Jacob Riising har inviteret ingen ringere end musikproduceren, Cutfather og Aqua-bagmanden, Søren Rasted i studiet. Riising vil nemlig gerne sige undskyld til sin gamle ven, Søren. Ikke bare én, men to gange har han været skyld i, at Søren Rasted er blevet indlagt på hospitalet, så en undskyldning må være på sin plads. I sin pure ungdom dansede Cutfather breakdance i Holbæk med sine venner i The Harlem Gun Crew. Og selvom det er mange år siden – så kan Cutfather sikkert stadigvæk brillere med frække og legendariske moves såsom Ormen.