Politistationen følger i denne sæson politiets arbejde i København, landets eneste rigtige storbykreds. Thomas og Peter W fra Station Amager eftersætter en bil, som stik imod alle regler er vendt rundt midt på Øresundsbroen. Da de får fat på bilen, viser den sig at gemme på tre højst mistænkelige personer. Lyngbyvejen er spærret efter et historisk voldsomt regnskyl, og indsatsleder Morten skal sørge for, at vandet pumpes væk, og de strandede biler fjernes hurtigst muligt. Rasmus og Allan får fat i en pengeafpresser, der har prøvet at true sig til 40.000 kroner fra en restaurant i Valby. Og Kim og Martin anholder en tyv, som borgerne på Frederiksberg har jagtet gennem gaderne. Følg med i Politistationen og kom helt tæt på politifolkene og deres udfordringer.