Efter gårsdagens dramatiske skænderi er luften tyk af skuffelser og had. Og da der ved morgenbordet skal vælges to kvindelige rådgivere, står især en af herskerne i et stort dilemma: Skal han vælge sin faste partner på trods af, at de to ikke har sovet sammen natten før og langt fra er på talefod? - Eller skal han vælge sin nye veninde? Senere på dagen skal herskerne også hver vælge en gladiator blandt deres mandlige slaver. De to udpegede fyre skal dagen efter i kamp på liv og død, og især de nye fyre på hotellet føler sig udsatte. Men spørgsmålet er, om herskerne ikke griber chancen for at sætte langt større konkurrenter i farezonen?