Philip har i 11 år haft en granatsplint siddende i baghovedet efter en forfærdelig ulykke i Oksbøl, men nu er det endelig blevet tid til at lukke kapitlet. Philip har længe grublet over, at han ikke kan blive MR-scannet, da splinten er magnetisk, og han tør ikke risikere noget, hvis han pludseligt skulle have behov for det. Derfor skal han have opereret splinten ud af baghovedet, og det vækker en masse gamle minder fra en svær tid med dødsfald og tragiske oplevelser.