skylder knap 300.000 kroner i ren forbrugsgæld. De er nu kommet så langt ud, at de ikke har råd til at betale alle deres regninger. Shela har problemer med vægten og trøsteshopper tøj, og Jan bruger både tid og penge på spillemaskiner ude i byen. Derfor er Mette og Jan nødt til at sætte ind med professionel hjælp, så parret kan blive konfronteret med deres laster og få bugt med den dårlige økonomi.
Shila på 34 år bor sammen med sine to døtre i en lejet lejlighed i Hvidovre nær København. Hun er kontoruddannet, men er i øjeblikket på dagpenge. Shila har en samlet forbrugsgæld på over 400.000 kr. Pengene er brugt på tøj, sko, tasker og koncerter. Shila er blevet afhængig af penge fra sin mor for at få økonomien til at hænge sammen. Men i stedet for at bruge pengene på mad og regninger, køber hun bare flere sko og tasker. Jan Swyrtz og Mette Reissmann må derfor sætte en stopper for hendes dyre forbrugsvaner og forklare hende, at hendes lån blot vokser, og at moren er med til at opretholde hendes høje forbrug.
Thomas på 28 år er single. Han er lige flyttet ind i en 2-værelses lejelejlighed på Frederiksberg. Han er også netop startet med at læse til serviceøkonom og gået fra en god månedsløn til en tilværelse på SU. Thomas er vild med mærketøj, dyre solbriller og ure. Han har også en del sportsudstyr, som aldrig er brugt, adskillige laptops og spil. Al hans luksus er finansieret med forbrugslån - en samlet gæld på 413.000 kr.
Yvonne på 37 og René på 32 bor med deres i alt tre sammenbragt børn i Renés parcelhus i Kliplev i Sønderjylland. Hun arbejder som leder i en SFO og han er autolakerer. Parret er lige blevet gift og drømmer om en tilbygning til huset, men kan ikke se hvordan de skal få råd til det, da René netop er blevet fyret. Parret har igennem det sidste år haft en rimelig indkomst, men de har ingen kontrol over deres forbrug og hverken René eller Yvonne kan se en vej ud af Renés store forbrugsgæld. René har møbleret sit nyindkøbte hus for lånte penge og har sågar taget ekstra lån for at betale de gamle af. Regningerne skal nu betales og René må lægge sin livsstil fuldstændig om. Yvonne må se virkeligheden i øjnene og Mette forklarer hende, hvilke konsekvenser det får for hendes økonomi, at hun har giftet sig med en mand i dyb gæld. Eksperterne må tage nogle drastiske beslutninger for parret for at redde deres skrantende økonomi.
Karsten på 24 år og Marlene på 22 år bor i en lejelejlighed i Esbjerg. Han er bygningsmaler, og hun vil gerne i gang med at uddanne sig til sosu-hjælper. Sammen har de datteren Celina på knap et år. De drømmer om eget hus, hvor de kan få plads til endnu et barn, men den drøm er årevis fra at blive virkelig, derfor har de ringet til Luksusfældens eksperter. Marlene og Karsten har til sammen en gæld på 370.000 og Karsten står i RKI. Pengene er brugt på biler, de har en bil, et kolonihavehus og en campingvogn, en livsstil de slet ikke har råd til. Hvis deres drøm nogensinde skal blive til noget, må de af med deres gæld og starte på en frisk. Derfor må de skille sig af med campingvogn og kolonihave.
Lene på 44 år og sønnen Sebastian på 13 år bor til leje i en lille lejlighed i Vanløse. Til dagligt arbejder Lene som afdelingsradiograf på Glostrup Hospital og har, hvad hun selv kalder 'en rigtig fornuftig indtægt.' Men pengene slår slet ikke til i det lille hjem, og Lene ved ikke, hvor de forsvinder hen. Sebastians konfirmation nærmer sig, men Lene har ingen opsparing og kan heller ikke optage flere lån, sålænge hun står i RKI. Hun frygter, at hun ikke får råd til at holde den fest, hun så inderligt ønsker at holde for ham. Lene har oparbejdet en forbrugsgæld på over en halv million. Pengene er gået til rødvin og røde bøffer, men nu skal regningen betales og det kan i værste tilfælde gå ud over Sebastian.
Sabrina på 19 og Jaspar på 23 bor i Farum nord for København. Sabrina er snart uddannet som SOSU-hjælper, og Jaspar arbejder som VVS-mand. De to, har på trods af deres unge alder, allerede oparbejdet en forbrugsgæld og et billån på over 450.000 kroner, og stakken af ubetalte regninger vokser stødt måned for måned. For at spare på huslejen er parret flyttet ind hos Jaspars forældre på hans 17 m2 store værelse med hunden Emma. Om tre måneder bliver Sabrina og Jaspar forældre, og inden da vil de gerne have fundet deres eget sted at bo. Men det kræver nogle ofre, og Jan Swyrtz og Mette Reissmann får deres sag for i kampen om at overbevise parret om, hvad der kan lade sig gøre økonomisk.
Janette på 25 år og Christopher på 26 år bor med deres to små sønner i Ullerslev. Hun er lærerstuderende og han er arbejdsmand på et autoophug, men er dog lige for tiden på barsel. På blot fem år har parret oparbejdet en gæld på 1.4 millioner kroner. En mindre del af pengene er tab fra en tidligere tvangsauktion, men over en million kroner er ren forbrugsgæld. Pengene er brugt på møbler, dvd'er, legetøj til børnene, biler og lignende. Nu er Janette og Christopher så langt ude, at de har boycuttet deres økonomi. Det vil sige, at parret har standset samtlige betalinger og håber på en gældssanering. I mellem tiden vokser gælden voldsomt. Jan Swyrtz og Mette Reissmann kommer derfor på en næsten umulig opgave. De skal have parret til at indse, at en gældssanering aldrig vil komme på tale, og at de skal i gang med at betale af på gælden, selvom de ikke får bugt med den de første mange år. Det drejer sig om at gøre det moralsk rigtige.
Grete på 36 år og Bent på 44 år er gift og har sammen fire små drenge. Grete er turnuslæge på Odense Universitet Hospital. Bent er oprindelig bankmand, men blev fyret for et år siden og arbejder nu midlertidig 30 timer om ugen som Business development manager.
Cathrine og Kent på 32 år bor med deres to døtre på 3 og 6 år i Løjt Kirkeby i Sønderjylland. Hun arbejder som pædagog i en naturbørnehave, og han har tidligere haft sin egen tøjbutik, men er nu uden arbejde. Familiens økonomi er tynget af den gæld Kent har fra sit tidligere firma. Kent har ikke haft et fast arbejde siden han trak sig ud af butikken. Cathrine må forsørge hele familien egenhændigt på en pædagogløn, og derfor er der hverken råd til at betale alle regninger eller til at afvikle den store firmagæld. Derfor bliver Jan Schwyrtz og Mette Reissmann nødt til at tage drastiske midler i brug for at få parrets økonomi på rette spor.
Marianne på 37 bor i Edinburgh i Skotland. I 2004 tog hun sin drømmeuddannelse som pilot. Hun finansierede selv uddannelsen på over 800.000 kroner, men hendes far måtte kautionere for de 300.000 kr. og banken tog pant i familiens kolonihavehus for 450.000. Marianne har fuldstændig mistet overblikket over sin gæld, og hendes mor Birgitte er meget bekymret for datterens fremtid.
Louise på 22 og Tonni på 26 bor med deres to børn i et lejet rækkehus i Fredensborg. Louise er kassedame, men lige for tiden er hun sygemeldt og har planer om at starte på HG. Tonni er arbejdsløs salgsassistent.
Igennem årene har May-Britt oparbejdet en forbrugsgæld på knap 300.000 kr. Og af frygt for at være en dårlig mor, har hun mere end svært ved at sige nej til de to teenageres konstante krav om flere lommepenge til tøj, cigaretter og fornøjelser. For at gøre ondt værre, så har May-Britt fuldstændig mistet overblikket over sin økonomi, og derfor hun har de seneste 6 måneder Valgt helt at slet ikke at åbne rudekuverterne, der i en lind strøm vælter ind af brevsprækken. Fogedretten venter forude, og det er allersidste udkald hvis Mette og Gustav skal nå at rette op på familiens dårlige vaner og den skrantende økonomi.
Mia på 30 og Anders på 32 år bor med deres i alt tre sammenbragte børn i et lejet rækkehus i Herfølge. Hun er for tiden arbejdsløs og han er slagtermester. Parret drømmer om et større sted at bo.
Lene på 45 og Dennis på 47 bor i en campingvogn i Fårevejle på Sjælland. Hun arbejder som skolelærer og han er IT-supporter. Parret har et kæmpestort hus i Holsted i Jylland.
Troels på 42 og Tascha på 30 år, bor sammen med deres to små børn Vitus og Vega i et dejligt hus i det naturskønne Tybjerglille Bakker på Sydsjælland. Troels er overlæge på et sygehus. Tascha er sygeplejerske.
For fem år siden købte de et nedlagt landbrug, som de har renoverede for mere end 200.000 kr. Men husets tag er utæt og Kenneth og Tine ved ikke, hvor de skal finde pengene til at få det lavet. Allerede nu drypper det ind, så Mette og Gustav bliver nødt til at få hjælp udefra til at vurderer, hvor skidt det står til med ejendommen. De skylder i alt næsten 1,1 million kroner og banken har sagt at de ikke kan låne flere penge. Alligevel kører Kenneth fortsat til Tyskland tre gange om ugen for at handle. Derfor vil Mette teste om det overhovedet kan svare sig, at købe ind i Tyskland? Tine og Kenneth vil rigtig gerne have styr på økonomien, men spøgsmålet er de klar til at gå hele vejen? Luksusfældens eksperter trimmer nemlig økonomien i en sådan grad, at det bliver mere end svært for parret at vælge, hvor og hvordan de fremover skal bo
Mie på 28 og Lars på 35 år har kendt hinanden i et år, og er nu lige flyttet sammen i Lars lejlighed i Brønshøj tæt på København. De er begge pædagoger, men mens Mie indtil nu har levet en studieværelse som alenemor med datteren Natalie på 7 år, har Lars levet en drengerøvstilværelse med mange fester, ferier og fornøjelser. Det forelskede par har nu besluttet sig for at stifte familie. Mie er allerede gravid, og snart vil de giftes.
For tre år siden købte parret den grund, de skulle bygge deres drømmehus på. Men desværre slap pengene op, inden de blev færdige med at bygge huset, så de var nødt til at sælge grunden med et tab på næsten en halv million kroner. For Line og Per ser fremtiden rigtig sort ud. Og det er stadig meget svært for dem at erkende, at deres samlede gæld på 700.000 kr. betyder, at der går 18 år, før de igen kan puste liv i drømmen om at eje deres eget hus. For Mette Reissmann og Gustav Juul bliver den helt store opgave at få parret til at lægge fortiden bag dem og se lyst på fremtiden og begynde at drømme igen.
Ved siden af har hun sin egen virksomhed, hvor hun laver tolkearbejde. Desuden har hun taget et ekstra job, som støttepædagog. Maya bor i en af Danmarks dyreste bydele, med masser af fristelser. Østerbro indbyder til at bruge mange penge og det er lige præcis, hvad Maya ikke har. Faktisk skylder hun 400.000 kroner fordelt på 11 kreditorer, der bare venter på at blive betalt. Derfor sætter Mette og Gustav ind på flere niveauer og endevender både Mayas privat- og virksomhedsøkonomi. Og det viser sig hurtigt, at Maya har brugt flere penge på cafebesøg, byture og skønhedsprodukter end på at pleje sin økonomi. I bunkerne af ubetalte regninger, breve og papirer finder eksperterne hurtigt ud af, at Maya faktisk kan få en økonomisk håndsrækning, som kan gøre det endnu nemmere for hende at blive gældfri.
For tre år siden købte parret et hus, der ikke skulle sættes i stand, men det er alligevel endt med, at Henrik har lavet en gennemgribende renovering af stort set hele huset for lånte penge. Selv møblerne er købt for lånte penge. Det næste projekt er det manglende børneværelse til den yngste søn og det skal også laves for penge, de ikke har. Det er Henrik, der står for byggeriet, mens Linda styrer økonomien med hård hånd. Hun har et sindrigt system med omkring 15 konti og utallige transaktioner, som Henrik fuldstændig har mistet overblikket over. Det går Henrik meget på og hver gang, han forsøger at tale økonomi med Linda, går bølgerne højt og det ender med, at Linda går. For Mette Reissmann og Gustav Juul bliver det et spørgsmål om at få parret til at indse, at de simpelt hen ikke har råd til det hele og give dem det forkromede overblik. Det store spørgsmål er, om der overhovedet er råd til, at Linda kan starte på sit drømmestudie?
Michael på 31 år og Kirstine på 28 år bor i et lejet hus Hammel sammen med deres tre små børn. Kirstine studerer til social og sundhedsassistent og sælger økologisk tøj i sin fritid, mens Michael er butikschef i Fakta. I fritiden er de begge ivrige rollespillere. Selvom de begge arbejder hårdt for at få pengene til at slå til har de stadig kronisk ondt i økonomien. Parrets konti går i minus hver måned.
Angelina på 21 år og Jesper på 27 år bor i en lejelejlighed på Islands Brygge i København. Angelina arbejder i kundeservice i et call center og Jesper er sælger i en telebutik. For lidt over et år siden blev Angelina smidt ud af sin andelslejlighed, fordi hun ikke længere kunne betale sin husleje. Nu er lejligheden endelig blevet solgt af andelsforeningen, men salget resulterede i et tab på 400.000 kr. Det betyder, at parret tilsammen har en gæld på næsten 800.
Forbrugsfesten er på sit højeste hos Agnete på 19 år og Simon på 21 år fra Haslev på Sjælland. Parret har sammen købt en helt ny bil og nye møbler til Simons lejlighed, mens Agnete har shoppet mærkevarer som Gucci og DNKY for Simons penge.
Luksusfælden rykker denne gang over Øresund, hvor Sacha på 28 år og Claus på 30 år bor med deres tre sønner i Hurva i Skåne. Sacha har været hjemmegående i fire år, men er nu begyndt at videreuddanne sig til sygeplejerske. Claus er bagageportør i Københavns Lufthavn. Claus har altid haft problemer med gæld. Han tog sit første hurtiglån som 18-årig og siden da er det blevet til en samlet forbrugsgæld på 750.000 kr.
I Skagen er der iskold luft mellem Maja og Paw og deres bank. Så luksusfælden kommer forbi for at tø forholdet op, og samtidig ruske parret ud af magtesløsheden. I denne uge er Luksusfælden på besøg hos lastbilchaufføren Paw og sosu-assistenten Maja der lever sammen med deres to børn, Caroline på 6 og Frederik på 2 år i en lejebolig I Skagen. Parret har i lang tid levet over evne, og økonomien er kørt så langt i bund, at banken har smækket kassen i.
I Tuse Næs ved Holbæk bor Tim og Janni bor sammen med datteren Emaly på 1½ i et lille sommerhus. Der flyttede de ud for otte måneder siden for at spare penge. Men fordi huset ikke er bygget til den danske vinter har parret nu brugt mange penge for at opgradere huset. Penge, som de har lånt af Jannis mor. Nu har kommunen så ophævet den midlertidige dispensation og det betyder at parret ikke længere kan bo lovligt i sommerhuset.
Frisøren Gitte på 45 bor i Kolding med børnene Carl på 14 og Cathrine på 17, mens sønnen Christoffer på 21 er flyttet hjemmefra. Gitte havde en søn mere indtil for fem år siden, hvor han pga. sukkersyge døde af syreforgiftning bare 17 år gammel. Gitte går helt i sort og kan hverken arbejde eller tage sig af sin økonomi. Indtil banken 1½ år senere hiver fat i hende og fortæller, at hendes kassekredit er steget fra 85.000 til 220.000 kr. og nu går den ikke længere.
Tina på 32 år og Flemming på 36 år er gift og bor med deres fire børn i eget hus i den lille landsby Maugstrup i Sønderjylland. Udadtil ser alt idyllisk ud. Tina arbejder som sosu-assistent, men har de seneste 10 måneder været på barsel fra sit job som social og sundhedshjælper. Flemming arbejder som renovationsmedarbejder. De økonomiske problemer har givet voldsomme skænderier i det lille hjem og derfor har både Tina og Flemming allerede underskrevet skilsmissepapirerne.
Sarah på 24 år og Jesper på 26 år bor i Frederiksværk med deres to små piger. Jesper arbejder som sælger i en butik, mens Sarah har fået job som souschef i en dagligvarebutik. Familien har i lang tid haft underskud på husholdningsbudgettet, fordi Sarah har været uden job. Det har dog ikke fået hende til at skrue ned for hendes lyst til at shoppe. Huset bugner af legetøj til pigerne og Dvd-film til parret. For at finansiere sit store forbrug har hun optaget hurtiglån bag om ryggen på sin mand.
Vinni på 20 år og Esper på 25 år bor sammen med deres søn Oliver på 16 måneder i et hus i Haslev, som ligger i Midtsjælland. Esper og Vinni er livsnydere med alt, hvad dertil hører. De elsker at spise god mad og hygge sig foran fjernsynet med cola, slik og chips. Den usunde livsstil har efterhånden sat sine aftryk på økonomien, der lider hårdt under parrets store købetrang.
Camilla på 24 år og Daniel på 25 år bor med deres datter Liv på 2 år i eget hus i Mern på Sydsjælland. Camilla har de seneste fire måneder været arbejdssøgende efter en lang periode som pædagogmedhjælper. Daniel er selvstændig tømrer, men firmaet et godt på vej mod konkurs. Indenfor det seneste år er Daniels firma blevet snydt for 250.000 kr. Et beløb Daniel har betalt til annoncer, som han aldrig har fået noget for.
I Holbæk står 42-årige Claus overfor et opgør med hans livslange teenagetankegang. Spørgsmålet er, er han voksen nok til at sige farvel til et liv, hvor fornøjelser altid har vejet tungere end forpligtelser? Claus er single, blikkenslager, og weekendfar for sine to børn på 5 og 7 år. Han elsker musik, koncerter og festivaler og den slags SKAL der bare være råd til også selvom der ikke er.
Zakia på 30 år bor alene sammen med sin søn Chafik på 8 år i Københavns Nordvest kvarter. De seneste ti år har hun arbejdet som Key Account Manager, men lige nu er hun jobsøgende. Zakia har levet en ret omtumlet tilværelse som alenemor.
Fortidens økonomiske synder indhenter deltagerne i Luksusfælden, hvor deltagernes barnlige opførsel og forbruget af fastfood er større end nogensinde.
På en stille villavej i Solrød Strand venter der Luksusfældens eksperter en af de sværeste økonomiske udfordringer, som eksperterne nogensinde har set. Dorthe på 37 år er jobsøgende og Kristian på 39 år arbejder som vagt på et stort hotel i København. Parret har været kærester i 2 år. Men det er næppe ærlighed omkring økonomien, der har præget deres forhold. Snart åbner sig der en økonomisk virkelig for Dorthe, som ligger langt fra den version, som Kristian har fortalt. Sammen skal de træffe nogle svære beslutninger, som får store konsekvenser for hele familien.
René er 24 år og uddannet salgsassistent. Han er lige nu arbejdssøgende, så han har masser af tid til sin fritidstjans, som opråber i den lokale bankoklub og til at bruge penge på byture over hele landet og dyre mærkevarer. Overforbruget har skabt en gæld på 250.000 kroner, hvoraf de 50.000 kroner er lånt af hans mor og to brødre, der er intetanende om, hvad deres penge i virkeligheden er gået til. Først må René forstå, hvordan hans overforbrug er finansieret inden eksperterne indkalder til familieråd, hvor René skal fortælle sandhedenÂ…
Der er kaos på alle fronter hos Anja på 25 og Michael på 29 år, der bor i Gistrup, lidt syd for Aalborg. De har en ustabil og uholdbar boligsituation, hvor de er flyttet tre gange indenfor de seneste to år. De har to børn sammen, Michael har yderligere to børn fra et tidligere forhold, tre hunde og en bil, der for lille til hele familien. Nu bor de til leje i et hus, som de skal være ude af om 4 mdr. Og oveni det har Michael et hus med sin eks-kæreste, som ikke længere er lejet ud. Så nu sidder de med dobbelt husleje i en økonomi, der i forvejen er skudt i sænk af parrets massive overforbrug. Der er med andre ord nok at tage fat på for Luksusfældens eksperter.
Benita på 38 år arbejder i hjemmeplejen og bor i et lejet hus i Munkebo sammen med sine to døtre, Asisa og Alberte. For et år siden blev Benita skilt - og det var startskuddet til et liv med økonomisk kaos. Derfor har hendes veninde gennem 20 år, Carina, meldt hende til Luksusfælden. Alene det seneste år har Benita lånt for 100.000 kr., så gælden nu er oppe på 250.000 kroner. Hver måned forsvinder lønnen som dug for solen og det er ikke kun hendes egne penge, hun bruger: Senest har hun formøblet hele den opsparing, som skulle have været brugt til en ny cykel til datteren Asisa. Louise og Gustav har nok at lave for at få Benita på ret køl igen, og undervejs bliver der sat prismærker på alt i Benitas hjem, der bliver tjekket indkøbsadfærd i supermarkedet, og eksperterne får hende ud i hårdt, manuelt arbejde for at få rettet bare lidt op på tingene.
Snezana og Bo er begge 28 år og bor med deres to-årige søn i lille lejlighed på 53 m2 i Rødovre. Det kniber det med pladsen og parret føler sig stavnsbundet. Ejerlejligheden er nemlig faldet meget i værdi.
Jannik på 22 år bor i Københavns Nordvestkvarter og arbejder som pædagogmedhjælper. Han siger selv, at han aldrig har lært at have med penge at gøre og at det måske er årsagen til, at hans økonomi er kommet helt ud af kontrol.
Mette og Ronnie bor nær Kalundborg. Mette bruger mange penge og timer på sin sport. Desværre har hun også i sin fortid brugt mange penge på et boligeventyr. Ronnie havde ikke haft store problemer med økonomien før han mødte Mette.
Karina og Jesper bor i den vestjyske by Stadil. Parret har optaget det ene forbrugslån efter det andet og i dag skylder de knap 700.000 kr. på de højtforrentede lån. Nu er regnskabets time kommet og regningerne skal betales, men parret har ikke flere penge og rykkerbrevene vælter ind af døren. Det er især Jesper, der har brugt pengene på en udsvævende livsstil med byture, spillemaskiner og cigaretter. Så nu skal parret finde hinanden igen og blive bedre til at samarbejde om deres økonomi.
Temperamenterne raser i den lille midtjyske by, Klovborg. For her kan Claus og Diana ikke tale om økonomi, uden at de bliver uvenner. Det er især Claus, der har behov for at smadre tallerkener og rase ud ved at kaste en økse i væggen i garagen. Derfor sætter Luksusfælden ikke kun ind overfor de økonomiske problemer, men også på at få parret til at tale fredeligt sammen. Efterhånden som eksperterne får gravet sig længere og længere ned i sagen indser de, at Diana ikke har arbejdet i mange år.
I Viborg går Claus rundt med svedne håndflader og kronisk dårlig samvittighed. Det er nemlig hans fortid med masser af forbrugs- og Quicklån, som sætter en stopper familiens drømme.
Hos Camilla fra Vemmedrup ved Køge gør Luksusfælden mere end bare at få styr på økonomien. Singlemoderen til to drenge har nemlig måttet opgive sin drømmeuddannelse, fordi hun ikke kunne forsøge sin familie og samtidig afdrage på sine mange lån.
I Askerød syd for København er der virkelig luksus for alle pengene. Rikke elsker mærkevarer og køber tit Louis Vuitton tasker og accesories også selvom det betyder, at hun skal tage hurtiglån for at få mad på bordet.
I Fakse Ladeplads kan Britt og Kenneth ikke få hverdagen til at hænge sammen uden at låne af familien hver måned. Parret synes det er pinligt og er begge voldsomt tynget af situationen.
Sæsonens to første programmer stiller eksperterne overfor den største gæld i Luksusfældens historie: Ikke mindre end 5,8 millioner kroner! Så meget skylder den nuværende model, playboyen og jetsetteren og tidligere professionelle tennisspiller Frederik Fetterlein nemlig, efter at han gik personlig konkurs i 2011. Selvom han toppede som nr. 75 på verdensranglisten og tjente mange penge i nogle år, så holdt pengene ikke evigt.
Sæsonens to første programmer stiller eksperterne overfor den største gæld i Luksusfældens historie: Ikke mindre end 5,8 millioner kroner! Så meget skylder den nuværende model, playboyen og jetsetteren og tidligere professionelle tennisspiller Frederik Fetterlein nemlig, efter at han gik personlig konkurs i 2011. Selvom han toppede som nr. 75 på verdensranglisten og tjente mange penge i nogle år, så holdt pengene ikke evigt.
Sender man penge ud i universet, så kommer de tilbage på et senere tidspunkt. Benedikte har levet efter den devise de seneste mange år, men pengene er forsvundet og der er ikke tegn på, at de kommer tilbage igen. Benedikte på 35 og Robert på 30 har boet sammen i to et halvt år. Benedikte er oldebarn af den berømte danske cobramaler, Carl-Henning Petersen, og har derfor arvet en stor sum penge.
Michael er murer og har et godt, fast job og ved siden af dyrker han cykling på højt niveau og lever i øvrigt sundt. Men han bærer på en byrde. Han har en kæmpegæld, bla. på grund af et hus, som han totalrenoverede til sig selv og sin daværende kæreste for forholdet gik i stykker og efterlod Michael med et minus på 600.000 kroner. Han går meget op i, at tingene skal være af god kvalitet. Men det koster og han har bla. lånt 35.
Sofie på 41 år er virksomhedskonsulent og alenemor og bor på Amager i København med sin 19-årige søn Magnus. De to er stærkt knyttet til hinanden og Sofie fungerer i det daglige nærmest som bank for Magnus. Det løber op, i en enkelt måned talte Sofie, at hun havde givet Magnus 5.036 kroner. Og æblet falder ikke langt fra stammen.
Mona og Jesper har besluttet sig for, at Luksusfælden er sidste chance. Hvis ikke Louise og Gustav kan gøre noget ved deres situation, så gå de fra hinanden. Parret bor i Korkendrup i nærheden af Nyborg. De har været kærester i snart fire år, de er forlovet og bor sammen med Monas søn Markus på 4 år og deres fælles datter Emma på 2½ år. Mona står for alt det praktiske i hjemmet og for deres privatøkonomi, fordi Jesper er ordblind.
Cæcilie på 20 år og Thomas på 28 år har været kærester i snart et år og boet sammen i 4 måneder. Cæcilie er gravid, og snart skal de have deres fælles barn. Cæcilie har meldt Thomas til Luksusfælden, fordi han efterhånden skylder 26 forskellige kreditorer mere end 453.000 kroner. Thomas har intet budget, og bruger sine penge, så snart de er tjent.
Merethe på 29 år arbejder 50 timer om ugen for at få hverdagen til at køre rundt, men hun er stadigvæk bagud med regningerne. I mange år hun levet over evne og optaget det ene lån efter det andet i forsøget på at købe sig lykkelig. Hendes hjem ligner noget, der er taget ud af et boligmagasin, men det pæne billede er ved at krakelere og Merethe kan slet ikke overskue sin økonomiske situation mere.
I Køge har Tanja, Christian og deres datter Silke længe levet med et alt for højt forbrug. For et år siden fik Tanja en erstatning på over 100.000 kroner, som var med til at hæve deres forbrug markant. Men mens pengene slap op, fortsatte forbruget, og nu er de kommet i økonomiske vanskeligheder. Christian er lastbilchauffør og arbejder 12 timer om dagen, så han er stort set ikke hjemme i hverdagen.
I denne uge rykker Luksusfældens to eksperter ind hos partypigen Sascha i Næstved. Sasha er 23 år og er nødsaget til at have to jobs for at få pengene til at slå til. I hverdagene arbejder hun som social- og sundhedshjælper og hver anden weekend som bartender. Sascha er mor til William på 4 år, men grundet hendes dårlige økonomi bor han primært hos sin far og er kun hos Sascha fire dage hver anden uge.
Der hersker ingen tvivl om, at Heidi og Allan fra Ringsted elsker hinanden meget højt. De har kendt hinanden hele livet og sammen har de to børn. Det lyder som den helt store kærlighedshistorie, men fortiden forfølger dem. For 10 år siden gik parret fra hinanden i en kort periode, men Allan nåede at købe et hus med en anden kvinde. Da Heidi og Allan atter fandt sammen igen, endte huset på tvangsaktion, og i dag sidder Allan tilbage med en enorm gæld.
Karina og Thomas og Karinas søn Nicki bor i Hørve på Sjælland. De har kendt hinanden i et år og de elsker at give hinanden dyre gaver. De har købt nye møbler til huset, som de for nyligt er flyttet ind i og der bliver hygget med slik og sodavand om aftenen. Problemet er, at det er Thomas' familie der gennem lån finansierer gaverne og gode liv. Thomas forældre har været nødt til at sælge deres bil, fordi de ikke havde råd til den, fordi parret låner så mange penge af dem. Thomas har til gengæld aldrig manglet biler. Han har købt over 30 biler gennem de sidste 12 år. Det har været en dyr hobby og Thomas har bragt en masse af gammel gæld med ind i forholdet med Karina. En gæld som Karina ikke vidste noget om. Der er løgne, fortielser og familiedrama når luksusfældens tre nye eksperter starter en ny sæson op. Der er masser at tage fat på, men er det overhovedet muligt for eksperterne, at vende den synkende skude og samtidig banke noget fornuft ind i hovedet på det uansvarlige par..
Claus og Annes liv er kaos og ude af kontrol. De har fuldstændigt mistet overblikket over deres økonomi. De har et utal af små og store lån på samlet 1,2 million kroner. Det meste af gælden har de opgivet at betale af på. Parret aner ikke, hvad de skal gøre. Når snakken falder deres tre fælles børn, bryder Anne sammen i gråd. Situationen tærer på parforholdet og skænderier er en del af dagligdagen.
Katjas hverdag er ved at bryde sammen. Hun er netop blevet skilt og kan ikke overskue, hvordan hun skal få hverdagen som alenemor til tre små døtre på 1, 2 og 9 år, til at fungere. Sammen med sin eksmand har hun oparbejdet en massiv gæld, og efter hun er blevet alene, bliver regningerne og afdragene til den store mængde kreditorer ikke betalt. Samtidig fortsætter Katja forbrugsfesten. Katja arbejder som sosu-assistent og dagen går med arbejde og pasning af børnene.
I landlig idyl på Fyn, i Gislev, bor Rico og Heidi og deres 3 børn. Men hverdagen er langt fra idyllisk for Rico, der knokler som en gal for at holde familien økonomisk oven vande. Men det er svært at få hverdagen til at hænge økonomisk sammen.
I Næstved bor det unge lesbiske par Trine og Denise, som har kendt hinanden i under et år. Parret elsker at feste og turnerer ofte byens barer. Men det er dyrt at se godt ud, og de bruger anseelige summer på hårfarve, extensions og solarium.
Rene er uddannet tømmer og Gitte er sygeplejerske på barsel, med parrets første barn Valdemar. René har brugt næsten al ledig tid det sidste halvandet år på byggeriet af familiens drømmehus. Der er kun brugt de bedste materialer.
Tina og Allen bor i Munkebo, på Fyn, i deres eget hus. Sammen har de sønnen Gustav på 7 år og Tina har drengene Martin og Andreas på 16 og 13 år fra et tidligere forhold. Allan arbejder med IT og Tina er uddannet bogholder. Tina er dårligt gående på grund af overvægt og hun har en el scooter og en handicapbil til at transportere sig rundt i. Tinas sygdom kombineret med parrets dårlige økonomi gjorde, at de sidste år flyttede hver for sig. De har gået i parterapi og flyttede for kort tid siden sammen igen. På trods af en indkomst tæt på en million kr. om året kan parret stadig ikke få dagligdagen til at løbe rundt.
Højt at flyve, dybt at falde, det motto har Sussi La Cour levet efter længe, og hun har fløjet højt, men i sandhed også oplevet stor nedtur.
Sussi La Cour også kendt som Katja Kean og Katja K, er gået fra et liv på første klasse omgivet af luksus, til et liv som spartansk studerende, efter en konkurs med sit undertøjs firma, og med en gæld på over en halv million kroner.
30-årige Morten har regninger og lån for flere hundrede tusinde. Penge, som kreditorerne hidtil har måttet se langt efter. I stedet har Morten købt elektronik for over 50.000 det seneste år og sammen med sin kæreste Anja på 18 år, har han prioriteret restaurantbesøg, luksusdagligvarer og en dyr lejlighed i hjertet af Aalborg. Men med Mortens dagpenge og Anjas elevløn er der ikke råd til et luksusliv. Slet ikke, når regningerne skal betales.
Anne på 35 er sygeplejerske og shopaholic. Hun bruger alt for mange penge på at shoppe, og nogle gange er det så slemt, at der ikke er penge til varm mad til hende og børnene. Og til trods for at hun arbejder som sygeplejerske, ryger hun hver dag.
Channie på 27 bor sammen med sin kæreste, to børn og sin svigerfar uden for Herning. Men bag facaden er idyllen krakeleret. Channie og hendes svigerfar kan ikke enes og nu er skænderierne efterhånden blevet afløst af iskold luft mellem de to.
39-årige Makaya elsker at rejse, gerne på spirituelle rejser til eksotiske destinationer i hele verden. Samtidig er hun enlig mor til to teenagepiger på 19 og 14, der ofte er med turene. De bor til daglig i en lille lejlighed i Helsinge.
Trine og Kim har en sammenbragt familie med hele fem børn. Men de har også en stor gæld der belaster deres budget så meget, at parret har optaget nye lån for at kunne betale regninger. Kim slæber rundt på gæld fra en firmakonkurs.
Tanja og Lasse fra Ejstrupholm har været kærester i to år. Tanja har en datter fra et tidligere forhold, men sammen venter Tanja og Lasse sig nu en lille ny. Tanja har en stor gæld på 800.000 kr. med sig ind i forholdet til Lasse.
Økonomien fylder alt for meget i Camillas liv og har fuldstændig suget alt glæde ud af hende. Udover en stor gæld med ekskæresten har Camilla også stjålet over en halv million kroner fra sin tidligere arbejdsplads.
Leon på 38 og 22-årige Sabrina fra Havdrup har intet overblik over deres økonomi, men de ved, den sejler. De hader at åbne posten og når de endelig gør det, ryger rudekuverterne ned i en kasse, uden at blive åbnet.
Marianne på 31 og 27-årige Lasse fra Taastrup er netop blevet forældre til deres andet barn. Men det, der skulle være ren lykke, er også en kilde til frustrationer især for Lasse. Regningerne hober sig op.
34-årige Leif og Julie på 33 har boet i eget hus i Lundby siden 2007, hvor de lånte til både hus og istandsættelse. Nu føler de at pengene forsvinder mellem fingrene på dem, og hver måned er en kamp for at afbetale på deres mange lån.
34-årige Martin er mekaniker og bor alene med sønnen Nicklas på 14 år. Martin har en stor forbrugsgæld og høje udgifter, så når de faste udgifter er betalt, er der ingen penge til overs til basale ting som mad og tøj.
52-årige Johnny fra Køge lever, på overfladen, det gode liv. Med ridning, sejlads og ferier, som han tilsammen bruger næsten 50.000 kroner på om året. Men bag det velfungerende ydre er det hele ved at ramle. For Johnny har en 23 år gammel gæld fra en tvangsauktion en gæld, han har ignoreret, mens han er fortsat med at låne penge hvor end det kunne lade sig gøre, endda fra sin 15-årige datters opsparing.
38-årige Anja fra Brøndby Strand, bor i en lejlighed med sine tre børn. Hun har en stor forbrugsgæld og de månedlige afdrag er vokset hende over hovedet. Derfor har Anja helt mistet overblikket, og hendes reaktion er, at tage skyklapper på. Anja føler hun er fattig til trods for en ret høj indtægt. Hun føler ikke hun har økonomien til at give sine børn det deres kammerater har.
Så får 12 nye familier ryddet op i deres økonomi med hjælp fra TV3’s Luksusfælden. Det sker, når TV3-klassikeren dukker op i sin 11. sæson. Eksperterne er en jurist og en økonom, der sammen med redaktionen gør alt for at påvise en farbar vej ud af familiens økonomiske morads! Behovet for Luksusfælden er der i den grad - den internationale økonomiske krise hærger stadig, og den deroute går i høj grad også ud over danskerne: Røde tal står i kø i husholdningsbudgetter og i den personlige gæld. Og for nogen bliver det så uoverskueligt, at de helt giver op og ender i en ond spiral, hvor gælden bare vokser og udsigten til at løse problemerne er uoverskuelige. Thomas Dam Sander tager sig af de økonomiske udfordringer mens Sara Kaae ser på den juridiske del. De ser på hver case og besøger de medvirkende familier, hvor der både lægges budgetter og stilles opgaver, der skal være med til at hjælpe familien på fode igen.
Lone på 53 år er sygeplejerske og har, det seneste år, boet i Vallensbæk, tæt på sin datter og børnebørn. Men datteren, Pernille, frygter Lone snart flytter igen. For hver gang de økonomiske problemer er blevet for store for Lone, har hun revet teltpælene op og er flyttet et nyt sted hen. Lones evige flugt fra dårlig økonomi har gjort at Pernille nu har meldt Lone til Luksusfælden. For Pernille er Luksusfælden moderens sidste chance for at bevise over for hende, at hun ikke længere vil flygte. Og at hun ikke igen rejser fra sin datter og børnebørn. For hvis hun gør det en gang til, bliver Pernille nødt til at bryde kontakten med sin mor. De sidste tolv år har Lone boet otte forskellige steder, blandt andet i Grønland, i Norge og på Fyn. Alle steder hun har boet, har hun efterladt sig gæld. Nu sidder Lone i en lejlighed til 11.000 kroner om måneden, som hun har valgt, fordi hun gerne vil have et værelse til sine børnebørn. Men eksperternes beregninger viser, det blot er et spørgsmål om tid før Lone ikke længere har råd til huslejen. Og da de opdager, Lone har brugt 24.000 kroner på spil på Facebook det seneste år, ringer alarmklokkerne. Eksperterne erfarer, at Lones problemer stikker meget dybere end blot økonomi og de må hente hjælp udefra.
Anja på 24 år og Dennis på 29 år i Vinderup i Vestjylland venter deres første barn. Men ventetiden er langt fra sød. Bunker af ubetalte regninger truer nemlig med at smadre ikke blot økonomien, men også parforholdet. Dennis har ikke åbnet en rudekuvert hele sit voksne liv og betaler ikke sine regninger - derfor har han heller ikke noget begreb om, hvor meget han skylder. Men Luksusfældens eksperter kommer på en af deres hidtil sværeste opgaver. Undervejs går det nemlig op for kæresten Anja, der er social og sundhedshjælper og har en sund økonomi, hvor økonomisk uansvarligt Dennis har opført sig, og at det også i høj grad kommer til at påvirke hendes økonomi.
Ægteparret Anette og Rex fra Aarup er nygifte og nyforelskede. Men siden de fandt sammen, har det været en daglig kamp at få regningerne betalt. De har oprettet dyre forbrugslån for at dække hullerne i regnskabet - og nogle helt andre huller. Tænderne er nemlig begyndt at falde ud af Rex' mund. Det går ud over selvtilliden, og betyder at han helt er holdt op med at smile. Men pengene der skulle have givet Rex nye tænder, endte i det store hul med ubetalte regninger. Selvom de begge arbejder meget, er kassen altid tom. De har ikke styr på de faste udgifter og har lige opdaget, at de ikke har fået betalt husleje i to måneder. Bliver der råd til huslejen - og får Rex grund til at smile igen?
Helle og Martin, der begge er 27 år, bor i Esbjerg med deres i alt tre børn. Familiens økonomi er kørt af sporet, blandt andet fordi Helle ikke har været i job de seneste 5 år, og oveni købet snart mister retten til at modtage dagpenge. Derfor er det Martins byrde alene at forsørge familien, og han knokler 60 timer om ugen. Trods det er det også Martin der tager sig af de huslige pligter, mens Helle er gået i stå derhjemme. Parret betaler ikke til børnenes daginstitutioner, fordi de ikke mener, de har råd. Til gengæld ryger de tilsammen for over 2000 kroner om måneden, 27.000 om året. Cirka hvad det vil koste parret selv at betale for institutionspladser til deres børn. Vil det lykkes eksperterne at få Helle i arbejde, så hun kan bidrage til familiens budget og vende den økonomiske katastrofekurs bliver vendt i 11. time?
Søren på 25 og Louise på 21 bor i Randers med deres datter Freja på 1 år og sønnen Liam på knap 1 måned. De har både ny bil og lækker andelslejlighed, men har fra dag ét kæmpet med at betale afdragene på deres køb. Det er kommet dertil, hvor parret er afhængige af deres familier for at få mad på bordet.
I Korsør drømmer Monika på 27 og Michael på 30 år om at kunne give datteren Jennifer og sønnen Jason en barndom som alle andre børn. Med fritidsinteresser og udflugter med mor og far. Men parret foretager konstant impulsive økonomiske valg, som gang på gang smadrer deres mulighed for en stabil fremtid.
41-årige Yvonn og 40-årige Mark fra Suldrup i Nordjylland lever som i en drømmeverden: De bor på en stor gård omgivet af deres elskede 5 heste. Kærligheden blomstrer og det er fornyligt blevet fejret med et stort bryllup.
Så er det tid til anden del af Luksusfælden om Yvonne og Mark fra Suldrup i Nordjylland. De er på SU, men samtidig lever de på en gård, hvor der er høje udgifter til forbrug og den altoverskyggende hobby; deres heste. Efter de startede på deres studier er situationen blevet så slem, så eksperterne må starte med at overbringe dem den sørgelige nyhed om, at deres gård vil ryge på tvangsauktion om 60 dage, hvis de ikke skaffer mindst 55.000 her og nu til at betale kreditorer med.
En lille familie i Stensved er gået itu, fordi skænderierne om penge har taget overhånd. Så MarieLouise er flyttet fra Allan, der nu må undvære sine to små drenge. Luksusfældens eksperter møder et par, der lige er gået fra hinanden, og følelserne sidder uden på tøjet, for Allan vil gerne have MarieLouise tilbage, mens hun er helt afklaret med, at det er slut.
Pernille på 48 år og Carsten på 46 år fra Varde har kendt hinanden i snart 17 år. De har begge gode jobs og en årsindkomst efter skat på over 500.000 kroner. Sammen har de to drenge på 13 og 14 år, fire hunde og to biler.
Mia fra Rødovre har en god karriere som korrespondent og en god løn. Men alligevel mener hun ikke, hun er i stand til at afdrage på sin forbrugsgæld, der efterhånden er vokset til over 300.000 kroner.
Efter en tur til Bråby, hvor Jan og Sara blev smidt på porten, fortsætter arbejdet hos Kevin og Christi i Melby. Sara og Jan har brugt en masse kræfter på at få Christi og Kevin til at indse, hvor uansvarligt de har levet rent økonomisk. Nu er det tid til at eksperterne, præsenterer de unge mennesker for de drastiske ændringer der skal til, for at de kan komme ud af deres økonomiske problemer.
Alec er 38 år og Connie på 53 år bor i Kjellerup, i deres drømmehus, sammen med deres søn på 11 år. Parret prøver på at være selvforsynende og spare alt hvad de kan, men deres økonomi hænger stadig ikke sammen og de optager lån for at betale deres regninger. Sara og Jan tror at Conni og Alec har været uheldige med deres virksomhedsdrøm og at de lever på en sten for at få det hele til at hænge sammen. Men det viser sig, at det ikke er hele sandheden.
Sanne og Jesper har købt et stort landsted i Sønderjylland. Total istandsat det, til det perfekte hus for dem, og deres to børn. De troede, det var drømmen, men de fik en brat opvågning da de blev klar over hvad det egentlig koster at være husejer. De økonomiske realiteter har gjort det surt for den lille familie, og nu vil de ikke være husejere længere. De vil prioritere deres liv anderledes, og har derfor sat deres hus til salg.
Mette på 38 år bor alene med sine tre børn i den lille by Svinninge i Vestsjælland. Mette kæmper med at få pengene til at række til den lille familie, og føler konstant en dårlig samvittighed overfor børnene presse på. Spekulationerne om den dårlige økonomi tager nemlig alt overskud og energi fra hende. Det er kommet dertil, hvor Mette helt har opgivet at holde styr på sin økonomi.
Amalie Szigethy har hele sit liv ment, at hun var som skabt til berømmelse og har sågar droppet sin uddannelse for at efterfølge drømmen om et liv i rampelyset. Som 18-årig bryder Amalie igennem i reality-programmet Paradise Hotel, og siden har hun prydet tv-skærmen og reddet på reality-bølgen. Men det har kostet Amalie mange penge at være et kendt ansigt, og nu er pengene sluppet op.
Luksusfældens eksperter har i snart syv år rejst Danmark tynd for at hjælpe familier og singler med rod i økonomien og røde tal på kontoen. Gennem 140 programmer har eksperterne strammet budgetterne ind, forhandlet med kreditorer og sparet deltagerne for millioner af kroner. Vejen mod en bedre økonomi har ofte været hård og krævet store ofre. Eksperterne bliver tit spurgt, hvordan det er gået familierne siden Luksusfældens besøg.
I Ringe på Fyn sidder Mikkel og Louise begravet i gæld. De er begge studerende, men har ikke indrettet deres liv efter at skulle leve på SU. De har både hus, bil, barn, hund - alt sammen er finansieret af lån fra familie, SU-lån og kviklån. Er Mikkel og Louise klar til ofre det der skal til, for at få vendt økonomien og begynde at leve som studerende?
Jan og Carsten er vendt tilbage til Ringe efter at Mikkel har fundet sig et studiejob. Nu er der nemlig grundlag for at økonomien kan komme til at hænge sammen. Men der er stadig store ofre der skal bringes, og det har især Louise meget svært ved at acceptere. Lykkedes det for eksperterne at få parret til at gøre det rigtige for deres økonomi, eller må de tage fra Fyn med uforrettet sag?
Luksusfældens eksperter er rejst til Spanien for at hjælpe danske Henriette på 40 år til at få styr på forbruget. For siden hun og hendes to teenagebørn, Patrick og Michaela, flyttede fra Sønderborg til Malaga for snart to år siden, har de levet et liv, der minder om én lang chartertur. Kan de to eksperter hjælpe den enlige mor med at få styr på forbruget og ikke mindst hjælpe hende med at give Patrick noget økonomisk fornuft med til Danmark, så han ikke begår de samme fejl som sin mor?
Kristina siger ja til at deltage, og det betyder at eksperterne får travlt. Hun er nemlig allerede blevet smidt ud af sin bolig, fordi hun ikke har råd til at betale husleje og udover det hober de ubetalte regninger sig op. Langt det meste af Kristinas gæld stammer fra en tvangsauktion, men hun aner ikke hvor meget den reelt er på, og det kommer som et kæmpechok, når eksperterne fortæller hende, hvordan realiteterne er. Med en forholdsvis beskeden indkomst bliver det svært at betale den kæmpestore gæld tilbage, men eksperterne har måske en løsning. Det kræver at Kristina skal skille sig af med noget som betyder enormt meget for hende. Er hun klar til det? Kan eksperterne komme i mål med den her komplicerede sag?
Men deres høje forbrug har efterhånden taget overhånd og bliver langt fra finansieret af parrets egen indkomst. Igennem de sidste mange år har Susanne og Jonas nemlig dækket deres overforbrug med lån. Parret er godt klar over, at de bruger deres penge forkert, men har lukket øjnene for konsekvenserne og ufortrødent fortsat forbrugsfesten. Nu har deres gæld vokset sig så stor, at de ikke længere kan holde deres forbrug oppe med lån. De bekymrer sig over, at de aldrig kan få økonomien til at løbe rundt, og de ved ikke, hvordan de nogensinde skal få betalt af på deres store, voksende gæld. Samtidig har parrets dårlige økonomi vist sig at få store konsekvenser for Susannes mor, der nu er i pengenød, fordi hun indtil nu har måttet punge ud for at hjælpe den lille familie med at få mad på bordet. Er Susanne og Jonas klar til at slutte forbrugsfesten og tage ansvar for deres egen økonomi?
Hele den økonomiske misere står i stor kontrast til Kaspers opvækst. Han er nemlig født og opvokset i Cameroun, hvor hans velhavende forældre slog sig ned med tjenestefolk og ingen økonomiske kvaler. Kasper mener selv, at han gør alt hvad han kan, for at holde sit forbrug nede. Broderen Claus er af en anden opfattelse. Han fortæller, at Kaspers opvækst som rigmandssøn har gjort ham forkælet og ansvarsløs. Han har årene igennem optaget en lang række lån, for at holde forbruget oppe, og alligevel må hans far måned efter måned give ham penge. Eksperterne kæmper med at få Kasper til at se realiterne i øjnene. Programmet igennem bruger Kasper tiden på at bortforklare sin situation, i stedet for at komme op i gear og komme i gang med både job- og boligsøgning. Kan Luksusfældens eksperter få Kasper til at droppe bortforklaringerne? Og vil han forstå, at ansvaret for en økonomisk stabil fremtid ikke ligger hos hverken hans far eller eksperterne, men hos ham selv?
Han aner ikke hvor mange penge han skylder, eller til hvem, så eksperterne kommer på noget af et detektivarbejde, for at finde frem til, hvor Lars skylder penge henne. Da eksperterne graver sig ned i økonomien dukker der hurtigt nogle store udbetalinger frem som han har fået fra forsikringen, fordi han har ødelagt sin ryg. Men hvorfor har Lars så stor en gæld, når han har fået over en halv million i forsikringspenge? Og hvad er alle de penge blevet brugt på? Lars bliver tvunget til at skille sig af med noget der virkelig betyder meget for ham, når eksperterne har brug for penge til at rydde op i det økonomiske rod, som han har efterladt
Så da Luksusfældens eksperter ankommer til Haslev er det akut med at finde tag over hovedet, da parret har Nicoline på 2 år og Marina er højgravid med den næste og har termin cirka 6 uger senere – og de skal være ude af huset om fem. Casper har så oveni købet mistet sit job dagen inden Carsten og Jan ankommer, så det skal gå hurtigt med at hjælpe den lille familie. Eksperterne skaffer en jobsamtale til Kasper der proklamerer, at han er klar til at tage hvad som helst – men er han nu også det, når det først bliver aktuelt? Lykkes det eksperterne at hjælpe familien, finder Casper et job og er det muligt for dem at finde en bolig, der kan passe i budgettet?
Men er det fornuftigt for en 25-årig pige uden uddannelse? Eksperterne lægger sig i selen for at sætte et budget op, der både kan gøre det muligt for Joy at studere – mens hun samtidig afbetaler på gælden. For at Jan og Carsten kan få budgettet til at gå op, skal der skæres kraftigt på udgifterne – og samtidig skal hun ud og finde et job ved siden af studiet. Er Joy klar til at ofre det der skal til for at fortsætte sit studie, eller giver hun op?
Da parret mente at der ikke var plads til hverken børn eller heste i Lars’ gamle hus, besluttede de at forlade det og stoppe med at betale terminerne. Det betyder at huset nu er lige på kanten af en tvangsauktion. Jan og Carsten ankommer på gården og finder ud af, at det står endnu værre til end de havde frygtet, fordi parret i mange år ikke har betalt børnepenge, men har prioriteret at købe foder og tage på marked med deres heste. Hvis eksperterne skal afværge den faretruende tvangsauktion, kræver det store ændringer for den sammenbragte familie.
Lidt udenfor Horsens bor Michael sammen med sin Filippinske kone Roselyn og deres to børn. Roselyn og Michael ser næsten ikke hinanden til daglig, fordi de begge knokler for at tjene nok til at få økonomien til at løbe rundt. Alligevel går det galt; Der er ikke penge til at betale af på al Michaels gæld. Michael har for syv år siden købt et hus, så Roselyn kunne komme til Danmark med sin søn. Men kun halvandet år efter huskøbet, gik det på tvangsauktion, og Michael kom ud med et stort tab. Et tab der slet ikke afvikles på. Det bekymrer dagligt Michael, at han ikke har råd til at betale sin gæld ud, inden han når pensionsalderen. Udover den store gæld, bekymrer Roselyn sig også om familien på Filippinerne. Hun må nemlig jævnligt sende penge til medicin og mad til sin mor, som hun ikke har haft råd til at besøge i fem år.
Julie på 21 og Daniel på 20 bor i en lejlighed i centrum af Næstved. Her er de tæt på den sydsjællandske provinsbys mangle fristelser. De bruger derfor alle deres penge på at gå ud at spise, få lavet hår og tatoveringer. Det fortsætter de med, selvom det de flere gange har oplevet ikke at have råd til at smøre madpakke til Julies dreng Mathias, når han skal i vuggestuen. Carsten og Mette skal finde den store tålmodighed frem, når de skal prøve at overbevise parret om at deres prioriteringer er helt skudt ved siden af. De har nemlig et overforbrug hver eneste måned på 13.200 kr., til trods for at de begge er på SU.
I Thisted sidder 32-årige Pia og 27-årige Kenni i store økonomiske problemer. Pia er i gang med at uddanne sig til finansøkonom og vil gerne rådgive andre om deres økonomi. Men deres egen økonomi er et stort rod, og hun har taget en kæmpe gæld med ind i forholdet – en gæld, der viser sig at være væsentligt større, end hun gik og troede. Hvordan bliver det modtaget hos ægtemanden, når hun skal hjem og fortælle, at gælden har rundet 1 million kroner? Og er der overhovedet råd til at studere, når gælden er så stor!? Carsten og Jan får deres sag for, når de skal prøve at få økonomien til at gå op i det Nordjyske. Pia og Kenni bliver nødt til at indse, at de ikke kan fortsætte med at bruge så mange penge, for med fire hjemmeboende børn er der ikke engang råd til lidt ekstra hygge om fredagen. Noget skal ske, og er parret klar til de store ændringer, som eksperterne foreslår!?
I en lidt for stor lejlighed i Herlev sidder 49-årige Brian. Han håber, at han en dag rammer den store lottogevinst, så han endelig kan blive gældfri. En gæld, han har trukket med sig i mange år. Helt siden han som 18-årig købte en tørretumbler til sine forældre på afbetaling, er gælden bare vokset og vokset med endnu flere lån. Nu er grænsen nået, og Brian har ikke længere luft i økonomien til nogen fornøjelser – ikke engang til at købe fødselsdagsgave til sin søn! Jan og Mette tager til Herlev for at få ham til at forstå, at det ikke er den store gevinst i Lotto, der kan gøre ham gældfri, men at det nu er tid til at betale regningen fra fortiden, så han kan blive gældfri. Det er slut med luftkasteller, og Brian lærer efterhånden, at han har prioriteret helt skævt, og at fornøjelser for lånte penge er en usund vane.
Piskesmæld, fleksjob og en masse dyre kviklån. Det er en økonomisk Bermudatrekant for 25-årige Anja og 23-årige Dennis i Dalmose. Dennis er nedriver, og Anja er på kontanthjælp og sammen har de datteren Stephanie på toethalvtår. De bor til leje i en tidligere flygtningelejr lige ved siden af Anjas forældre. For at få mad på bordet sidst på måneden er de nødt til at optage dyre lån. Det gør de næsten hver måned, og Carsten og Mette viser dem, at det er ekstremt dumt og dyrt at leve på den måde. Anja har været ude for en bilulykke, der har givet hende piskesmæld, og som betyder, at hun ikke kan arbejde fuldtid. Lige nu er hun på kontanthjælp, men i fremtiden skal hun træffe et afgørende valg, der har stor indflydelse på deres fremtidige økonomi – skal hun i revalidering, for at få en ny uddannelse, eller skal hun satse på at få et flexjob? Begge valg har konsekvenser, så hvad vælger hun!? Kan "Luksusfældens" eksperter, Carsten og Mette, få det unge par på tilbage på sporet?
I Ejby på Fyn bor højgravide Trine på 35 sammen med sin mand, Martin på 36 og deres rottweiler Ebbe. Trine arbejder som produktionsmedarbejder og Martin arbejder på 15. år i et større supermarked. Men selvom parret er i lykkelige omstændigheder, ser fremtiden alt andet end lykkelig ud. Udover en masse hurtige kviklån, bærer Trine nemlig også rundt på en stor gæld fra en tvangsauktion på et hus, som hun havde med sin eksmand.
Henriette og Henrik bor i Stenløse i Nordsjælland. Men på en temmelig alternativ måde. Henriette har nemlig aldrig næret et ønske om at flytte hjemmefra, så nu bor hun sammen med både sin bror, far og manden Henrik under samme tag. Parret har store problemer med at få pengene til at række. De har derfor optaget nye lån for at betale af på gamle.
I Horsens bor Birgit og Allan med deres 11-årige datter og seks katte. For syv år siden spillede Allan over en million kroner op på enarmede tyveknægte - han er i dag blevet heldbredt for sin ludomani. Men den resulterede i, at Birgit og Allan endte på tvangsauktion med deres hus og i dag sidder i et lejet hus, hvor det trækker fra vinduerne, og de varmer det op med en el-radiator.
I Svenstrup i Nordjylland arbejder Luksusfældens eksperter hårdt for at hjælpe Sanne og Dennis med at træffe den økonomisk fornuftige beslutning. Parret er fraflyttet deres hus, og har fremprovokeret en tvangsauktion ved at stoppe alle betalingerne til huset. Dennis undskylder flytningen med husets forfald, mens Sanne blankt erkender, hun ikke vil bo i huset. Nogensinde.
I Helsingør har Camilla og Mike planlagt bryllup. Det vil koste dem 50.000 kroner, men samtidig har de ubetalte regninger for 25.000 og ingen penge på kontoen. For de er blandt andet blevet brugt på elektronik og ture på Bakken, hvor Mike snildt kan bruge 1000,- på bamsemaskiner. Mike er arbejdsløs, men gider kun arbejde for sin gamle chef, så hidtil har han ikke gjort noget for at få job. Camilla er enebarn og har været vant til at forældrene betalte, når parret havde brugt deres penge. Men nu har forældrene smækket pengekassen i og Camilla og Mike skal klare sig selv. Eksperterne er blevet tilkaldt for at redde trådene ud, nu hvor det økonomiske sikkerhedsnet er væk. Men er parret i stand til at indse, hvor stor en krise de står i? Og hvad siger de, når eksperterne stiller spørgsmålstegn ved de dyre bryllupsplaner? Der er lagt i kakkelovnen til en voldsom konflikt mellem eksperterne og parret
Tobias og Diana skal være forældre om et halvt år. Men Tobias nægter at dele noget som helst. Han erklærer, at de penge, han tjener, vil han have for sig selv. Hvis han vil fortsætte sit liv sådan, betyder det, at Diana ingenting har til sig selv og den lille ny. Så Tobias skal beslutte, om han vil fortsætte sit egotrip, eller om han vil leve op til sit økonomiske ansvar overfor sin nye familie. Samtidig er parrets økonomi hver især så dårlig, at eksperterne har svært ved at finde penge til kreditorerne. Diana og Tobias kan blive tvunget til at skille sig af med både bil og campingvogn. Men her bryder Tobias’ iltre temperament ud i lys luge, og da eksperterne besøger parret igen, er der hul i campingvognen. Et hul, Tobias ikke vil give en forklaring på. Diana kan dog kaste lys over mysteriet, og det er ikke for småbørn.
Jaqueline er perfektionist og har styr på både økonomi og karriere. Det har hendes kæreste, Søren, bestemt ikke. Så nu har Jaqueline bedt Luksusfælden om at hjælpe hende med at få orden på sin kæreste og hans økonomi. Luksusfældens eksperter finder hurtigt ud af, at det ikke kun er Søren, der skal have en opsang.
I Kvanløse nær Holbæk lever Thomas med en alvorlig trussel: Hvis han ikke engagerer sig i hans og kæresten Kristines skrantende økonomi, forlader hun ham. Sker det, vil det være anden gang, Thomas bliver alenefar. Nu til tre børn med to forskellige mødre. Men det er tilsyneladende ikke motivation nok til at han vil tage ansvar.
Pernille og Erik fra Stenløse på Sjælland har netop brugt 22.000 på at købe to hunde. De har også købt en bil, selvom Erik allerede har en stående hos nogle venner, som han bare ikke lige har taget sig sammen til at få repareret. Samlet skylder de næsten 1,2 millioner kroner og det, de betaler af dækker kun lige renterne.
Melanie på 28 år er enlig mor til Milo på et år. Efter hun og sønnens far er gået fra hinanden, er Melanie flyttet hjem til sin mor. Men bofællesskabet er ved at ødelægge mor-datterforholdet, Melanie er så træt af sin mors indblanding, at hun er begyndt at gemme alle breve fra sine kreditorer under sin hovedpude for at forhindre sin mor i at se dem.
Luna og Casper har kun været kærester i et halvt år, og om blot fire måneder skal Luna føde parrets første fælles barn. Det er gået op for Casper, at der med forholdet til Luna følger en kaotisk økonomisk for tid, og nu vil parret have ryddet op, så de kan blive de forbilleder for deres barn, som de drømmer om. Da Luksusfældens eksperter Mette Reissmann og Carsten Linnemann ankommer, opdager de, at årsagen til det økonomiske kaos er, at Luna har ladet stå fuldstændig til. Luna præsenterer Carsten Linnemann for en biblioteksbøde på 90.000 kroner og Luna påstår, at en regning på 48.000 fra en gammel lejlighed udelukkende skyldes, at toilettet løb.
Aisha og Allan fra Harndrup på Vestfyn har mange drømme. Da eksperterne møder parret, undrer de sig over, at parret tilsyneladende ikke har nogen drøm om at få styr på gælden Det går hurtigt op for eksperterne, at især Aishas forbrugsgæld på over 300.000, som hun ikke betaler til, kan risikere at ødelægge parrets hverdag. For Allan er netop blevet sygemeldt med epilepsi, og Aisha har sparet sin A-kasse væk og arbejder kun 30 timer om ugen. Derfor er budgettet i overhængende fare for at kollapse.
Bo og Estelle fra Faxe er gået fra hinanden et utal af gange, siden de for 6 år siden lærte hinanden at kende. De mange opbrud har kostet dyrt, og parret føler ikke længere, at deres økonomi hænger sammen. Estelle er studerende, og Bo lider af hjerteflimmer og er lige nu sygemeldt. Derfor lever parret udelukkende af offentlig forsørgelse, og det gør det svært at betale de mange regninger. Gælden er nu vokset til over 1,6 mio. kroner, og parret ejer ingenting.
Pernilles plejefar Gert ringede efter Luksusfældens hjælp, da Pernille en dag havde været på besøg med en bærepose indeholdende ubetalte regninger for over 100.000 kroner. Nu er eksperterne, Carsten Linnemann og Jan Swyrtz, taget til Nørresundby for at se, om de kan hjælpe den 21-årige, selvom hun erklærer, at hun hverken vil sælge sin iPad, sit TV eller stoppe med at ryge for at komme ud af sin økonomiske knibe. Pernille er netop flyttet ind i en ny lejlighed. Og da Carsten Linnemann spørger til, hvordan hun har fået råd til indskuddet på 41.000 kroner, påstår hun, at hun har lånt dem af kommunen. Carsten beder Pernille åbne sin postkasse, som hun ikke har gjort i ugevis, fordi han vil tvinge hende til at forholde sig til alle sine ubetalte regninger. Og der ligger en ubehagelig overraskelse i en af konvolutterne. En varsling om, at hun er blevet smidt ud af sin lejlighed med øjeblikkelig virkning. Det får eksperterne til at rejse tvivl om Pernilles påstand om, at hun har fået bevilg
I Ulsted i Nordjylland er 28-årige Julia ved at knække totalt under det arbejdspres, hun har sat sig selv under for at holde trit med sin gæld. Hun arbejder ofte dobbeltvagter som SOSU-hjælper, og på farten lever hun af cigaretter og energidrik. Hendes veninde, Ditte, ser bekymret til, mens Julia er ved at smadre sin krop og sin mulighed for et langt arbejdsliv. Julias gæld er vokset eksplosivt, mens hun var sammen med sin ekskæreste. De optog et stort lån i banken sammen, men Julia har hidtil været den eneste, der har afdraget. Luksusfældens eksperter, Mette Reissmann og Jan Swyrtz, deler veninden Dittes bekymring og starter med at undersøge, hvor tæt, Julia er på at bryde sammen. For som den sygeplejerske, de har allieret sig med siger: ”At arbejde 16 timer i døgnet, kan man kun holde til i kort tid” Eksperterne erfarer, at de bliver nødt til at gå anderledes til værks for at redde Julias økonomi.
For otte år siden fik 36-årige Linda fra Gudme gældssanering. Og nu er den gal igen. Hendes forbrug er endnu en gang løbet løbsk og nu har hun bedt Luksusfælden om hjælp til at få styr på den voksende gæld. Linda er mor til to børn, den yngste har hun med kæresten Kenneth, som hun dog ikke bor sammen med. Linda er nemlig flyttet ud af hans hus, da hun synes, det er i for dårlig stand. Kenneths store håb er, at de to kan flytte sammen igen. Linda er ulykkelig over at hun ikke har råd til at give sine børn det, hun drømmer om, fordi økonomien er så stram. Men Carsten Linnemann behøver dog ikke at kaste mange blik på Lindas konto for at konstatere, at hun alene det sidste år har brugt 20.000 kroner udelukkende på fornøjelser. Når der er ikke er flere penge, låner hun blandt andet af Kenneth, der har finansieret indskud til hendes nuværende bolig og en hest, som hun dog forærede væk igen, da hun ikke syntes, hun havde råd til have den. Da eksperterne, Carsten Linnemann og Jan Swyrtz point
I Viborg kommer Luksusfældens eksperter, Jan Swyrtz og Carsten Linnemann på en speciel, og hård opgave, da de skal forsøge at hjælpe Rasmus på 22 år ud af en gæld på over en halv million. -Heraf 47 forskellige gældsposter til tele- og bredbåndsfirmaer, hvillet undrer eksperterne. De konfronterer Rasmus med de mange gældsposter og så tager sagen en uventet drejning. Rasmus påstår nemlig, at det er hans mor, Anne-Marie, der er skyld i en stor del af telefongælden, da hun har købt telefoner i hans navn. Noget, Anne-Marie modvilligt indrømmer. Da eksperterne dykker ned i Rasmus’ indtægt, undres de på ny. For de penge, han fortæller, han skulle have tjent, da han en overgang boede i København og indtægten fra den stilling som tømrerlærling, han har nu, er ingen steder at spore. Eksperterne ringer derfor til Rasmus’ tømrermester, som erklærer, han aldrig har hørt om ham. Men hvad er sandheden? Og hvordan reagerer Rasmus, da eksperterne konfronterer ham med deres viden?
Tommy på 35 år bor alene, men hans store drøm er, at hans kæreste, deres fælles barn og hendes to børn fra et tidligere forhold flytter ind i hans hus. Men økonomien står i vejen for et liv sammen. Tror de. Tommy har igennem mange år smidt sine regninger ud, og størstedelen af hans gæld er derfor overgået til inkasso. Selv om han godt har vidst, at hans økonomi sejlede, har det ikke hindret ham i at købe et hus finansieret af et privatlån, da banken af gode grunde sagde nej til at give Tommy flere lån. Tommy skylder næsten en million kroner væk, og hans mange kreditorer har nu opdaget, at Tommy ejer et hus, så de har gjort udlæg i huset. Det betyder, at Tommy risikerer at huset ryger på tvangsauktion og Luksusfældens redningsaktion kan derfor blive et kapløb mod tiden. Situationen ser ganske håbløs ud, da Luksusfældens eksperter, Kenneth Hansen og Carsten Linnemann, sætter ind for at hjælpe Tommy ud af gælden og frem mod et liv under samme tag som sin familie
Stephanie på 24 og Mads på 26, der er forældre til Johannes på et år, ser blot til, mens deres drømme smuldrer mellem hænderne på dem. De drømmer om nye møbler, bryllup, et barn til, større bolig, rejser og kørekort. Og de er frustrerede over at være ude af stand til at realisere nogen af drømmene, fordi de nægter at bliver voksne. De brænder 2400 kroner af hver eneste måned på Playstation og hardball. Det er det, der holder dem sammen, mener Mads.
Viana fra Frederikssund har utallige gange tilbudt sin kæreste, Stig, at hjælpe ham med at betale af på hans gæld. For Stigs økonomiske problemer påvirker familien, og Viana vil så gerne hjælpe. Men Stig afviser konsekvent at modtage hjælp. Han mener ikke, at han har råd til at betale 2600 i børnepenge til sine to børn fra et tidligere forhold, men til gengæld har han råd til at bruge 2500 i kontanter hver eneste måned. Luksusfældens eksperter, Kenneth Hansen og Carsten Linnemann, ser straks, at den måde, Viana og Stig har valgt at skrue økonomien sammen på slet ikke holder - med mindre parret da ønsker, at deres økonomiske problemer bliver endnu større, end de er i forvejen. Men formår Stig at sluge sin stolthed, når eksperterne viser ham, hvordan hans stædighed langsomt ødelægger familiens drømme om en bedre fremtid?
I Holsted i Sønderjylland skændes Sidsel på 24 og 30-årige Morten konstant. Hun er træt af at agere mor for sin kæreste, fordi han hidtil har vist sig at være ude af stand til at tage ansvar for økonomi, hjem og helbred. Morten har tidligere været alvorligt syg med blodpropper i lungen, men trods utallige bønner fra både familien og Sidsel, har han hidtil nægtet at stoppe med at ryge. For at få råd til sit og Mortens forbrug, har Sidsel optaget stribevis af lån og købt ting på afbetaling, da kassen for længst er smækket i for Morten, der står i RKI. Sidsel har endda fået sin mor til at købe på afbetaling for hende. Det har nu resulteret i, at også Sidsels mor er blevet registreret som dårlig betaler. Det er et kæmpe rod, som Luksusfældens eksperter, Mette Reissmann og Carsten Linnemann, skal forsøge at rydde op i, og både økonomi, helbred og parforhold er en del af redningsplanen. Med en samlet gæld på over 400.000 og ingen indtægt, er det strengt nødvendigt, at både Sidsel og Morten
Maria droppede hurtigt betalingerne til realkreditinstituttet og pantehaverne, da hun ikke mente, hun havde råd til at betale, og da Morten, hendes kæreste, nægtede at hjælpe hende med betalingerne. Marias gæld er vokset, og i takt med at gælden er steget, er Marias humør dalet. Nu har Maria og Morten tilkaldt eksperterne!
Søren efterlod for tre år siden sin 1-årige datter Vanessa og sin mexicanske kone Claudia i Mexico for at rejse hjem og spare penge op, så han kunne få familiesammenføring i Danmark. Men tre år senere har Søren stadig ikke fundet de 50.000 kroner, som han skal have i bankgaranti, for at familien igen kan bo sammen. Derimod har han nu fordoblet sin gæld, og bruger alle sine penge på gambling, fastfood og cigaretter.
I Frederikshavn forsøger Nikolaj at lave en 180 graders vending væk fra sin kriminelle fortid, hvor økonomi ikke var noget, han bekymrede sig om. Nu er fortidens gæld imidlertid blevet for meget for Nikolaj, der gerne vil være et godt forbillede for sin søn Valdemar på 1½ år. Derfor har han bedt Luksusfældens eksperter Carsten Linnemann og Kenneth Hansen om hjælp.
I Rødovre går arbejdsløse Trine rundt og har ondt af sig selv efter en skilsmisse. Hun har nemlig ikke overblik over sin økonomi, sådan som hendes ekskone havde det, og nu skal hun vende hver en krone. Derfor har hendes veninde Heidi besluttet sig for at styre Trines økonomi, men dét har ikke gavnet noget. Tværtimod. Nu spiser hun fastfood hver eneste uge og bruger over 10.000 kroner på spil på nettet, mens hun græder over, at hun ikke har råd til at give sine børn oplevelser.
Luksusfældens eksperter er fløjet til Færøerne, hvor Anita og Hans Emil ikke føler, at de har penge nok til at skaffe mad på bordet. Derfor må Anita og Hans Emil prioritere mad til deres to børn, og går derfor selv sultne i seng flere gange om ugen. Samtidig arbejder Hans Emil op mod 70 timer om ugen for at tjene penge nok til at betale familiens udgifter. Nu hvor Anita er blevet gravid med parrets tredje barn, så frygter de, at det bliver umuligt at få råd til at forsørge hele familien.
Hverken Toni eller Marianne betaler af på den gæld, som de begge har taget med ind i deres forhold. Gælden er på mere end 1 million kroner, og omfatter også det børnebidrag, som Toni ikke betaler til sine børn. Samtidig elsker Toni at forkæle Marianne med blomster og gaver, og parret bruger penge på cigaretter hver eneste dag. Nu er deres økonomi kommet så langt ud, at de ikke ved, hvordan de skal få den vendt.
I Ringsted har Rasmus en milliongæld med sig fra tidligere forhold, og dét er hans nuværende kone Kamilla godt træt af. Gælden spænder nemlig ben for deres drøm om at købe et hus sammen, da Rasmus ikke betaler af på gælden. Ifølge Rasmus er der en god grund til, at han ikke betaler af på gælden – han hæfter for gælden sammen med tidligere kærester, og når de ikke vil afbetale, så vil han heller ikke, hvis gælden ikke bliver delt op.
I Vedsted arbejder Martin mere end 60 timer om ugen for at kunne betale familiens udgifter, mens hans kone Carina bruger alle pengene på sin egen forbrugsfest. For hvad Martin ikke ved er, at Carina i smug køber tøj til sig selv og sine døtre på nettet. Og nu er Carina kommet under pres, for hun kan ikke blive ved med at finde på nye løgne om, hvor pengene bliver af
Mariam har svært ved at finde penge til at betale sine regninger, men kan godt finde penge til cigaretter, sko og fastfood. Pengene låner hun nemlig af sin veninde Michelle, som gang på gang må finde penge uden at vide, hvad pengene går til. Da Luksusfældens eksperter dukker op viser det sig ovenikøbet, at Mariam og Michelle slet ikke er enige om, hvor mange penge der er tale om. Mariam mener 5000 kroner, mens Michelle mener 20.000 kroner, men kan de to veninder blive enige?
René fra Tønder kan lide at forkæle sig selv og sin familie. Dét finder han hver måned penge til, men det er hans 23-årige søn Rasmus, der betaler for festen. René låner nemlig penge af Rasmus flere gange om måneden og skylder ham i dag over 100.000 kroner – og pengene er brugt på tant og fjas. Dét ved Rasmus imidlertid ikke, da eksperterne bringer det på banen i regnskabstavlen.
I Frederikssund er Phillip så dårlig til at styre sin økonomi, at han hver måned overfører alle sine penge til sin kæreste Camilla. Hun siger nemlig, at hun er god til at få regningerne betalt, og så bruger parret af deres penge fra samme konto. Men Phillip betaler ikke af på sin gæld, for han føler ikke, at der er råd, selvom det er Camilla, der er kassemester. Camilla vil gerne være med til at administrere Phillips penge, men hun vil ikke bruge sine egne penge til at betale af på hans gæld.
I Viborg drømmer Jannik og Malene om, at de en dag får råd til at flytte sammen. Malene er nemlig alenemor til tre børn, og da Jannik har været en del af deres liv de seneste år, er de nu klar til at bo sammen for alvor. Men vejen er ikke let, for parret er ikke enige om, hvordan pengene skal prioriteres. Jannik vil hellere bruge penge på cigaretter end på børnebidrag, og Malene har brugt børne-/ungeydelsen på nye bryster. Malene betaler af på al sin gæld, men Jannik ikke betaler af på gælden.
Jesper er alenefar til tre piger og vil hellere bruge sine penge på at forkæle pigerne end på at betale af på sin gæld. Han er nemlig blevet sur på banken, fordi de ikke vil opdele en gæld, som han hæfter for sammen med en anden. Men nu er gælden blevet så stor, at han har været nødt til at bede Luksusfældens eksperter om hjælp. Og med endnu en gæld fra et firma, som han måtte lukke ned for at undgå konkurs, kan han se frem til en fremtid uden nogensinde at blive gældfri.
Da Bobor Lamina sender et nødråb, til Luksusfældens eksperter Mette Reissmann og Carsten Linnemann, er tiden knap. Bobor har ikke betalt sin husleje i flere måneder, og fogeden kan dukke op, hvert øjeblik det skulle være. Derfor må eksperterne tænke hurtigt, så gældsramte Bobor ikke bliver hjemløs. Samtidig har Bobor en gæld på over 1.7 mio kroner, som han ikke betaler af på.
I Nøvling spænder Tinas gæld fra fortiden ben for den drøm hun har om at købe et nedlagt landbrug sammen med sin mand Michael. Tina er nemlig kommet ind i deres ægteskab med en gæld, som hun selv tror ligger omkring 800.000 kroner. Men hos Michael er det stik modsat. Han har nemlig ingen gæld, og har netop solgt en andel i et hus og står nu med 400.000 kroner på sin bankkonto. Derfor har Tina brug for hjælp, så hun ikke bliver en belastning for sit ægteskab og deres drømme. Men Luksusfældens eksperter Mette Reissmann og Kenneth Hansen er knap nået inden for døren, da de opdager, at Tinas problem når langt ud over gælden. Hun er nemlig blevet arbejdsløs, og trøste shopper Kählervaser for sine penge, når hun er ked af det. Det har taget om sig, om Tina kører hver dag ud for at handle ind og købe brugskunst. Derudover er Michael nødt til at gemme sit dankort, så Tina ikke også bruger af hans kassekredit
Linda har netop fået besked om, at der bliver lukket for strømmen, hvis hun ikke betaler sin el-regning, og samtidig kæmper hun for at få pengene til at slå til, så hun kan forsørge sig selv og sine børn i Rødovre. Men Linda ved ikke, hvordan man får en fornuftig økonomi, for hun har altid fået andre til at bekymre sig om den slags, senest hendes ekskæreste. Og selvom det er tre år siden de var kærester, er det stadig ekskæresten, der står for at hjælpe Linda med at handle, betale regninger, og overhovedet at få hende ud af sengen. Hun har nemlig svært ved at tage sig sammen til at komme ud og søge job, selvom hun har været arbejdsløs i over tre år. Det får hun dog ikke lov til at svælge i ret længe, da Luksusfældens eksperter Mette Reissmann og Kenneth Hansen træder ind ad døren. Nu skal der sættes gang i tingene, og Linda bliver kastet hovedkulds ud i en jobsamtale. Linda har også spilleproblemer med casino, og så kan hun ikke skille sig af med cigaretterne.
Nickis tidligere stofmisbrug har fået store økonomiske konsekvenser for ham og hans kæreste Dorthe. For selvom Dorthe har styr på sin økonomi, så sejler Nickis, og dét giver ubalance i forholdet, hvor Nicki føler sig mindre værd end Dorthe. Derfor er han nu klar til det endelige opgør med fortiden og har bedt Luksusfældens eksperter Jan Swyrtz og Carsten Linnemann om hjælp. Men alligevel køber Nicki stadig elektronik, slik, cigaretter og energidrik, som gerne finansieres af kviklån optaget i smug for Dorthe, og det tærer hårdt på parforholdet. Og da eksperterne forsøger at overbevise Nicki om, at han skal sælge sin bil, kommer de ikke langt. For hvor langt er Nicky egentlig villig til at gå for at komme sin gæld til livs? Hvis Nicki skal have styr på sin økonomi og bevare drømmen om et familieliv med Dorthe, så skal der åbenhed og balance i forholdet igen – men kan eksperterne hjælpe med det? Og mener Dorthe det alvorligt, når hun siger, at hun går, hvis Nicky falder i forbrugsfælden
I Kolding har 32-årige Hannes godhed kostet hende dyrt. Hun har nemlig ladt en ekskæreste tage lån i hendes navn, og nu har gælden vokset sig så stor, at hun har ringet efter Luksusfældens eksperter Louise Frost og Carsten Linnemann. Men det er ikke nyt for Hanne, at hun er god af sig, og har ladet andre udnytte sig godhed. Hun bruger nemlig også sine penge på at hjælpe sin familie, selvom hun kun har en elevløn fra sit studie til social- og sundhedsassistent.
Ann og Michael fra Faxe på Sydsjælland er allerede gået fra hinanden ni gange på grund af deres økonomi - de kan nemlig ikke blive enige om at få deres voksende gæld betalt tilbage. Det har resulteret i, at Michael smider sine regninger ud, når han finder dem i postkassen, og at Ann har opgivet at finde ud af, hvor meget hun skylder væk.
I Frederikssund nægter 44-årige Yasmin at betale af på en gammel gæld til to tidligere familiemedlemmer. Hendes stædighed kan nu komme til at koste hende dyrt, for familiemedlemmerne har nu taget pant i huset, og dermed kan Yasmin kun sælge huset med deres godkendelse. Men Yasmin er stædig, så da Luksusfældens eksperter Mette Reissmann og Louise Frost ankommer til Frederikssund, nægter hun at tage kontakt til sine tidligere familiemedlemmer, da hun synes, at hendes gæld til dem er uretfærdig.
I Sydjylland drømmer Rune og Malene om at blive gift, og om at Malene en dag kan få råd til at købe sig ind i Runes hus. Men Malene hænger på en stor gæld fra et tidligere forhold, hvor huset måtte på tvang. Og selvom hun selv siger, at hun gentagne gange har forsøgt at få banken til at dele gælden op, så vil de slet ikke samarbejde med hende. Derfor er de nu desperate for at få Luksusfældens hjælp, så de kan se en økonomisk fælles fremtid sammen.
I Aabenraa fyger beskyldningerne gennem luften. Mette og Allan, der netop er blevet forældre til deres tredje barn skændes konstant. Mette klandrer Allan for deres dårlige økonomi, fordi han hele tiden køber fastfood og bruger for mange penge på bilen, men faktum er, at de er lige gode om at have styret familien ind i det økonomiske uvejr, de står i.
47-årige Torben fra Sorø lever som en teenager. Han har en gæld på over 800.000, der skyldes ubetalte regninger, fordi han hele livet er flyttet fra sted til sted. Flygtet fra gæld og opkrævninger for det liv, han har levet. Torben har aldrig haft sin egen lejlighed, og nu bor han på et værelse hos et vennepar i Sorø, der forsøger at hjælpe ham til at få styr på sin økonomi for første gang nogensinde.
Mens Annemette kæmper for at finde penge til at betale af på sin og kæresten Bjarkes gæld, bruger Bjarke sine penge på fastfood og cigaretter. Annemette kæmper for at holde trit med udgifterne og har efterhånden mistet overblikket fuldstændig. For med to små børn er det hårdt arbejde at udføre alene. Bjarke er til gengæld ligeglad med kreditorerne, og hvad pengene går til, og når Annemette forsøger at tale med ham om deres økonomiske kaos, bliver han vred, og så bliver Annemette ked af det.
Martin fra Randers har gang på gang sneget kæresten Mettes Nem-Id ud af skuffen og har optaget lån til sig selv i hendes navn. For at hun ikke skal finde ud af det, gemmer han breve fra kreditorerne i de øverste skabe, hvor hun ikke kan nå op. Han logger ind på hendes mail for at slette mails fra kreditorer og gør i det hele taget alt for at skjule sit bedrag. Mette tror, det er sket fem gange, og at Martin fortryder. Men hvad sker der, da eksperterne får Martin til at indrømme?
Lars og Vibeke slæber rundt på en massiv gæld blandt andet fra en tvangsauktion. Deres drømmehus røg på tvang, fordi de ikke følte, de have råd til at betale en enkelt regning til renovation på 20.000 kr. Lars mener, at forsyningsselskabet var uvillige til at forhandle og finde en løsning på den ubetalte regning, og derfor endte boligdrømmen så fatalt. Det er dog betydeligt mere end en enkelt regning, der har sendt parret på gaden.
47-årige Søren er gået i stå. Han lever af kontanthjælp, har ikke haft arbejde i ni år og har heller ingen planer om at finde et. Søren fortæller selv, at han er både doven og kræsen, så det der med at søge arbejde er ikke lige noget han får prioriteret. Han mener heller ikke, at det kan betale sig at arbejde, for så skal han til at betale af på sin gæld.
I Vejle bruger 25-årige Jacob 14 timer om dagen på at spille computer. Han har ingen indtægt, søger ingen job fordi han er doven og bor hos sine forældre og lever af penge, han modtager på mobilepay af familien. Når Jacobs far laver mad, gider Jacob ikke altid spise den, så han bestiller pizza i stedet. For faderens penge. Jacob har en kæmpe gæld, som han ikke afdrager på og med en drøm om at få egen lejlighed og et rigtigt voksenliv, kan Jacob nu mærke konsekvenserne af sit driverliv. Derfor har han bedt Luksusfældens eksperter om hjælp i håbet om at DE kan sparke ham i gang. Men der skal skrappe midler til for at rykke Jacob.
Da Emma og Mike mødte hinanden på en charterferie, var det kærlighed ved første blik. De flyttede hurtigt sammen i Emmas lejlighed, men lykken brast efter få måneder. For mens Emma har helt styr på indtægter og udgifter, låner Mike penge alle de steder han kan komme til det og bruger dem på at spille. Emma har presset på for at Mike skulle melde sig til Luksusfælden og hun har endda fået ham til at gemme nogle penge, som Luksusfældens eksperter, Carsten Linnemann og Jan Swyrtz, kan bruge i deres forhandlinger med kreditorerne.
I Odense bor Mille, der er enlig mor og har været uden job i længere perioder, fordi hun har måttet være hjemme med sin søn. Det betyder, at hun har lånt en masse penge, som nu har vokset sig til en massiv gæld. Mille drømmer om at tage sin søn med på udenlandsferie, det har hun nemlig aldrig kunnet, fordi der ikke har været råd. Men da Luksusfældens eksperter, Sesilie Munk og Carsten Linnemann, ser nærmere på Milles økonomi, viser det sig, at hun snildt har kunnet få råd til ferie. Hvert år.
I Hvidovre bor Patrick, der er delefar til en dreng på 3 år. Patrick har de senere år isoleret sig mere og mere i sin lejlighed, fordi han er flov. Flov over sin massive gæld og flov over at han har mistet kørekortet fordi han har kørt for hurtigt for tit. Den eneste, der kender til Patricks situation er hans søster Isabella. Hun forsøger at få ham til at fortælle om gælden til deres forældre, men Patrick tør ikke, fordi han er bange for, at de vil slå hånden af ham. Med Luksusfældens komme, skal Patrick til at tage nogle alvorlige og livsændrende valg.
Jannika og Nicklas bor i Karup med deres lille søn. Jannika synes, det er svært at få økonomien til at hænge sammen. Patrick er lidt mere ligeglad. Men enige er de dog om at låne penge af familie. Når de har brugt det de havde på blandt andet fastfood og tatoveringer. Kan Mette Reissmann og Kenneth Hansen få det unge forældrepar til at agere økonomisk ansvarligt?
Brian bor i Helsingør med sin fire-årige datter Sofia. For to år siden døde Sofias mor pludseligt, så nu er de to helt alene. Brian kæmper for at få hverdagen til at hænge sammen som fuldtidsansat på et bilværksted og fuldtidsfar. Brian og hans afdøde kone levede et liv, hvor de brugte mange penge, og nu står Brian tilbage med en kæmpe gæld fra deres fælles liv. Overskuddet både økonomisk og mentalt er på et minimum, så aftensmaden bliver ofte fastfood, og Sofia bliver overdynget med bamser og udflugter. For det er Brians måde at tackle sorgen efter Sofias mor. Luksusfældens eksperter Ilyas Dogru og Kenneth Hansen kommer på en kompleks opgave, hvor de både skal forsøge at få Brians økonomi på ret kurs, men også må trække på deres egne erfaringer som familiefædre for at give Brian redskaber til at få logistikken til at gå op.
TBA
TBA