Home / Series / Spise med Price / DVD Order /

All Seasons

Season 1

  • S01E01 Hanen og Ægget

    • February 27, 2008
    • DR2

    Brødrene Adam og James Price laver mad som vor far lavede den. Samtidig fortæller de historier fra deres opvækst i et skuespillerhjem, hvor maden ofte spillede den helt store hovedrolle. Se bl.a. brødrenes opskrift på coq au vin, hør hvorfor man skal kunne synge En Lille Nisse Rejste for at kunne lave en perfekt omelet, og find ud af hvilke hemmeligheder, der gemmer sig bag retten farmors æg. Bag dagens dessert - tarte tatin med kanel-is - gemmer sig også en lille intern dyst: var det storebror eller lillebror, der først købte sig en is-maskine til 5.000 kroner?

  • S01E02 De gamle mænd og havet

    • March 5, 2008
    • DR2

    Det går i fisk for brødrene Adam og James Price. Der står nemlig bornholmsk fiskesuppe som vor far lavede den på menuen, og brødrene kaster sig desuden ud i at lave muslinger på fire forskellige måder. Undervejs bliver der tid til at fortælle historier fra den fælles opvækst i et skuespillerhjem, hvor maden ofte spillede den helt store hovedrolle. Hør bl.a. om Adam's første kæledyr, hummeren Helene, og få svaret på, om man kan knuse hummerskaller i en blender.

  • S01E03 Silence of the lambs

    • March 12, 2008
    • DR2

    Med eminent sans for timing har brødrene Adam og James Price ofret et lille påskelam, der i løbet af programmet genopstår i en både tyrkisk, marokkansk og dansk udgave. Lammet er dog ikke den eneste, der må ofre sig i dagens program, hvor både lillebror og storebror bliver taget lidt i skole af den anden. Få også historien om hvordan, det igen og igen lykkedes Poul Reumert at snige ind i barndomshjemmets mange opskrifter.

  • S01E04 Grease

    • March 19, 2008
    • DR2

    Brødrene Adam og James Price giver sig i kast med en menu, der vil få enhver helse-freak til at løbe skrigende bort med høje knæløft. Alle retter i dagens program tilberedes nemlig i kogende olie. James får lejlighed til at brillere med sin friteuse, et apparat med mange knapper og lys (som lillebror Adam ikke har magen til), og der fritteres på både spansk, japansk og italiensk. Farmand John Price hjælper via sin deltagelse i Lørdagshjørnet anno 1977 sønnerne frem til familieklassikeren Bouef sauté Stroganoff.

  • S01E05 Italiensk for letøvede

    • March 26, 2008
    • DR2

    Brødrene Adam og James Price disker op med en række norditalienske klassikere. Frembringelsen af en Tiramisu giver Adam lejlighed til at demonstrere sin seneste overlegne anskaffelse af køkkenudstyr, og han præsenterer også seerne for en dekadent udgave af Risotto Milanese. Der er crostini til de småsultne seere, og de psykologi-interesserede får et lille indblik i James’ særprægede og markante forhold til sin strømførende hurtighakker.

  • S01E06 De indre værdier

    • April 2, 2008
    • DR2

    Brødrene Adam og James Price demonstrerer, at det godt kan betale sig ikke kun at skue maden på hårene, så at sige. Under overfladen gemmer der sig mangen en godbid for de, som tør. Hvem skulle f.eks. tro, at der bag den lige lovlig medicinske betegnelse tymuskirtler gemmer sig en delikatesse, som oven i købet er på heftig fremmarch på gourmet-restauranternes menu-kort? Mød også en berømt lever eller to, når der laves politisk ukorrekt foie gras og noget mere korrekt Fegato Veneziana. Komave og hjerne tilberedes desuden i anekdotisk form.

  • S01E07 Bearnaise special

    • April 9, 2008
    • DR2

    Sovs, såås eller sauce. Kært barn har mange navne, og i dagens udsendelse kaster brødrene Adam og James Price sig ud i den ene emulgerede sauce efter den anden. Der bruges ikke kun rigeligt smør, som de navnkundige tv-kokke Conrad og Aksel ville have foreslået, men tillige rigelige mængder æg og olie, når brødrene fremtryller hjemmelavet mayonnaise, hollandaise, bearnaise og et par øvrige medlemmer af sov-sefamilien. Makreller, laks og grillstegte oksebøffer spiller i dagens udsendelse kun sekundære biroller som tilbehør.

  • S01E08 An offer you can't refuse

    • April 16, 2008
    • DR2

    Brødrene Adam og James Price slår et slag i pastadejen og fremmaner en nærmest mafiøs stemning, når de disker op for seerne og hinanden med en række pastaretter. Få blandt andet en næsten hemmelig opskrift på en fiskelasagne, som Adam holder hårdt på at stå fadder til. Vovet bliver det så sandelig også, når James laver luderens sauce (puttanesca) og lillebror svarer igen med vaskeægte dåsemad. James sætter desuden endnu en gang trumf på i brødrenes indbyrdes våbenkapløb med et hidtil uset (og næsten ubrugt) køkkenapparat i voksenstørrelse.

  • S01E09 I tykt og tyndt

    • April 23, 2008
    • DR2

    Brødrene Adam og James Price er gået i køkkenet for at skille fårene fra bukkene - endda selv om får og bukke stort set er eneste slags kød, der netop ikke, indgår i dagens hovedret. Den franske landklassiker, Cassoulet, er nemlig en sand bjergetape ud i alskens kødtilberedninger. James får således lejlighed til at demonstrere, hvordan man confiterer andelår samt vise en hjemmevideo med den tvivlsomme titel ”James laver pølser”. Uden at gå alt for meget i vejen for brormands heldagsprojekt af en herreret, lykkes det Adam skabe lidt modvægt i form af en række lækre, omend pjevsede retter af typen, der først og fremmest ikke koster for meget appetit: en lun salat, en granité og peruviansk ceviche.

  • S01E10 Blær

    • April 30, 2008
    • DR2

    I det foreløbigt sidste program i serien har brødrene Adam og James Price besluttet af blære sig - efter bedste evne. Og de kommer på hårdt arbejde, eftersom de har valgt at sende middagsinvitation til deres absolut hårdeste kritikere, nemlig hinanden! Skiftesvis skal de på afmålt tid servere en ret for hinanden og have retten godkendt som vaskeægte blær. Nerverne er på højkant og æren på spil, når Adam og James virkelig ruller sig ud. Løjerne starter med et fælles forsøg ud i genren: halshugning af champagneflaske.

Season 2

  • S02E01 Den slanke linje

    • March 4, 2009
    • DR2

    Brødrene Price vender tilbage til skærmen med en række nye programmer, og lægger lidt overraskende ud med en omgang smalkost. Mange har rost dem for ”et virkelig fedt program (måske bare lidt FOR fedt!)”, og Adam og James kvitterer i sæsonåbningen med en decideret slankemenu. I hvert fald så langt som fantasien nu rækker, når man må klare sig foruden ”rigeligt smør”. Hør bl.a. hvad den i Familien Price så navnkundige "riskur" går ud på, og hvem af de herrer, der dyrker mest sport. Undervejs bliver der også tid til at lave nogle ganske indtagende, fotogene og tilmed spiselige retter.

  • S02E02 Sulten i Provence

    • March 11, 2009
    • DR2

    Familien Price har ikke længere en lille lejlighed i det sydfranske, men DR2’s tv-kokke, Adam og James Price får til gengæld mangt en lejlighed til at lufte deres køkken-fransk, når de præsenterer seerne og hinanden for en række provencalske klassikere. Adam tager gevaldig revanche i brødrenes interne våbenkapløb og lokker tilmed James til at teste, hvad der sker hans franske pandekagedej, når den udsættes for en 350 grader varm ovn.

  • S02E03 Van Helsings natmad

    • March 18, 2009
    • DR2

    I dagens program spilles hovedrollen hverken af Brødrene Price eller af de vampyrer, der mod alle odds, kan spottes på skærmen i løbet af udsendelsen. Dagens hovedperson er derimod Allium Sativum, også kendt som ”Den Stinkende Rose”, eller hvidløget om man vil. Det kan tilberedes og anvendes på utallige måder og er ikke bare velsmagende, men ligefrem sundt! Og Adam og James holder sig ikke tilbage. Begge brødre tilhører lykkeligvis den gruppe af mennesker, der stort set ikke lugter efter at have spist hvidløg, men det anbefales nu alligevel, at man ikke sætter sig alt for tæt på tv-skærmen. Og så er der i øvrigt smagsprøver på en amerikansk hvidløgs-is. Velbekomme.

  • S02E04 Ka' de li' østers

    • March 25, 2009
    • DR2

    Pro et contra østers, that is the question, men imidlertid ikke dagens eneste vigtige spørgsmål. Skal, skal ikke? er et andet presserende af slagsen, og det besvares med et rungende ja, når brødrene Price tager på stranden og fisker efter skabninger med eget panser og skal. Vi afslører nok ikke for meget ved at oplyse, at det dog ikke er alle medvirkende dyr, der slipper levende fra dagens udgave af Spise med Price, når fisketuren ender i køkkenet. Her får man også svar på spørgsmålene: Hvilket dyr kommer krabbekløer fra? Hvordan slipper man for at pille fjordrejer og hvilket skaldyr egner sig glimrende som askebæger?

  • S02E05 La dolce vita

    • April 1, 2009
    • DR2

    2½ liter fløde, 2 kg sukker, 300 gram marcipan, 200 gram nougat, 1 kg smør, 24 æggehvider, 1½ liter vanilleis, 400 g chokolade, 500 gram hindbær og en kop vand. Det er i al væsentlighed opskriften på dagens program, når Adam og James Price tager en grusom hævn for opvæksten i et hjem, hvor slik og søde sager var bandlyst. For at demonstrere det naturlige forhold de siden har fået til det søde liv, tager de os med på en rejse gennem alskens konditorkagerkager, hjemmebag, forretsdesserter, hovedretsdesserter og slik. Ved vejs ende vil både seere samt brødrene Price sidde klistret til skærmen.

  • S02E06 Tihvertifald, Kylling

    • April 8, 2009
    • DR2

    Brødrene Prices madprogram balancerer denne gang rigtig dårligt mellem det børnevenlige og det decideret børne-uvenlige, når danskernes nationalfugl, middags-kyllingen, tages under kærlig behandling. Undervejs må f.eks. et par vaskeægte benløse fugle lægge krop til en omgang æstetisk ”legen med maden”. Holder man ud til den bitre ende, vil der imidlertid være god inspiration at hente for de husmødre m/k, der er blevet trætte af at se aftenens hovedperson i den vante rolle som karrykylling. Hvorfor ikke kaste sig ud i en Kylling Pepitoria, en Pollo Sorpresa eller en kirurgisk veludført kludedukke-kylling i laurbær?

  • S02E07 Some like it hot

    • April 15, 2009
    • DR2

    At madlavning er en smagssag, kommer næppe bag på nogen. Det gør derimod styrken i nogle af de utallige medbragte og forholdsvis ukendte chilifrugter, som brødrene Price tester i dagens program. Dermed bliver der også god grund til at teste hinanden i det lille tv-køkken på prærien: for hvilken cowboy-kok vinder duellen om at kunne klare den stærkeste mundfuld? Der kommer sved på panden i uklædelige mængder, når Adam og James guider seerne gennem en række stærke og ultrastærke klassikere fra både Frankrig, Italien, USA og Indien. Undervejs er der dog også lige tid til at slå et smut omkring DR-Byen og hjælpe en kollega fra vejrudsigten med at få varmen.

  • S02E08 Kære lille mormor

    • April 22, 2009
    • DR2

    Efter nogle årtier, hvor den gastronomiske kurs har været sat i retning så langt væk fra de danske suppegryder som muligt, er mad ”som vor mormor lavede den”, atter ved at finde vej til danske middagsborde og menukort. Brødrene Price hopper med på Mormor-bølgen og serverer bankekød til slemme drenge og kogekaffe i bedste Madam Blå stil. Hos brødrenes egen mormor blev der serveret julemad året rundt til den ugentlige søndagsfrokost, og i dette program konkurrerer de to kokke åbenlyst i at gøre en mormorklassiker som tartelet med høns i asparges så besværlig som overhovedet muligt.

  • S02E09 To Lys På Et Bord

    • April 29, 2009
    • DR2

    Så skal der scores! Brødrene Price har taget imod den udfordring, der ligger i at kreere den perfekte romantiske middag, og får som belønning kvindeligt selskab af udsøgt kvalitet. Intet er overladt til tilfældigheder, når en 4-retters menu sammen-sættes, og når bordet og hjemmet skal være mindst lige så nydeligt som gæsterne. Her må man atter ty at snyde, ikke bare lidt - men en hel del. I dagens anledning er Adams rengøringshjælp, Janna, indforskrevet, så brødrene kan koncentrere sig fuldt ud om at få gastronomien på vinger. Det er dog ikke alt, der forløber efter planen.

  • S02E10 Brunt og brændt

    • December 16, 2008
    • DR2

    Brødrene Price er klar med gaver til både seerne og hinanden, når de åbner ovndøren for Familien Prices juletraditioner, både de sære og de meget sære. Der er hjemmelavede køkkentips og chips, og en mandelgave, der sparker julerøv ud over det sædvanlige. Den farserede kalkun, som er julemenuens hovedrolleindehaver, stresser dog ikke d'herrer mere, end at der bliver rigeligt tid til at servere mangt en håndlavet hapser undervejs.