Til aftenens parceremoni er det ikke alle gæsterne, der får en partner. En af de tre gæster, der fik en titel til Pandoras Æske i går, skal i dag ikke have en partner. Efter en diskussion bliver en gæst frasorteret og gæsterne gør klar til parceremoni. Især en af hotellets drenge er presset og må på charmetur blandt pigerne. Det resulterer i et forsøg på en noget uventet alliance, som måske skal vise sig at vende op og ned på hotellets magtbalance.