Med åben pande og fremstrakte hænder drager James og Adam Price afsted på deres første Nordiske mad-odyssé nogensinde. Målet er ikke til at tage fejl af: De norske, svenske og finske forrådskamre skal erobres, udforskes og hjemtages til de danske tv-seere. Vi starter i det naturskønne svenske småland hvor vi både laver kroppkakor og uimodståelige Köttbullar. Desserten står på ægte smålandsk ostekage, traditionelt knækbrød og de mest fantastiske kanelbullar i Astrid Lindgrens Vimmerby.