Politistationen følger politiets arbejde i København, landets eneste rigtige storbykreds. Allan og Rasmus bliver kaldt ud til en voldsom højresvingsulykke, hvor en ældre kvindelig fodgænger er blevet ramt af en lastbil. Kim skal afspærre et af Københavns største kryds, fordi en taske er blevet efterladt ved et busstoppested, og det frygtes den kunne indeholde en bombe. Peter og Thomas kommer ud på en lang løbetur, da de skal have fat i nogle knægte, som har været oppe at slås om en knallert. Følg med i Politistationen og kom helt tæt på politifolkene og deres udfordringer.