Linse nyder også at have en svigersøn, for nu har hun endelig en, hun kan lave drengeting med. Derfor vil hun give ham en tur i hendes amerikanerbil med hele 470 hestekræfter. Linse nøjes ikke med at være på Bryggen, og hun tager en tur til Jylland for at besøge Didde. Det bliver en noget atypisk tid med de to veninder. Didde vil have nye planter til sit hjem, og derfor tager de to på en underholdende tur til det lokale plantecenter. Og så vil de bage boller, og det går ikke helt problemfrit. Hjemme på Bryggen vil familien overraske Stephanie med babyshower, og Mor Ann har fået tjansen med at holde Stephanie hen uden hun kommer til at røbe noget.