Værterne inviterer indenfor i det muntre køkken, hvor de eksperimenterer med at tilberede mad på utraditionelle måder. De laver flamberede pandekager med gaseksplosioner, kommer tomatsuppe i opvaskemaskinen, skærer wienersalat med græsslåmaskinen og koger pølser på toilettet. Se om det lykkes Jan og Lasse at diske op med et gedigent måltid mad. Om ikke andet har TV 2 Zulu opskriften på en sprængfarlig aften.