Peter Tanev inviterer i hvert program fire kendte danskere til at gå på tværs af Danmark, og vi begynder i Kalundborg. Her møder 'det gamle ægtepar', tv-værterne Michéle Bellaiche og Hans Pilgaard, det unge vennepar, youtuber Julia Sofia Aastrup og danser Frederik Nonnemann. Det bliver en tur med mange krævende udfordringer og hække overalt. Hvad er egentlig taktikken, når man skal over verdens dyreste hæk og i øvrigt vejer 90 kilo? Er fart eller præcision bedst? Og hvad er vejen til Hans' hjerte?